AT DRØMME SÅ STORT…

Bog med tekster fra SANDs skrive workshops er udkommet 

At drømme så stort/at det dårligt kan være i min lomme

I 2015, 2016 og senest i 2019 holdt SAND en række skriveworkshops. Formålet var oprindeligt at klæde deltagerne på til at dele deres livshistorie – og dermed gøre andre kloge på hjemløshed. Og vi arbejdede også med livshistorier på kurserne – og med at skrive. Men teksterne bevægede sig væk fra de klassiske oplæg, gik måske et spadestik dybere, berørte andre ting end det der direkte havde med hjemløsehistorien at gøre, men som stadig var en del af den personlige historie. Og de blev helt fantastiske. Så fantastiske at det ret hurtigt blev besluttet at forsøge at få dem udgivet. Og det er nu lykkedes. Og vi er temmelig stolte. Det er den mest fantastiske bog. Stilfærdig, højtråbende, insisterende, underfundig, brutal, humoristisk.

“At drømme så stort / at det dårligt kan være i min lomme” kan bestilles hos boghandleren

I forbindelse med udgivelsen, kiggede Kulturen i P1 forbi til en snak med nogle af de involverede; Claus og Hans Henrik der har undervist og Kim Allan Jensen og Pino Paank der har bidraget til bogen. Lyt med – det er en rigtig fin snak om projektet – og om hvad litteratur også kan.

Indslaget starter ved 01:26:55: Kulturen på P1

Kristeligt Dagblad har skrevet en fin artikel om bogen og projektet bag. Læs den her

Kim Allan og Claus har også været forbi Radio 24Syv og fortælle om arbejdet med bogen. Indslaget starter v. 02:18:00 Lyt med her 

Lyt til omtale af bogen her: Skønlitteratur på P1 – indslag starter ca. 00:39:00

KØB BOGEN HER 

“At drømme så stort / at det dårligt kan være i min lomme” kan bestilles hos boghandleren.
Pris 160,- 




Hjemløshed i Danmark 2019

Så er den seneste hjemløsetælling offentliggjort 

Kurven er knækket

…I hvert fald for antallet af unge hjemløse. I går aftes blev resultatet af tællingen af hjemløse i uge 6 endelig offentliggjort. 

Da der blev talt, kiggede jeg i krystalkuglen og gættede på at vi igen ville se en stigning på 7 – 8 procent. Det baserede jeg på at der ikke var sket nævneværdige strukturelle ændringer, der kunne ændre udviklingen. Der er ikke kommet flere billige boliger, fattigdomsydelserne er ikke afskaffet, psykiatrien kan stadig ikke følge med, misbrugsbehandlingen er kun for de heldige, bostøtten i egen boliger er stadig for lav. Alligevel er det lykkedes at knække kurven for unge hjemløse. Hvordan er det muligt?

Der er kommet flere forklaringer på bordet. Fælles for dem er ”fokus”.

Tællingerne i 2015 og 2017 gav de større byer nogle gedigne chok. Især var den gal i Århus, hvor 50 procent af alle hjemløse i 2017 var mellem 18 og 29 år og man havde tredoblet antallet af helt unge hjemløse (18 – 24 år) på bare 8 år. En falliterklæring som man har taget ved lære af. I Århus har man bl.a. lavet en masterplan på hjemløseområdet. Den revolutionerer ikke indsatsen, men i processen har man identificeret små og store problemstillinger, man har spurgt brugerne til råds og man har lavet mange små forandringer, der tilsammen har gjort en forskel.  I gruppen af helt unge hjemløse har der været et fald på 16 procent. Generelt har er det ikke lykkedes at bringe særlig mange folk ud af hjemløshed, men man skal heller ikke underkende at man har forbedret vilkårene for hjemløse i byen på en række områder. Og det har ført til at antallet af unge (18 – 29 år) hjemløse nu ”kun” udgør 44 procent af hjemløsegruppen. Mod 30 procent på landsplan.

Især er det lykkedes de store byer at få de helt unge ud af hjemløshed. Aalborg og Odense er de store vindere med fald på henholdsvis 69 og 55 procent! Ud over ”fokus” på unge hjemløse, går forklaringerne på faldet, at man har formået at få unge hjemløse i ungdomsboliger. Det er en af de metoder Hjem til Alle- alliancen har anbefalet.

Omvendt er antallet af midaldrende og ældre hjemløse igen steget. Der her f.eks. været en stigning på 19 procent i gruppen af hjemløse over 60 år.

Der er også grupper vi stadig har svært ved at yde en anstændig indsat. Antallet af gadesovere stiger igen og har været støt stigende over årene. Det er også gadesoverne der har været hjemløse i længst tid, og brugerne af natvarmestuerne. Det er i disse to grupper at antallet af folk, der har været hjemløse i mere end 2 år er størst. Henholdsvis 45 pct. og 36 pct. i de to grupper.

Disse to grupper har massive problemer, f.eks. har de en høj andel af personer med en psykisk lidelse, og en meget stor del af disse, har ikke kontakt til psykiatrien. Der er også flere (13 procent) i gruppen af gadesovere, der ikke har nogen indkomst end i hjemløsegruppen generelt (6 procent). 

Desværre er det jo også ofte sådan, at de borgere, der har allermest brug for hjælp, ikke selv kan finde ud af at henvende sig, og så ender de på gaden. Vi må konkludere at især gadesoverne er opgivet af systemet eller at de selv har opgivet at få hjælp; enten pga. psykisk sygdom eller af afmagt.

Der er nok at tage fat på, så det er godt at høre Astrid Krag sige, at der ikke er nogen grund til at hvile på laurbærrene.

Hent hele rapporten ‘Hjemløshed i Danmark’  her

Hør Jonas Laursen, næstformand i SAND, kommentere på tællingen her

https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2019-09-02 (starter v. 01:13:00) 

Hjem til alle kommenterer på udviklingen i dagens Politiken: 

https://politiken.dk/indland/art7371514/Hjeml%C3%B8sheden-blandt-unge-dykker-for-f%C3%B8rste-gang-i-tolv-%C3%A5r

Udviklingen i Aarhus omtales her: 

https://politiken.dk/del/s4t3ptAAGHjg

DE NATIONALE KORTLÆGNINGER: HJEMLØSHED I DANMARK 

Siden 2007 har VIVE (tidligere SFI) hvert andet år kortlagt, hvor mange personer der lever et liv på gaden, overnatter på herberger eller bor på bekendtes sofaer. Kortlægningen ligger fast i uge 6 og udføres for Børne- og Socialministeriet.

Det er en omfattende kortlægning, hvor cirka 1.400 lokale sociale tilbud og myndighedsenheder bliver bedt om at udfylde et to-siders spørgeskema for hver enkelt person i en hjemløshedssituation, som de har haft kontakt med eller kendskab til i uge 6.

Kilde: vive.dk




Café Klare lukningstruet – læs hele artiklen fra SANDsiger her!

Af Bodil Pedersen

Hvad gør vi nu?

Det kan snart blive et spørgsmål for de 21  hjemløse kvinder i København, som bruger natcafeen Cafe Klare på Vesterbro. Især hvis Københavns Kommune ikke giver penge til husleje og noget af driften (3 millioner kr. pr. år) i 2020 og frem.

Utryghed om fremtiden

Vi kan godt mærke, at medarbejderne er blevet sagt op – nogle af de mest erfarne rådgivere på hjemløseområdet, har fået nyt job. Aften og nattevagterne har også fundet nyt arbejde. Der er ikke helt så meget styr på tingene og der er ikke så meget ro på, når der er urolige kvinder i cafen. Om rådgivningen i dagtimerne bliver berørt er der nok ikke så meget tvivl om. Her kunne man blive henvist til relevant og kvalificeret gratis hjælp andre steder. Der var et stort kendskab til det københavnske boligmarked, værelses-markedet, pensionater, herberger, krisecentre, akutboliger og andre sociale tilbud. Man kunne også få hjælp til at flytte i egen bolig, skaffe indbo, service, køkkenting og andre ting gratis eller til få penge. En viden jeg ikke har oplevet samlet samlet på et sted, så mange andre steder.

Cafe Klares kvinder mangler klarhed om fremtiden og lige nu kan det ikke betale sig for ledelsen at søge fondsmidler til fx mad.  Der er 6 kr. pr. kvinde pr. dag til at dække: kaffe, te, mælk, yogurt, ost, morgenmadsprodukter, varm aftensmad og let frokost om tirsdagen og hvad der ellers skal spises om aftenen. Som kvinder savner vi frugt og grønt  – så når en af kvinderne selv har købt noget, er der nærmest kamp om det. Som bruger er det svært at følge de officielle kostråd, hvis du ikke spiser 600 g grønt til frokost.

Som kvinde er det vigtigt at kunne sove trygt uden at blive vækket af mere eller mindre underlige mænd, hvis hensigter jeg helst ikke vil tænke på. At se ordentlig ud, at kunne tage et bad, sætte hår, lægge makeup og smøre creme på i fred er også vigtigt for at kunne opretholde lidt som er normalt i et liv uden et hjem. Det er hvad Cafe Klare tilbyder hjemløse kvinder som det mest basale.

Som kvinde er det vigtigt at kunne sove trygt uden at blive vækket af mere eller mindre underlige mænd, hvis hensigter jeg helst ikke vil tænke på. At se ordentlig ud, at kunne tage et bad, sætte hår, lægge makeup og smøre creme på i fred er også vigtigt for at kunne opretholde lidt som er normalt i et liv uden et hjem. Det er hvad Cafe Klare tilbyder hjemløse kvinder som det mest basale.

Ingen regler

På Cafe Klare skal du have sociale problemer og /eller misbrugsproblemer ud over hjemløshed  – i praksis betyder det, at de som sover her er meget forskellige. Det underlige er at her er der ikke nogen, som ikke passer ind i forhold til pædagogiken eller bestemte husregler. Der er meget få regler, du må ikke være voldelig eller udadreagerende og misbruge på stedet. Det er i orden at være påvirket, hvis du ikke optræder voldeligt.

Du får sjældent nej – det er kun, hvis stedet er løbet tør eller slet ikke har det du spørger efter. Du kan også opleve at personalet smidder hvad de har i hænderne, for at låse op på depotet, så du kan finde en t-shirt til at sove i.

Der bliver holdt øje med de hjemløse kvinder på Klare.  Måske fordi her er mange kvinder på få kvadratmeter og personalet hurtigere få øje på de, som har det dårligt. Brugere som er påvirket af narko eller alkohol, får lov til at sove i stuen nær kontoret, hvor personalet kan holde øje med dem. Og de som er for urolige til at sove på et værelse, får også en plads  i opholdsstuen. Det betyder, at der godt kan være larmende og hektisk om natten og tidligt om morgenen ude i opholdstuen. Men det giver ofte mere ro til de som sover på værelserne.

Kvinder der har været hjemløse eller som bor i et tilbud, der ikke hjælper dem kommer også. Ligesom kvinder der har “udfordringer”  i deres bolig, får hjælp samt ind imellem også en overnatning.

Her møder du kvinder som har fået karentæne fra deres herberg, har konflikter med andre på deres boform eller hvis der er overfyldt andre steder (herberg, værested, krisecenter, familiecenter og andre sociale botilbud).

På Klare er der kvinder, som har midstet deres bolig i forbindelse med længerevarende indlæggelse – det kan være både fysisk og psykisk sygdom – eller fængsling og hvor det ikke er lykkedes at finde bolig til dem og hjælpe dem med deres problemer.

Politiet, familie venner og bekendte kommer også forbi med en kvinde, som skal have både hjælp og et sted at overnatte. En del kvinder fra de andre nordiske lande og EU med sociale problemer er her også i en kort periode.

Kafe Klare har været et projekt med midlertidige tilskud i 9 år.Der er åbent kl. 19.15 –  10.00 undtagen tirsdag, hvor der er åbent til kl. 14.00 .Der tilbydes rådgivning efter aftale kl 10.00 – 15.00 på hverdage.Der gives massage om tirsdagen, der er yoga om fredagen, gratis mad og ind imellem oplæsning.Det er muligt at få mad, tage bad og vaske tøj. Man kan finde brugt tøj og sko, doneret makeup, toiletartikler og hårprodukter. Der er PCére til at læse og skrive e-post, se E-boks  etc. Der er et lille aflåst skab til personlige papirer, tøj og makeup.

Fremtiden – findes den?

Jeg tror ikke på, at det kan lykkedes at finde tag over hovedet til 21 kvinder på de to måneder, der er afsat til at lukke Cafe Klare. Jeg har også svært ved at se, hvem der skal udfylde det hul som lukningen af Cafe Klare efterlader de hjemløse kvinder i Storkøben-havn i.

Hvor kan kvinder som har mulighed for i perioder at overnatte andre steder og derfor kun har brug for Cafe Klare i få dage eller korte perioder, gå hen? Jeg har mødt kvinder der har sovet hos en veninde de uger eller dage, hvor veninden ikke har sine børn og så fyldt ud med overnatninger på Klare. Disse kvinder er samtidig blevet hjulpet videre fra hjemløsheden af rådgivningen på stedet. Det giver ikke mening, at disse kvinder skal optage en dyr herbergsplads, som de kun bruger halvt og som de i øvrigt også skal betale for.

De få akutte herbergspladser, som der er i hovedstadsområdet dækker ikke behovet og er slet ikke så fleksible som Cafe Klare.

Overnatning hos familie og venner – hvis de stadig er der –  er ikke altid mulig, fordi de som hjælper en hjemløs med tag over hovedet, kan risikere at midste eller blive trukket i deres offentlige ydelser. De kommer ved at hjælpe den hjemløse,  i en situation, hvor de selv kan ende på gaden.

Reden ved Halmtorvet på Vesterbro, kan kun bruges af de hjemløse kvinder, som også er prostituerede og/eller misbrugere og som har sociale problemer. Og det er langt fra alle kvinder fra Cafe Klare der opfylder de betingelser. Ligesom der næppe er ekstra pladser på Reden til så mange nye kvinder.

Som hjemløs kvinde der låner en lejlighed eller en sofa hos en ven – kommer det let på tale at der skal ydes sexuelle tjenester som betaling. Det starter måske lidt uskyldigt med, at der skal gøres rent, vaskes tøj osv og lige pludselig skal der mere til. Hvis der ikke er et alternativ som Cafe Klare, som er let at bruge, kan det ende med skjult prostitution i længere tid for kvinderne.

Kvinderne bruger ofte ikke andre tilbud til hjemløse. Når Cafe Klare holder lukket i dagtimerne brugers de lokale fitnescentre, svømmehaller, medborgerhuse, cafer, biblioteker og andre steder med offentlig adgang. Spørgsmålet er om de hjemløse kvinder, bliver mere synlige i gadebilledet om natten, på bænke, gader og stræder, hvis Klare lukker?  Måske er de med deres kuffert, tøj, makeup, sjampo, hårting , mad, kaffe osv med til at skabe flere utryghedsskabende lejre i bybilledet i København?

Jeg håber, at der er et sted som Cafe Klare for hjemløse kvinder i hovedstaden også i 2020 og frem.  Hvor der tilbydes en tryg seng at sove i , bad og mulighed for at lægge makeup tilsat noget kvalificeret rådgivning til at komme videre i livet med.