Private bosteder udnytter hjemløse for at tjene penge

Snyd med ind- og udskrivninger, efterforsorg borgeren aldrig ser, manglende faglighed. Kritikken er sønderlemmede i dagens udgave af KONTANT. Og taberne – det er de hjemløse.

Det er som ”Palles Gavebod”: En tidligere medarbejder på ét af de bosteder, DR KONTANT sætter under lup i dagens udsendelse er ikke i tvivl. Hun var bl.a. ansat til at give tidligere hjemløse bostøtte, når de var flyttet ud fra herberget – men bostøtten blev ikke leveret. Det eneste der med usvigelig sikkerhed blev leveret, var bostedets fakturaer for ydelsen til kommunen.
En anden kommune er blevet bonet for at have en hjemløs boende på et forsorgshjem. Han var imidlertid flyttet for flere uger siden.

Det er noget svineri af flere grunde: For det første har vi at gøre med nogle af de allermest sårbare mennesker. Folk, der typisk ikke har en hær af pårørende i ryggen til at råbe op, hvis de ikke får de ydelser de har behov for – og ret til – og som man derfor – står det klart efter afsnittet af KONTANT – kan skalte eller valte med som man vil. De er ’money in the bank’ som en forstander så malende udtrykker det.

Det eneste der med usvigelig sikkerhed blev leveret, var bostedets fakturaer for ydelsen til kommunen.

Der er tale om borgere, der er dybt afhængige af at få hjælp og støtte for at kunne bo i egen bolig. Når de ikke får den støtte, har det både urimelige menneskelige og økonomiske omkostninger. For samfundet betyder dette højere udgifter til behandling, politiindsatser og nye ophold på herberger. De menneskelige omkostninger – forstår vi – er bare en fordel: De afføder en runde mere på forsorgshjem – og endnu en gang bostøtte.

Det er også dybt problematisk fordi vi her har et system baseret op tillid og som udnyttes groft: Selvmøderprincippet er essentielt for herberger under §110 – det betyder, at hjemløse i akut nød kan møde op på et herberg og blive skrevet ind uden de skal gennem en lang visitationsproces. Den afgørelse ligger ene og alene ved forstanderen. Når forstanderen så ikke har en nødvendige faglighed – eller værre endnu – ser den hjemløse som en mulighed for at få snablen i kommunekassen, så svækker det tilliden til et system, der er nødvendigt for at hjemløse kan få akuthjælp, når behovet opstår.

Lige så slemt er det dog, at der ikke vurderes om det er den rigtige støtte, der bevilges, om den er tilstrækkelig – og om den overhovedet leveres.

Lige så slemt er det dog, at der ikke vurderes om det er den rigtige støtte, der bevilges, om den er tilstrækkelig – og om den overhovedet leveres.

I dette tilfælde dæmoniseres de private herberger. Den samme fordømmelse ser vi også fra kommuner, KL og Staten. Men faktum er, at man i denne sammenhæng ligger som man har redt. De “kommercielle private virksomheder”, som Socialministeriet betegner de private herberger, har kun fundet fodfæste, fordi kommunerne ikke har levet op til deres ansvar og lavet flere herbergspladser i takt med at hjemløsheden er steget. De har også undladt at lave tilstrækkelige tilbud til f.eks. unge hjemløse og ældre hjemløse. Især på ungeområdet er der kommet mange private tilbud. Ligesom der er kommet herberger til borgere, der har afsluttet misbrugsbehandling, men har brug for et rusfrit sted indtil de kan stå på egne ben igen.

Det er alt for let at snyde med de kommunale midler. Hjemløseområdet må prioriteres ude i kommunerne. Både så man leverer et tilstrækkeligt antal pladser, som rent faktisk er forpligtet til – men også så hjemløse ikke ender med at være ’guldkalve’ for svindlere, der har opdaget en måde at tjene penge.
Når man er i en sårbar situation og rækker ud for at få hjælp, bør man kunne stole på at denne hjælp er kvalificeret og rent faktisk leveres.
Der er to oplagte løsninger.
Den ene er at give de sociale tilsyn mere magt, f.eks. større mulighed for at give forsorgshjem der svindler økonomiske sanktioner eller skride hurtigere til lukning.
Den anden er at give hjemløse mere magt. Lytte til hvad borgerne selv formulerer, at de har behov for.  Som det er nu, lytter kommunerne mere til forsorgshjem og egne medarbejderes vurdering af borgerens behov end på borgerens egne udsagn om hvad han mener der skal til, for at få fast grund under fødderne og fast tag over hovedet igen.

Se KONTANT: Omsorg eller profit her:
https://www.dr.dk/drtv/se/kontant_-omsorg-eller-profit_500657

Man skelner overordnet mellem tre forskellige typer herberg

• Kommunale
• Selvejende – det kan fx være herberger, der er drevet af diakonale ornaisationer, fx. Kirkens Korshær, Frelsens Hær eller lign.
• Private kommercielle, der er drevet af privatpersoner