Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bevar dusørarbejdet med en simpel lovændring

image_pdfimage_print

Socialministeriet vil fjerne dusørarbjedet på herberger og forsørgshjem. Men hvorfor kan man ikke bare arbejde på det sociale frikort istedet?

Socialministeriet vil ikke længere have, at der udføres dusørarbejde på herberger og forsorgshjem. Derfor har man bedt de sociale tilsyn om at give de herberger og forsorgshjem, der tilbyder dusørarbejde, besked på at afskaffe muligheden for at beboerne kan tjene nogle håndører og få en meningsfuld og struktureret hverdag. Ellers godkendes budgettet ikke og forsorgshjemmet må dreje nøglen om.

Forbuddet mod at tilbyde dusørarbejde begrundes med at herberger og forsorgshjem ikke har ’hjemmel’ til at tilbyde det. Det er kommunen, der efter § 103 i serviceloven skal tilbyde målgruppen – netop hjemløse og andet godtfolk, der har svært ved at honorere arbejdsmarkedets krav – pædagogisk beskæftigelse og det er også dem der skal visitere dem til det.

Forskellen på dusørarbejde og at arbejde på socialt frikort

Der er flere der spørger hvorfor herberger og forsorgshjem ikke bare kan tilbyde deres beboere arbejde på det sociale frikort i stedet for? Det er der flere grunde til.

Der er forskel på karakteren af arbejdet der udføres og på målgruppen for de to ordninger.
Målgruppen for det sociale frikort er netop borgere, der opholder sig på herberger og forsorgshjem med komplekse problemer som hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom eller sociale udfordringer.

Målgruppen for det sociale frikort er også borgere med sociale problemer, som f.eks. hjemløshed, psykiske lidelser eller misbrug, men som stadig har ressourcer til at udføre mindre opgaver for en almindelig erhvervsdrivende eller det offentlige arbejdsmarked.

Dusørarbejde er typisk for dem, der er langt fra arbejdsmarkedet og har brug for en tryg og uformel ramme for at kunne udføre små opgaver. Det er netop det de rammer et herberg kan give.

Dusørarbejde er typisk for dem, der er langt fra arbejdsmarkedet og har brug for en tryg og uformel ramme for at kunne udføre små opgaver. Det er netop det de rammer et herberg kan give. Her arbejder man i forvejen med at støtte beboerne i at tage hånd om de problemer, der har ført til hjemløshed. Den pædagogiske beskæftigelse, som dusørarbejdet også omtales som, er jo netop et pædagogisk værktøj, visse typer af herberger og forsorgshjem benytter sig af i deres pædagogiske og motiverende arbejde.

Det er jo nok også derfor man, indtil nu, ikke har pillet ved herberger og forsorgshjems mulighed for at tilbyde dusørarbejde. For det har de jo altid kunnet. I 1998, hvor Serviceloven erstattede en række andre lovgivninger på social – og beskæftigelsesområdet. Hjemlen (muligheden) for at tilbyde dusørarbejde på herberger og boformer blev ikke skrevet ind i lovgivningen, men fremgik kun af vejledningen. Jeg har aldrig hørt om en kommune, der tilbyder hjemløse dusørarbejde selvom det lovformeligt er dem der skal gøre det. De har tilmed brugt forsorgshjemmenes tilbud til hjemløse, der ikke boede på forsorgshjemmet, men vurderedes at have gavn af at være i beskyttet beskæftigelse der.

En anden vigtig forskel på det sociale frikort og dusørarbejdet er hvor hurtigt du kan komme i gang med arbejdet. Der er typisk 4 – 6 ugers sagsbehandlingstid på at få et socialt frikort, hvilket er hurtigt i den kommunale verden. O du kan vel at mærke kun få et socialt frikort, hvis ikke har tjent mere end 10.000 kr. i det forgangne år og kan dokumentere at du har været i Danmark i 9 af de sidste 10 år. Det er langt fra alle der kan det.

Dusørarbejde er let at gå til for den hjemløse og enkelt at “lovliggøre”

Du kan, som det praktiseres i dag, lave dusørarbejde så snart du ankommer til forsorgshjemmet. Det er netop for at komme udenom den langsommelige visitationsproces, at forsorgshjemmene har stået for ”visitationen” af hjemløse til ordningen i alle årene.
Det er heller ikke særlig svært lovteknisk at lade dem fortsætte med det.
Regeringen har netop foreslået at man legitimerer en ulovlig praksis, hvor akuttilbud til folk med psykiske problemer har haft enkelte overnatninger selvom det kun var et dagtilbud. Nu kan disse tilbud tilbyde overnatning i op til 3 dage. Det gjorde man fordi tilbud af denne art i en projektperiode havde dokumenteret gode erfaringer med det og fordi målgruppen efterspurgte det.

På samme måde er der både efterspørgsel på og gode erfaringer med dusørarbejde. En simpel lovændring er alt hvad der skal til for at vi fortsat kan give hjemløse, der efterspørger dusørarbejde en mulighed for at opsøge et forsorgshjem, hvor de tilbyder det.

AKTUELT

Webinar: Ny vejledning til husordener

SAND holder webinar om den nye vejledning for husordener

Læs Mere

Nu må hjemløse selv vælge bostøtte 

Nu er det muligt at tage en medarbejder fra herberget med videre som bostøtte, når du får lejlighed

Læs Mere

Breaking news: Ny vejledning om husordener

For første gang nogensinde er der kommet en officiel vejledning om husordener på boformer.

Læs Mere