Fra bænk til bolig i SAND har arbejdet med Skæve Boliger. Det er der kommet et arbjedshæfte med vigtig viden og gode råd ud af
Af Lea Wulff Lütken SANDs sekretariat
Bænk til Bolig er én af SANDs arbejdsgrupper, hvor vi samler SAND’ere omkring forskellige temaer eller emner, der findes på tværs af landet og udvalgsarbejdet. Arbejdsgruppen er en åben gruppe, hvor interesserede kan inviteres med løbende. Arbejdsgruppen mødes cirka hver tredje måned, så hvis man møder nogen sit udvalgsområde, som er opdagede af boligfeltet, så kan de jo inviteres med til et kommende møde.
Bænk til Bolig gruppen har det seneste halvandet år arbejdet med at undersøge og indsamle viden om skæve boliger / alternative boformer i Danmark. Formålet er at bruge den indsamlede viden i dialoger med beslutningstagere både lokalt og nationalt. Arbejdsgruppen ville gerne belyse perspektiver, som ikke er belyst i forvejen (Vi fra SAND er eksperter, fordi vi kender området) og i dialoger gøre beslutningstagerne klogere på feltet og forhåbentlig bidrage til inspiration og måske handling.
Freddy Nielsen, SAND Østjylland og medlem af arbjedsgruppen siger: ”Vi har ville give kommunerne en drejebog til hvordan man bedst laver skæve boliger til hjemløse. Så det ikke behøver at tage ti år, sådan en proces.
Det er en god boligform og man ved det virker! Det ser man fra andre brugergrupper – fx veteranerne – og man ved også, at det fungerer med hjemløse. Det handler om at få et område, der er stort nok og så lægge nogle tiny houses her , så folk ikke bor klods op og ned af hinanden, men stadig kan have glæde af den samme hjælp og støtte”
Bænk til Bolig gruppen har arbejdet med tre trin i deres undersøgelser af alternative boformer, særligt skæve boliger. Trin 1 var indsamling af viden (hvordan ser de skæve boliger ud, hvor findes de, hvilken effekt kan det have at få lov til at bo i dem, hvad er økonomien, hvem kan oprette dem, hvorfor oprettes ikke flere osv.) Trin 2 var udarbejdelse af materialer der formidler viden og problemstillinger, og trin tre er processen hvor arbejdsgruppen rækker ud til beslutningstagere og inviterer til dialog ligesom den indsamlede viden udbredes til alle udvalg.
Bænk til Bolig gruppen drømmer om at deres arbejde kan bruges af alle SANDudvalgene, så der kommer endnu mere fokus på skæve boliger, betydningen af at få en passende bolig og måske i sidste ende bliver oprettet flere skæve boliger rundt omkring i Danmark. Alle kan kontakte arbejdsgruppen ved at finde oplysninger på SANDs hjemmeside og medlemmer fra gruppen kommer gerne til udvalgsmøder og bakker op om lokalt arbejde med skæve boliger.
”Vi har ville give kommunerne en drejebog til hvordan man bedst laver skæve boliger til hjemløse. Så det ikke behøver at tage ti år, sådan en proces.
Freddy Nielsen, fra bænk til bolig
Det er en god boligform og man ved det virker! Det ser man fra andre brugergrupper – fx veteranerne – og man ved også, at det fungerer med hjemløse. Det handler om at få et område, der er stort nok og så lægge nogle tiny houses her , så folk ikke bor klods op og ned af hinanden, men stadig kan have glæde af den samme hjælp og støtte”
SANDs gode råd om skæve boliger kan læses eller downloades som pdf her:

