Ny aftale om bankkonto til hjemløse

Erhvervsminister Morten Bødskov har sammen med Finans Danmark, KL og organisationer for udsatte borgere indgået aftale om at sikre hjemløse og andre udsatte borgeres adgang til en bankkonto.

Som borger i Danmark har man ret til at have en konto i en bank. Men i den seneste tid har der været sager, hvor hjemløse og lignende udsatte har haft udfordringer, når de skulle oprette en konto.

Derfor har erhvervsministeren samlet parterne og kan i dag sammen med Finans Danmark, KL, Frelsens Hær, Stenbroens Jurister, Gadejuristen, Hus Forbi, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – de hjemløses landsorganisation og SIND – Landsforening for psykisk sundhed præsentere en aftale, der skal løse de udfordringer, hjemløse og lignende udsatte borgere har oplevet.

Læs hele pressemeddelelsen her:

Bankerne forstår tydeligvis ikke lovgivningen på området. Nu bliver der lavet en vejledning, som skal hjælpe dem til at forstå den. Vi (SAND) er også ret sikre på at det her er Morten Bødskovs måde at sige til bankerne på, at de skal give en bankkonto til alle. Hvis ikke de gør det af frivillighedens vej, tages der skrappere midler i brug. Og der bliver holdt øje med om bankerne bevidst misforstår loven om at alle har ret til en bankkonto. 

I SAND synes vi naturligvis, at det er godt, at der kommer fokus på det tilbagevendende problem med at hjemløse ikke kan få en bankkonto. Vi synes dog det er utroligt at der skal laves særaftaler for at bankerne til at overholde loven.

Nu håber vi at enhver hjemløs der står med et problem kan hove den her aftale op af lommen, vise den i banken og få den konto, de har ret til.

Du finder aftalen her:




Københavns Kommune underskriver Homeless Bill of Rights

Hjemløse i København er nu omfattet af en række internationale rettigheder. Københavns Kommune har nemlig i dag underskrevet “Den Europæiske Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed.” Det skriver Projekt Udenfor.

Det betyder konkret, at Københavns Kommune forpligter sig til at sikre basale menneskerettigheder til hjemløse. Disse indbefatter bl.a.

  • Retten til bolig
  • Retten til værdig nødovernatning
  • Retten til det offentlige rum
  • Retten til ligebehandling
  • Retten til en adresse
  • Retten til basale sanitære faciliteter
  • Retten til akut hjælp
  • Retten til at stemme
  • Retten til databeskyttelse
  • Retten til privatlivets fred
  • Retten til lovligt at gøre ting, som er nødvendige for at overleve

    (kilder dr.dk, altinget.dk)

Ved underskrivningen på Københavns Rådhus holdt Junior, formand for SAND Hovedstaden, tale. Se talen herunder.




Den nye hjemløsereform – få overblik

Hjemløsereform, den nye indsats, hjemløseplanen. Du har måske opfattet at der er noget nyt i gære på hjemløseområdet. Pr. 1/10 skal hjemløse fremover hurtigt videre fra herberget og i egen lejlighed, hvorfra hjælpen skal udgå; den såkaldte housing first tilgang. Der er rigtig gode takter i den nye reform, men også en række udfordringer.

Først og fremmest: Det er godt at området prioriteres og det er endda rigtig godt, at der tænkes i bostøtte og ikke mindst handleplaner, hvor man som hjemløs selv kan være med til at formulere hvad der skal til for at det bliver en succes at rykke i egen lejlighed.
Så langt – så godt. Der er dog også en række knaster, det er værd at dvæle ved – og som I skal være opmærksomme på derude – hvad enten I er hjemløse, der skal i bolig, eller I skal rådgive andre.

Hvad hvis jeg siger nej til en bolig?

En af grundstenene i den nye reform, er som bekendt at man skal videre fra boformen og i bolig hurtigst muligt. Faktisk er dette princip så grundlæggende, at kommunen nu kun får refusion fra staten de første 120 dage, du er på herberget. Herefter skal de betale hele ’gildet’ selv.

Desværre oplever vi i SAND, at folk bliver udskrevet eller bortvist fra § 110 boformer, fordi de siger nej til en bolig. Boformerne begrunder udskrivningerne med, at borgeren ikke længere er i målgruppen for ophold, fordi de klar til at komme i egen bolig. Hvis borgeren bortvises efter at have sagt nej til en bolig, begrundes det med manglende samarbejdsvilje.

MEN: Selvom du siger nej til en bolig, har du stadig lov til at bo på et herberg. Det fremgår nemlig tydeligt af pkt. 186 i vejledning om botilbud mv. til voksne, at en borger, der ikke underskriver en lejekontrakt, stadig er i målgruppen for § 110.

Vi frygter, at denne praksis vil blive endnu mere udbredt, når kommunernes refusion begrænses til 120 dage, fordi kommunen vil lægge pres på boformerne ved simpelthen at nægte at betale efter 120 dages ophold.

Det kan også være, at du står i en situation hvor du siger nej til et relevant tilbud om bolig fra din oprindelige hjemkommune, fordi du ikke vil tilbage til din tidligere kommune. Der kan der være god grund til, fx på grund af tidligere kriminalitet, gæld, et miljø som borgeren af rationelle grunde vil undgå, voldelig ekskæreste mv.

Her er det vigtigt at huske, at en hjemkommune kan indgå aftale med en anden kommune om, at de betaler for borgeren i en periode i forbindelse med, at borgeren hjælpes ud i en anden kommune. Du er altså ikke stavnsbundet til din kommune, selvom du måske kan få indtryk af det. 

Her er det vigtigt at huske, at en hjemkommune kan indgå aftale med en anden kommune om, at de betaler for borgeren i en periode i forbindelse med, at borgeren hjælpes ud i en anden kommune. Du er altså ikke stavnsbundet til din kommune, selvom du måske kan få indtryk af det. 

Bostøtte fra første dag i egen bolig

En af de gode ting i den nye hjemløseplan, er at man har ret til bostøtte fra dag 1, man flytter i den nye lejlighed.

Problemet er bare, at at hjemløse i øjeblikket kan opleve flere måneders ventetid på at modtage deres bostøtte, når de flytter i egen bolig.

SAND frygter at kommunerne derfor vil fralægge sig ansvaret for, at borgeren får bostøtte fra den første dag i den nye bolig – ved at fortælle borgeren, at det er praktisk umuligt at levere bostøtten med det samme.

Derfor er det vigtigt at huske at de faktisk ikke må udskrive dig fra boformen før bostøtten er klar. Bostøtten skal ikke bare være visiteret, men faktisk være klar til at sætte i gang fra den dag, du får nøglerne til din egen bolig.
Hvis der er ventetid på bostøtten, skal borgeren først udskrives, når ventetiden er overstået.

Flyttehjælp: Etableringshjælp og enkeltydelser

Det lykkedes. Du skal rent faktisk flytte fra herberget og ud i en lejlighed. Problemet er bare, at du nærmest ikke har nogle møbler, ingen køkkenting og ingen seng. De få ting du har opmagasineret, har du ikke råd til at få flyttet fra Shurgard og hen i den nye lejlighed. Hvad så?

De udgifter som knytter sig til en flytning skal søges efter aktivlovens § 85. Det er et krav at der er tale om en såkaldt boligmæssigt forbedrelse – eller at man har været ude for en ændring i sin situation– og det skulle man bestemt synes at det at flytte i lejlighed fra et herberg er.

Der er tale om komplicerede regler, som kommunerne har svært ved at administrere. Kommunerne smyger sig uden om reglerne. Gang på gang hører vi om hjemløse, der har fået afslag på hjælp til etablering og på flyttehjælp. Men at sige fra kommunens side, at det ikke er en boligmæssig forbedring at flytte fra herberg til egen lejlighed, og at der derfor ikke kan hjælpes med udgifter til etablering i den nye lejlighed; dét skal vi klage over! HUSK DET!

Udgangspunktet for Housing First er netop at hjælpe hjemløse i ”den kritiske overgang” til egen bolig og hjælper man ikke folk, så de kan købe møbler til deres nye hjem, så er man i hvert fald ikke med til at sikre at den nye overgang forløber godt.

SAND foreslår, at der i vejledningen stilles krav om, at den kommunale sagsbehandler som en del af handleplansarbejdet, tjekker med den hjemløse om de ønsker at søge beboerindskudslån efter bostøtteloven og/eller etableringshjælp eller hjælp til enkeltydelser efter aktivlovens §§ 81 og 85. Så kan det blive skrevet ind i handleplanen, og man ender ikke i en rungende tom lejlighed.

Hvad hvis jeg er hjemløs – og ikke bor på boform??

Hele den nye hjemløseplan tager udgangspunkt i boformen. Men hvad med dem, der bor på gaden eller hos venner og familie? Vil de komme bagerst i køen til en bolig og boligstøtte, når kommunerne kun får betalt en del af støtten fra staten for dem der kommer fra en boform??
Det svar svæver stadig i vinden og er noget af det, I – og SAND – skal holde godt øje med.

Det er desuden vigtigt at understrege, at der er et stort mørketal på unge i hjemløshed. De unge går under radaren, netop fordi de ikke opholder sig på § 110-boformerne, de nye regler må ikke føre til at de unge bliver glemt, fordi fokus er rettet mod hjemløse med ophold på § 110 boformer. De unge skal ikke tvinges ind på § 110-boformerne, fordi kommunen så vil kunne få refusion for bostøtten, når den unge kommer i egen lejlighed.

Det er vigtigt at vide at du sagtens kan få samme hjælp, selvom du ikke bor på boform. Kommunen får bare ikke penge for at hjælpe dig. Men hjælpen har du stadig ret til.