SAND: Det er fuldstændigt skørt at fjerne §34-støtten
I dag 2. behandles kontanthjælpsreformen i folketinget. En del af denne reform, er afskaffelsen af §34-støtten – altså den ekstra økonomiske støtte, man som kontanthjælpsmodtager kan få, hvis man fx har en meget høj husleje.
I SAND mener vi at det er endog særdeles vigtigt at beholde muligheden for denne støtte:
“At man på den ene side søsætter en stort opslået hjemløsereform, der skal afskaffe hjemløsheden og tage udgangspunkt i, at hjemløse skal have et sted at bo, og på den anden side fjerner det økonomiske fundament for at få tag over hovedet, er svært at opfatte som andet end en hån mod hjemløse, og viser i hvert fald en eklatant mangel på forståelse for hjemløses situation“, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND med henvisning til hjemløsereformens Housing First-metode, der jo netop tager udgangspunkt i at hjemløse skal i bolig og at al hjælpen skal udgå derfra.
Det virker fuldstændig skørt, at man fjerner denne særlige støtte. Det er en kendsgernning at særligt i hovedstadsområdet, er det svært at skaffe billige boliger.
Det kan i den grad undre, at man nu fjerner det økonomiske tilskud, der dog gav en lille smule mere elastik i, hvilke boliger, der kunne anvises til dem med de aller-laveste ,indkomster.
Konsekvensen kan ganske enkelt blive, at der kommer flere hjemløse. Folk, der kun råd til at bo hvor de gør, vil ryge ud af lejligheden igen og andre vil ikke kunne boliganvises fordi der ikke er nogle lejligheder, de har råd til at betale. Og manglen på herbergspladser er i forvejen stor, hvilket ikke vil blive bedre, hvis der nu bliver endnu flere om buddet ift. de helt billige lejligheder.
Hvis man virkelig vil hjemløsheden til livs, skal man sikre at der er billige boliger nok. Og hvis der ikke er billige boliger nok, må man sikre et økonomisk fundament for de fattigste. Ellers kan man lave nok så mange reformer.
SAND har sammen med 17 andre organisationer skrevet et debatindlæg om konsekvenserne ved fjernelsen af §34-støtten.
Læs det her:
Fakta:
- Det er § 34 i aktivloven, som foreslås afskaffet i L 13
- L 13 skal 2. behandles i Folketinget d. 10. december og 3. behandles d. 17.
- Ifølge Ydelseskommissionen var det i 2019 18.000 mennesker i kontanthjælpsgruppen, som modtog den særlige støtte. Der er primært tale om enlige ikke-forsørgere
- I Odense Kommune modtager mere end 1.000 borgere i gennemsnit 1.100 kr. pr. måned i § 34-ydelse
- Særlige støtte indgår i 75 procent af de tilfælde, hvor Københavns Kommune anviser en bolig til en borger
- Folketinget vedtog i 2021 en reform af hjemløseindsatsen, som skulle gøre arbejdet for at bekæmpe hjemløshed mere effektivt
- Der er ifølge den seneste opgørelse fra VIVE ca. 6.000 mennesker, som lever i hjemløshed i Danmark