“SANDs styrke er modet til at råbe, når andre nøjes med at hviske. SAND tror på at levede erfaringer er grobunden for sand viden og SAND er ikke bange for at prøve nye veje, når hjemløse går forrest. Når hjemløse gik sammen med SAND, fik de et fællesskab, der forstod og en stemme, de kunne bruge både for sig selv og andre. Min fremtidsdrøm for SAND er i virkeligheden, at foreningen en dag kan opløses, fordi der er skabt en sammenhængende og forebyggende politik, som ingen efterlader udenforSANDs styrke er modet til at råbe, når andre nøjes med at hviske.”
Kærlige hilsner fra en gammel medarbejder der altid vil bære SAND i hjertet” – René Nielsen, socialrådgiver
SANDs styrke er modet til at råbe, når andre nøjes med at hviske.
“Jeg havde 6 fantastiske år fra 2012- 2018 med SANDs Kvindenetværk, hvor jeg mødte de mest fantastiske kvinder fra hele landet. Kvinder, som alle var berørt af hjemløshed. Kvinder med hver deres historie, som de tillidsfuldt delte med mig.
Det var en fornøjelse at se og opleve den samhørighed og det fællesskab, der stille og roligt blev opbygget mellem kvinderne gennem årene. Fællesskaber, der blev opbygget, når vi var på udflugter rundt omkring i landet: Herbergsbesøg, museer, sommerhus, feriecamp, konferencer, Temadage o.m.a.” – June Eliassen, projektleder, SANDs Kvindenetværk
Læs hele Junes hilsen her

SAMMENHOLD. SANDs Kvindenetværk skabte et socialt netværk mellem kvinder fra hele landet, der alle havde det tilfælles, at de havde været hjemløse. Det betød der ikke var så meget, der skulle forklares eller skjules når man var sammen.
”SAND er jo en brugerorganisation – og med stor streg under bruger. Det har derfor, efter mange år som forstander, været et privilegium at komme om på den anden side og kæmpe sammen med brugerne for deres underprioriterede rettigheder.
Specielt har jeg oplevet det som positivt at undervise brugerne i praktisk anvendelig jura på såvel bisidderkurser som lovgivningskurser.
Det har været særlig vigtigt for mig, at kunne udstyre brugerne med redskaber, dels til selvhjælp, men også som færdigheder til at kunne hjælpe andre brugere”. – Ole Skou, pensioneret jurist og socialrådgiver i SAND
“Temadagene i Svendborg i 2009 med de 8 deltagende kommuner i den første hjemløsestrategi og hvor temaet var ”Mindre snak og mere handling” blev en øjenåbner for både os, men i særlig grad for kommunerne, som virkelig oplevede værdien af at involvere de brugere, som hjemløsestrategien handlede om. Det betød, at der l alle kommunerne var interesse i at få SAND medlemmer med til de workshops, som senere blev afholdt” – Birthe Povlsen, tidligere konsulent i Socialstyrelsen
Læs hele Birthes indlæg her

