Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Hjemløsepartiet

image_pdfimage_print

Hjemløsepartiet – Et fiktivt parti med ægte meninger 


HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI STOPPE KOMMUNERNE I DERES
KASSETÆNKNING
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at hjemløse tit bliver tvunget ned i kasser,
selvom de slet ikke er firkantede! Stop kommunernes kassetænkning og
hjælp individet – individuelt.
Alle i Danmark har ret til at blive set som et helt menneske, ikke en kasse!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, SKAL REGIONER OG KOMMUNER
ARBEJDE BEDRE SAMMEN
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at man alt for tit bliver ping-pongbolden mellem
regionernes psykiatri og kommunernes misbrugsbehandling. Man bør samle
dobbeltdiagnoserne ét sted.
Alle i Danmark har ret til hjælp til sine misbrugs- og psykiske problemer!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, SKAL ALLE SYGEHUSE HAVE EN
SOCIALSYGEPLEJERSKE
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at der burde være en socialsygeplejerske på alle
sygehuse og en gadesygeplejerske i hver by. Hjemløse har komplekse
problemstillinger og skal have hjælp fra folk, der ved, hvilken brugergruppe
de har med at gøre.
Alle i Danmark har ret til en ordentlig behandling – også hjemløse!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI GØRE DET SOCIALE FRIKORT
PERMANENT
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at det sociale frikort har været en stor succes for
staten, lokalsamfundet og ikke mindst hjemløse og udsatte borgere. Vi vil
have det gjort permanent.
Alle i Danmark har ret til at bidrage til fælleskabet!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI AFSÆTTE PENGE TIL BETALBARE
BOLIGER
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at alle har ret til en bolig. Billigere boliger nu.
Alle i Danmark har ret til en betalbar bolig!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI LAVE FLERE ALTERNATIVE
BOFORMER
Vi, i Hjemløsepartiet, mener, at der burde være flere alternative boliger og
boformer. Dette inkluderer også alternative plejehjem.
Danmark skal have plads til os alle!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI HAVE FLERE HERBERGSPLADSER
Vi, i hjemløsepartiet, mener, at det er for ringe, at der kun er én herbergsplads
til hver 3. hjemløse.
Ingen i Danmark burde være nødt til at sove på gaden!

HVIS VI BLIVER VALGT IND, VIL VI FORBEDRE FORHOLDENE FOR
VORES FIRBENEDE VENNER
Hunden er menneskets bedste ven, men desværre er menneskets bedste ven
meget sjældent velkommen på herberger og varmestuer. Flere hundepladser
på herbergerne. Bedre adgang for hunde på værestederne.
Ingen i Danmark burde skulle vælge imellem ens bedste ven eller et sted at
sove, mad eller et bad!

AKTUELT

Webinar: Ny vejledning til husordener

SAND holder webinar om den nye vejledning for husordener

Læs Mere

Nu må hjemløse selv vælge bostøtte 

Nu er det muligt at tage en medarbejder fra herberget med videre som bostøtte, når du får lejlighed

Læs Mere

Breaking news: Ny vejledning om husordener

For første gang nogensinde er der kommet en officiel vejledning om husordener på boformer.

Læs Mere