”Samarbejdet blev en øjenåbner”
Af Birthe Povlsen tidl. konsulent i Socialstyrelsen
Mit samarbejde med SAND startede allerede i den spæde opstarts år, hvor jeg som amtskonsulent havde ansvaret for hjemløseområdet og derfor havde kontakt med det lokale nærudvalg i Ribe amt. Vi havde et godt samarbejde i forhold til udvikling af f.eks. Det alternative plejehjem og andre tiltag.
Da jeg i 2007 blev konsulent i Servicestyrelsen og her fik opgaven med at understøtte udbygning og konsolidering af SANDs interne struktur og eksterne aktiviteter og styrke brugerorganisering og brugerinddragelse på hjemløseboformer, kom jeg tæt på både SANDs bestyrelse, men også de forskellige udvalg eller arbejdsgrupper som SAND havde. Her husker jeg særligt opstart af kvindegruppen, hvor vi havde en dejlig tur til Marbæk ved Esbjerg i Forsorgshjemmets hytte. Jeg havde også meget stor gavn af at komme rundt til mange boformer med oplæg om brugerinddragelse og brugerindflydelse i samarbejde med de lokale nærudvalg som gav mig en stor viden om beboerrådene og de enkelte boformer.
En anden stor del af samarbejdet handlede om de årlige temadage, hvor nye og gamle medlemmer, som i dag kunne deltage.
Temadagene i Svendborg i 2009 med de 8 deltagende kommuner i den første hjemløsestrategi og hvor temaet var ”Mindre snak og mere handling” blev en øjenåbner for både os, men i særlig grad for kommunerne, som virkelig oplevede værdien af at involvere de brugere, som hjemløsestrategien handlede om. Det betød, at der l alle kommunerne var interesse i at få SAND medlemmer med til de workshops, som senere blev afholdt.
Det blev en naturlig del af Socialstyrelsens fremtidige arbejde altid at involvere SAND og dens medlemmer i de forskellige fokuspunkter på hjemløseområdet – noget som andre myndighedsområder måske kunne lære af. De nationale retningslinjer på hjemløseområdet blev i høj grad udformet med hjælp fra SAND-medlemmer i de nedsatte arbejdsgrupper.
Det blev en naturlig del af Socialstyrelsens fremtidige arbejde altid at involvere SAND og dens medlemmer i de forskellige fokuspunkter på hjemløseområdet – noget som andre myndighedsområder måske kunne lære af. De nationale retningslinjer på hjemløseområdet blev i høj grad udformet med hjælp fra SAND-medlemmer i de nedsatte arbejdsgrupper.
De nye generationer af hjemløse viser virkelig deres resurser og engagement, når de laver happenings eller andre aktiviteter på bl.a. Folkemødet på Bornholm.
Alt sammen godt hjulpet af det sekretariat, som både vi, men i særlig grad også de hjemløse selv forstod nødvendigheden af at have. Et sekretariat, som sikrer den daglige drift og kontinuitet blandt de mange engagerede nuværende og tidligere hjemløse, som trods deres mange udfordringer også viser omverdenen, at de besidder mange resurser.
På det internationale område, som jeg altid har været optaget af, får vi nu måske ved hjælp af nye interesserede medlemmer genoplivet tanken om en fælles Europæisk hjemløse-organisering son den vi forsøgte at få i gang i Luxemburg i 2011 med dannelsen af HOPE.
Nu hvor jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet, men nyder mit otium som uafhængig konsulent og pensionist, har jeg stadigvæk kontakt med SAND. Jeg er nu også en del af fattigdomsbevægelsen i EUROPA (EAPN) og lige nu er det næste fælles projekt at få etableret et samarbejde med andre NGOér om den Europæiske Strategi til bekæmpelse af fattigdom som EU kommissionen kommer med i Maj 2026 og som efterfølgende så skal implementeres i Danmark. Et arbejde som desværre er helt aktuelt med den nye kontanthjælpsreform




DE FØRSTE ÅR. SAND startede ud med mælkebøtte-logo, håndtegnet maskot – tegnet af Ega fra Fyn – matchende røde jakker – og helt i starten; en noget mere tilbagelænet stil end de frivillige måske mønstrer i dag. PÅ det store foto ses en ung landssekretær – som hans titel var den gang, Ask Svejstrup, og daværende bestyrelsesformand, Ole Rudolph fra Aarhus.