Y opholdt sig på bostedet XXX, men blev smidt ud, da personalet havde mistanke om at han var en uro-stifter. Ifølge det udleverede udskrivningsbrev er beslutningen truffet på baggrund af en “samlet faglig vurdering” om, at Y’s navn er blevet nævnt i forbindelse med uro og utryghed i boformen.
Det fremgår dog af samme brev, at “ingen beboere har ønsket at udtale sig med navns nævnelse,” hvilket giver indtryk af at afgørelsen bygger på en antagelse frem for verificerbare fakta. Der nævnes ingen konkrete episoder eller beviser, der knytter Y til problemet, og en så alvorlig beslutning bør ikke træffes alene på baggrund af løse antagelser og ubekræftede påstande.
Hvis der havde været et reelt grundlag for en udskrivning, burde Y være blevet konfronteret med konkrete eksempler, og derved givet mulighed for at imødegå dem.
Y mener, at han aldrig har fået oplyst, at han skulle være involveret i uro eller fået en konkret mulighed for at forsvare sig imod disse påstande. Der er ikke givet mulighed for dialog, vejledning eller skriftlig advarsel før afgørelsen træffes.
SAND ønsker at minde om at en § 110-boform har en forpligtelse til at arbejde med borgerens udfordringer og støtte dem i at opnå en mere stabil livssituation, noget der ikke, jf. udskrivningen er taget i betragtning.
Sagen er nu i Ankestyrelsen.
SAND ønsker at minde om at en § 110-boform har en forpligtelse til at arbejde med borgerens udfordringer og støtte dem i at opnå en mere stabil livssituation, noget der ikke, jf. udskrivningen er taget i betragtning.
SAND ønsker at minde om at en § 110-boform har en forpligtelse til at arbejde med borgerens udfordringer og støtte dem i at opnå en mere stabil livssituation, noget der ikke, jf. udskrivningen er taget i betragtning.