Den længe ventede Værdighedsreform blev præsenteret på et pressemøde i stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro i København, fredag d. 16/5.
Grundtanken i reformen er, at ret skal komme før pligt for de mest udsatte. De skal i stedet mødes med hjælp og omsorg, der hvor de er – både i konkret og overført betydning.
Tre ministre fra hvert sit ministerium præsenterede reformen, der kort vil sikre at man som socialt udsat:
- Let skal kunne få den hjælp, man har brug for – i stedet for at møde en lukket dør. Derfor vil regeringen flere steder i landet etablere Gadens Huse og mobile udsatte-enheder, så hjælpen er samlet, mere tilgængelig, integreret, tværfaglig og helhedsorienteret – tæt på borgerne.
- Skal kunne leve et værdigt liv med misbrug. Derfor skal de socialt allermest udsatte stofmisbrugere ikke få konfiskeret stoffer til eget forbrug, hvis besiddelsen af stoffer er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug.
- Samtidig skal der være flere stofindtagelsesrum med længere åbningstider samt mere værdighed i behandlingen med lægeordineret heroin.
- Skal møde færre krav og få bedre hjælp og rådgivning. Derfor har regeringen fjernet krav og sanktioner på beskæftigelsesområdet. Udvidet muligheden for at blive en del af arbejdsfællesskabet på egne præmisser. Og så vil regeringen give flere udsatte borgere mulighed for at kunne få eftergivet deres gæld til det offentlige, på trods af at de også har en større privat gæld.
Det mener SAND udvalgene
SAND Hovedstaden var godt repræsenteret på dagens pressemøde om værdighedsreformen. I følge dem, var de vigtigste elementer i reformen, eftergivelse af offentlig gæld og ikke mindst opgøret med ‘handlekommune-reglerne’.
I Aarhus fulgte SAND Østjylland og Stenbroens Jurister pressemødet på Værdighedsreformen sammen med rådmand Annette Poulsen og socialordfører fra Socialdemokratiet, Camilla Fabricius.
Der var enighed om, at reformen indeholder vigtige elementer. Især mulighederne for abstinensbehandling og opgøret med handlekommune-reglerne blev fremhævet af SAND Østjylland, som værende betydningsfulde og allervigtigst; at møde folket dér hvor de er!
Især mulighederne for abstinensbehandling og opgøret med handlekommune-reglerne blev fremhævet af SAND Østjylland, som værende betydningsfulde
Det virkelige arbejde begynder nu, hvor værdighedsreformens menneskesyn og positive takter skal udfoldes. Djævlen er i detaljen, og vi vil rigtig gerne inviteres ind i maskinrummet, når politikkerne skal udformes.
Kommentarer til reformen
Her kan du læse sekretariatsleder i SAND, Ask Svejstrups kommentar til værdighedsreformen, bragt i Altinget d. 16/5
Kommentar
Og her kan du læse endnu en kommentar – bragt i SocialMonitor d. 19/5
Kommentar

KONCENTRATION. SAND Østjylland ser pressemøde sammen med Stenbroens Jurister, rådmand Annette Poulsen og socialordfører Camilla Fabricius (S)

