Nu er vi ovre den værste stres og begyndt at vænne os til hverdagen igen, men den er blevet tungere at komme igennem. Derfor kaster jeg også denne måneds steen mod Christiansborg, det er altså der tingene affødes og afgøres. Årets første steenkast var med en granitsten og den gik åbenbart ikke gennem muren til forståelse, hvad skal jeg så kaste ? En steen pakket ind i alt det der skulle give dem dårlig samvittighed, overhældt med brandbar væske og sat ild til ? Måske, men jeg vælger at bruge en stenslynge til at hjælpe den næste steen på vej, endnu en granitsteen, for der bliver ved med at komme håbløse og uretfærdige lovforslag frem, lovforslag der igen rammer den svageste gruppe til fordel for de mere velstillede, velformulerede, velfungerende og veluddannede. Kan vi ikke snart give plads og rum til alle, vi skal jo være her, helst i harmoni, empati og forståelse for og med hinanden. Politikerne tænker, siger de, men de tænker og handler altid ud fra deres normaloptik, sådan gør man da, siger de, men det er ikke gældende for alle og det skal accepteres. Der er anderledes mennesker med anderledes og andre behov end lige det der er normaloptik eller det flertallet gør, og det skal og må vi give plads til, det er det der giver livet indhold. Kom nu ind i kampen for at give disse mennesker et ordentligt liv eller ihvertfald mulighed for det, etabler de fælles boliger, de billigere boliger og de anderledes boliger der er behov for, spar ikke på psykiatrien eller på de ældres bekostning men giv også disse mennesker mulighed for at leve et trygt og værdigt liv, lev op til jeres ansvar som landets politikere og sørg for bedre forhold, for alle. Gå den socialpolitik grundigt igennem, lav langsigtede løsninger og få dermed nogle bedre, raskere og tilfredse borgere. Det vil spare på sigt på mange områder, så kom nu ind i kampen, det er mere vigtigt end nogensinde før. 

Med et øredøvende sus fra kastet, hilser jeg alle reformramte, hjemløse, psykisk sårbare, voldsramte og arbejdsløse borgere i dette land som er godt på vej til forfald. Farvelfærdsstat.

Ret til at drikke på boformen? 

Det lyder som en aprilsnar, at Blå Kors i Vorbasse ikke længere må håndhæve deres princip om, at der ikke må drikkes alkohol på stedet. Blå kors har jo netop en lang tradition for at tilbyde hjemløse og andre med misbrugsproblemer hjælp og støtte til at holde sig fra flasken i et alkoholfrit miljø.

Men det er rigtigt nok. I går besluttede Ankestyrelsen, at Blå Kors ikke må stille krav om at beboerne ikke må drikke på deres værelser. Det skete på baggrund af et påbud fra det sociale tilsyn.

Og det er her vi kommer til sagens kerne. Hvis de sociale tilsyn lægger samme fortolkning ned over alle andre Blå Kors tilbud, Møltrup Optagelseshjem eller andre steder, der i dag har nultolerance overfor alkohol, er der ingen boformer for hjemløse, hvor brugerne kan få hjælp og støtte til at lade være med at drikke. Det vil være en katastrofe for alle de hjemløse, der har brug for netop sådan et tilbud.
Ensretning af boformer på hjemløseområdet vil bevirke, at en masse hjemløse ikke kan finde et tilbud, der matcher deres behov. Hjemløse er forskellige og de efterspørger selvfølgelig forskellige tilbud. Hjemløse ved godt at de ikke skal henvende sig til et Blå Kors tilbud, hvis de ikke er klar til at slippe flasken. Så vælger de selvfølgelig et andet tilbud med et andet værdigrundlag og nogle andre regler.

Denne sag er også interessant i forhold til boformernes samfundsmæssige opgave. De er groft sagt, sat i verden for at støtte og hjælpe hjemløse i at finde løsninger på de problemer, der har gjort dem hjemløse.

Denne sag er også interessant i forhold til boformernes samfundsmæssige opgave. De er groft sagt, sat i verden for at støtte og hjælpe hjemløse i at finde løsninger på de problemer, der har gjort dem hjemløse. Brugerne skal bringes så langt så muligt hen imod en normal tilværelse. Bevares, vi danskere drikker en del, men så længe alkoholisme er så udbredt som det er blandt hjemløse, bliver boformerne nødt til at forholde sig aktivt til den problematik i deres pædagogiske arbejde. Nogle steder med forbud, andre steder med pædagogiske kløgt og snilde. En differentieret målgruppe kræver en differentieret tilbudsvifte. Herunder steder hvor man må have sin hund med – og hvor man ikke må. Steder hvor man blander kønnene – og hvor man ikke gør. Og altså steder hvor man må drikke – og hvor man ikke må.

Lad os komme rigtigt fra start 

Årets første Steen-kast bliver med en granitsten, som jeg håber er hård nok til at gennembryde de tykke mure på borgen. 

Psykiatrien er spillet helt fallit, det vidste vi også sidste år og året før, men der er ikke sket forandringer til det bedre. På ældreområdet kan man sige det samme, på misbrugsområdet det samme, det samme og det samme, igen og igen, den går ikke. Kom nu ind i kampen, se virkeligheden i øjnene, se borgeren i øjnene og gør så noget ved problemerne. Det samme gør sig gældende med hjemløse og udsatte mennesker, der bliver flere og flere, hvor det var meningen at der skulle være færre. Altså fejlslået politik, indrøm det og gør det bedre, det koster ikke ekstra, pengene skal bare bruges rigtigt, ikke på hovsa-løsninger, men på vedholdende og vedvarende tilbud. Skæve boliger, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, kollektiver, ungdomsboliger, uddannelsesboliger og boligerne skal være til at betale på en lav ydelse. Indrøm også, at politikken med at få flere udsatte i arbejde, ved at straffe dem økonomisk, er slået fejl, ret op på det, indfør borgerløn og giv mennesker der er uarbejdsdygtige en pension. 

Med et ønske om et godt nytår til alle –  ALLE – kaster jeg granitstenen målrettet Christiansborg endnu engang.

/Steen Rosenquist, formand for SAND – De hjemløses landsorgsanisation