Hus Forbi og SAND – De hjemløses landsorganisation vil gerne lave et fælles lovforslag, der vil gavne hjemløse og udsatte borgere på den ene eller anden måde. Det vil vi gerne have din hjælp til. Hvis du har et godt forslag vil vi gerne have dig til at skrive det ned og sende det til enten SAND ell. Hus Forbi.
Du kan komme med forslag hele marts måned. Herefter vil repræsentanter fra Hus Forbi og SAND drøfte forslagene og vælge ét forslag, og reklamere for det på bedste vis, samle underskrifter sammen og tilsidst sende det ind til behandling i Folketinget.
Se mere i opslaget nedenfor
Smidt uretmæssigt ud fra en boform?
Nu kan du klage!
Pr. 1.1.2018 er det igen blevet muligt at klage over udskrivninger fra en boform. Det har længe været et stort ønske i SAND at hjemløse fik mulighed at få Ankestyrelsen til at vurdere om en udsmidning lå indenfor eller udenfor lovens rammer. Vi kan således også takke os selv for at hjemløse nu får denne mulighed. Det var nemlig SAND, der for flere år siden foreslog daværende socialminister Karen Ellemann at det burde være en selvfølge at man kan klage over afgørelser om udsmidninger. Nu har hjemløse heldigvis også fået den grundlæggende rettighed.
Hvad kan man klage over og hvordan gør man det?
Du kan klage over en udskrivning (udsmidning) og du kan klage over ikke at blive indskrevet. Typisk er det ud når man bliver smidt ud, at lysten til at klage kommer til en. Hvis du synes begrundelsen for hvorfor du skal smides ud er lige lovlig fantasifuld, forkert eller urimelig, vil jeg opfordre dig til at klage.
For at du kan klage skal du vide hvad du skal klage over. Du har ret til at få en begrundelse for afgørelsen om din udsmidning og du har ret til at få begrundelsen på skrift.
Der er ikke nogen ”form” krav til din klage. Du kan klage mundtligt eller skriftligt over afgørelsen og du behøver heller ikke komme med bemærkninger til din klage.
Selvom du klager over at blive smidt ud, står afgørelsen ved magt. Du skal forlade boformen. Du kan dog anmode om at klagen får opsættende virkning, dvs. du kan blive boende mens klagen behandles. Det er Ankestyrelsen der afgør om klagen kan få opsættende virkning.
Desværre er der lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen. Forvent ikke at få svar på klagen før et halvt år efter du har klaget. Først skal boformen selv vurdere om de på baggrund af din klage vil ændre afgørelsen, dvs. lade dig blive boende hvis det er en udsmidningssag. Hvis de fastholder deres afgørelse – altså udsmidningen – skal de sende klagen med afgørelse til videre Ankestyrelsen. Herefter går Ankestyrelsen i gang med at behandle sagen.
På vores seneste Fælles SAND møde d. 19.12.17 havde vi inviteret Birgitte Mohsen fra Ankestyrelsen til at komme og fortælle os om hvordan man klager og hvordan sagen bliver behandlet. Hvis de bare behandler sagerne halvt så seriøst som hun gav udtryk for, kan jeg love jer for at de går grundigt til værks.
Hun nævnte f.eks. at de ser på om der er givet en konkret begrundelse for afgørelsen. Det er ikke nok at sige at du bliver smidt ud fordi der er ”samarbejdsvanskeligheder”. De påståede samarbejdsvanskeligheder skal beskrives og de skal gøre opmærksom på hvad de har gjort for at løse samarbejdsproblemerne. De vil også se på om det er en reel og saglig begrundelse, der henviser til de regler der er på området.
Selvom det tager så lang tid at få behandlet en klagesag at man er et helt andet sted i sit liv, hvor man ikke nødvendigvis ønsker at bo når man får et svar, så er det vigtigt at man klager. Kun ved at få Ankestyrelsens vurdering kan vi finde ud af, hvor grænserne for hvad en boform må smide ud for og hvad de ikke må smide folk ud for.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation skal hermed fremsende vort høringssvar over lov om socialt frikort.
Indledningsvis skal vi bemærke, at forslaget om et socialt frikort er en rigtig god ide og at vi som organisation blev meget glade og optimistiske, da vi i pressen kunne læse at ideen kom fra en hjemløs på hovedbanegården, der havde foreslået en politiker, at man indførte et socialt frikort.
Det skulle realiseres således, at de allermest socialt udsatte borgere fik mulighed for at tjene et mindre beløb på f.eks. 20.000 kr årligt, helt ubureaukratisk, skattefrit og uden modregning i andre ydelser”.
Glæden blev endnu større, da vi kunne læse at den direkte henvendelse fra en hjemløs nu ville blive udmøntet i Folketinget som lov og at man ville afsætte omkring 45 millioner til ordningen.
Glæden reduceredes temmelig meget, da vi så at beløbet ikke skulle tages fra finansloven – men derimod skulle tages fra Satspuljemidlerne, der i forvejen skulle fordeles til arbejdet med de socialt udsatte mennesker. Som Rådet for Socialt udsatte udtrykker det, ”det er som at fodre hunden med sin egen hale”.
Det er siden hen lykkedes embedsværket at afsætte 29 millioner ud af de 45 millioner alene til administration af ordningen !! Det er vores umiddelbare holdning, at det er skandaløst at man anvender så stort beløb, taget fra Satspuljen, alene på administration af en ordning, der skulle være ”helt ubureaukratisk”.
Det er siden hen lykkedes embedsværket at afsætte 29 millioner ud af de 45 millioner alene til administration af ordningen !! Det er vores umiddelbare holdning, at det er skandaløst at man anvender så stort beløb, taget fra Satspuljen, alene på administration af en ordning, der skulle være ”helt ubureaukratisk”.
Det er uforståeligt, at man ikke på et meget tidligt tidspunkt konkret har inddraget de NGO’er, der har stor viden om udsatte og mange års erfaring med etablering af økonomiske og ubureaukratiske løsninger. I stedet for at opbygge et stort bureaukratisk system, der nemt kan drukne den gode ide.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med etablering af frikortet skal etableres en helt særskilt IT-løsning og samtidigt at er der afsat et større beløb til udvikling af en smartphone App til såvel brugere som arbejdsgivere. Der blot den hage ved en sådan App, at de NGO’er der arbejder med de mest udsatte kan bekræfte, at de færreste i den yderste del af målgruppen har en Smartphone, endsige kan bruge en sådan. På den måde begrænses målgruppen mod hensigten til mennesker med et højere socialt funktionsniveau.
Vi savner i øvrigt, at man i bemærkningerne forholder sig til, om arbejde ifm. frikortet indgår som arbejde i relation til 225 timer reglen.
I relation til selve implementeringen har vi heller ikke set planer om at inddrage de organisationer og instutioner, der har den reelle viden om og kontakt til målgruppen. I stedet tyder alt på, at det bliver de i forvejen udskældte og belastede jobcentre der skal administrere ordningen. Det kan næsten kun gå galt.
Derfor skal vi foreslå embedsværket, at man hurtigst muligt indleder reelle kontakter til de relevante NGO’er og institutioner om et direkte samarbejde om specielt identificering og kontakt til målgruppen.
I modsat fald må vi konstatere, at der er stor sandsynlighed for at hele ideen drukner og der i stedet for at tale om en hjælpende hånd til, at de mest socialt udsatte får en lille chance på arbejdsmarkedet, måske snarere vil blive tale om en beskæftigelsesfremmende foranstaltning for embedsværket.
