SAND udgiver nyhedsbrevet SANDsiger hver måned. Indtil for nyligt har det udelukkende været et fysuisk nyhedsbrev, der landede i postkassen hos SAND folk, på herberger, varmestuer, hos samarbejdspartnere og andre interesserede. Men nu kan du få SANDsiger elektronisk!
Send en mail til jeanne@sandududvalg.dk eller ring på 8993 7060, hvis du fremover ønsker at modtage SANDSiger i din mailbox omkring d. 1. i hver måned.
Vil du være med til at sikre hjemløses rettigheder og retssikkerhed? Kan du se principielle problemstillinger i konkrete sager? Er du rummelig og kan arbejde sammen med alle slags mennesker?
Så har du en enestående mulighed for at blive jurist i SAND – De hjemløses landsorganisation.
Dine primære arbejdsopgaver
Beskrive generelle juridiske problemstillinger på hjemløseområdet og formidle dem.
Udarbejde principielle klagesager.
Rådgive og vejlede hjemløse, bisiddere samt kollegaer.
Samarbejde med ministerier, kommunale forvaltninger og andre samarbejdspartnere for at skabe konstruktive og brugerbaserede løsninger på hjemløses problemstillinger.
Bidrage til uddannelse og støtte af frivillige bisiddere.
Udarbejde høringssvar.
Din profil
Du er uddannet jurist eller socialrådgiver med en juridisk overbygning og har nogle års erfaring i sagsområder, der er relevante for hjemløse. Du trives med både at have ansvarsområder og sager, du kan fordybe dig i, samtidig med at du skal forholde dig til ad hoc-opgaver, som kræver hurtige og konkrete svar og som nogle gange kommer ind oven i hinanden. Du skal være engageret i hjemløses rettigheder og brænde for at gøre en forskel.
Vi forventer, at du:
Har stærke juridiske kompetencer inden for social-, beskæftigelses-, forvaltnings- og retssikkerhedsområdet.
Kan sammenkæde jura og praksis og formidle den til hjemløse såvel som politikere.
Har erfaring med juridisk rådgivning til fagpersoner og borgere uden juridisk baggrund.
Kan motivere og inspirere udsatte borgere og klæde dem på til at løfte politiske og organisatoriske opgaver.
Har erfaring med frivilligt arbejde eller engagement i sociale initiativer.
Kan arbejde selvstændigt med skæve personer og samtidig indgå i et team; inspirere, dele viden og samarbejde.
Har psykisk overskud og humor.
Er rummelig og har stærke relationskompetencer.
Kan kommunikere i øjenhøjde med forskellige slags mennesker – uanset om de sidder på bænken eller på Borgen.
Rammerne
SAND organiserer, samler og forener hjemløse og er hjemløses stemme i den socialpolitiske debat. SAND har 12 udvalg fordelt over hele landet og er en brugerdrevet organisation.
Du vil blive en del af vores team på 9 ansatte, hvoraf 7 har arbejdsplads i København og 2 i Århus (du har arbejdsplads i København). Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med start d. 1.5. (evt. tidligere). Din arbejdsuge vil være varieret og fleksibel, og du vil i høj grad selv kunne tilrettelægge dit arbejde. Der er tale om en landsdækkende indsats, hvor du får mulighed for at følge og præge brugerinddragelsen på hjemløseområdet og den socialpolitiske udvikling.
Hvorfor arbejde hos os?
Fordi du tror på, at politik bedst udvikles i samarbejde med de mennesker, det vedrører. Fordi du mener at alle skal have den hjælp og de ydelser, de har ret til.
Som jurist hos os vil du få mulighed for at bruge dine juridiske færdigheder til at klage over forkerte afgørelser, påvise principielle problemstillinger og sikre, at hjemløses stemmer bliver hørt i den offentlige debat. Fordi du trives i et arbejdsfællesskab, hvor variation, nysgerrighed og engagement er i højsædet.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Ask Svejstrup på telefon 20 98 79 21 eller ask@sandudvalg.dk.
Ansættelsesvilkår og løn efter aftale og kvalifikationer. Kom til informationsmøde om stillingen d. 4.3. kl. 15-16.30 i vores lokaler på Sundholm, Sundholmsvej 34, st., 2300 København S (tilmelding ikke nødvendig).
Ansøgningsfrist d. 16.3. Ansættelsessamtaler afholdes d. 24.3. Ansøgningen med CV og relevante bilag sendes til Ask på ask@sandudvalg.dk.
Private bosteder udnytter hjemløse for at tjene penge
Snyd med ind- og udskrivninger, efterforsorg borgeren aldrig ser, manglende faglighed. Kritikken er sønderlemmede i dagens udgave af KONTANT. Og taberne – det er de hjemløse.
Det er som ”Palles Gavebod”: En tidligere medarbejder på ét af de bosteder, DR KONTANT sætter under lup i dagens udsendelse er ikke i tvivl. Hun var bl.a. ansat til at give tidligere hjemløse bostøtte, når de var flyttet ud fra herberget – men bostøtten blev ikke leveret. Det eneste der med usvigelig sikkerhed blev leveret, var bostedets fakturaer for ydelsen til kommunen. En anden kommune er blevet bonet for at have en hjemløs boende på et forsorgshjem. Han var imidlertid flyttet for flere uger siden.
Det er noget svineri af flere grunde: For det første har vi at gøre med nogle af de allermest sårbare mennesker. Folk, der typisk ikke har en hær af pårørende i ryggen til at råbe op, hvis de ikke får de ydelser de har behov for – og ret til – og som man derfor – står det klart efter afsnittet af KONTANT – kan skalte eller valte med som man vil. De er ’money in the bank’ som en forstander så malende udtrykker det.
Det eneste der med usvigelig sikkerhed blev leveret, var bostedets fakturaer for ydelsen til kommunen.
Der er tale om borgere, der er dybt afhængige af at få hjælp og støtte for at kunne bo i egen bolig. Når de ikke får den støtte, har det både urimelige menneskelige og økonomiske omkostninger. For samfundet betyder dette højere udgifter til behandling, politiindsatser og nye ophold på herberger. De menneskelige omkostninger – forstår vi – er bare en fordel: De afføder en runde mere på forsorgshjem – og endnu en gang bostøtte.
Det er også dybt problematisk fordi vi her har et system baseret op tillid og som udnyttes groft: Selvmøderprincippet er essentielt for herberger under §110 – det betyder, at hjemløse i akut nød kan møde op på et herberg og blive skrevet ind uden de skal gennem en lang visitationsproces. Den afgørelse ligger ene og alene ved forstanderen. Når forstanderen så ikke har en nødvendige faglighed – eller værre endnu – ser den hjemløse som en mulighed for at få snablen i kommunekassen, så svækker det tilliden til et system, der er nødvendigt for at hjemløse kan få akuthjælp, når behovet opstår.
Lige så slemt er det dog, at der ikke vurderes om det er den rigtige støtte, der bevilges, om den er tilstrækkelig – og om den overhovedet leveres.
Lige så slemt er det dog, at der ikke vurderes om det er den rigtige støtte, der bevilges, om den er tilstrækkelig – og om den overhovedet leveres.
I dette tilfælde dæmoniseres de private herberger. Den samme fordømmelse ser vi også fra kommuner, KL og Staten. Men faktum er, at man i denne sammenhæng ligger som man har redt. De “kommercielle private virksomheder”, som Socialministeriet betegner de private herberger, har kun fundet fodfæste, fordi kommunerne ikke har levet op til deres ansvar og lavet flere herbergspladser i takt med at hjemløsheden er steget. De har også undladt at lave tilstrækkelige tilbud til f.eks. unge hjemløse og ældre hjemløse. Især på ungeområdet er der kommet mange private tilbud. Ligesom der er kommet herberger til borgere, der har afsluttet misbrugsbehandling, men har brug for et rusfrit sted indtil de kan stå på egne ben igen.
Det er alt for let at snyde med de kommunale midler. Hjemløseområdet må prioriteres ude i kommunerne. Både så man leverer et tilstrækkeligt antal pladser, som rent faktisk er forpligtet til – men også så hjemløse ikke ender med at være ’guldkalve’ for svindlere, der har opdaget en måde at tjene penge. Når man er i en sårbar situation og rækker ud for at få hjælp, bør man kunne stole på at denne hjælp er kvalificeret og rent faktisk leveres. Der er to oplagte løsninger. Den ene er at give de sociale tilsyn mere magt, f.eks. større mulighed for at give forsorgshjem der svindler økonomiske sanktioner eller skride hurtigere til lukning. Den anden er at give hjemløse mere magt. Lytte til hvad borgerne selv formulerer, at de har behov for. Som det er nu, lytter kommunerne mere til forsorgshjem og egne medarbejderes vurdering af borgerens behov end på borgerens egne udsagn om hvad han mener der skal til, for at få fast grund under fødderne og fast tag over hovedet igen.
