Søren Otto fra SAND vinder kunstpris

Søren, der de seneste år har været SANDs ’huskunstner’ under bl.a. Folkemødet har vundet den flotte pris Special Commendation Creative of the Year, der uddeles af Arts Homeless International.

I SAND valgte vi at indstille Søren til prisen, da hans kunst – udover at være af særdeles høj kvalitet – altid er en bidende kommentar til hjemløshed, men også fordi han i udførelsen har en unik evne til at inddrage andre, skabe sammenhold og fællesskaber gennem sin kunst.

KÆMPE TILLYKKE TIL SØREN!

Se eksempler på Sørens kunst her (tekst på engelsk)

Læs mere om Arts Homeless International her




Dusørarbejdet droppes

Mange af de gamle forsorgshjem og herberger har værksteder, hvor beboerne kan tjene lommepenge og samtidig få de svære tanker lidt på afstand, mens de udfører arbejdet.
Det skal åbenbart være slut med det. I hvert fald har flere af de fem sociale tilsyn, bedt forsorgshjem om at nedlægge deres beskyttede beskæftigelsestilbud.

Ved at fratage forsorgshjem og herberger muligheden for at tilbyde deres beboere dusørarbejde, mister man også muligheden for at benytte et af de mest udbredte virkemidler i det socialpædagogiske arbejde; at give struktur på hverdagen og belønne for at være en del af et arbejdsfællesskab.

Det er imidlertid stadig et gældende princip i beskæftigelseslovgivningen, at alle der har den mindste smule arbejdsevne, skal gøre brug af den. Det kan undre, at myndighederne nu fraviger princippet. Og hvorfor de gør det netop lige nu, for der er hverken kommet borgerløn eller nye beskæftigelsespolitiske beslutninger, der kan retfærdiggøre at ændre gammel praksis.

Ved at fratage forsorgshjem og herberger muligheden for at tilbyde deres beboere dusørarbejde, mister man også muligheden for at benytte et af de mest udbredte virkemidler i det socialpædagogiske arbejde; at give struktur på hverdagen og belønne for at være en del af et arbejdsfællesskab.

Beslutningen skal formentlig ses både i sammenhæng med hjemløsereformen og med en generel tendens i hjemløseverdenen.
Igennem mange år har forsorgshjemmene i stor stil nedlagt værksteder og andre tilbud, der kunne give beboerne indhold i livet. Det gælder beboernes muligheder for at arbejde både frivilligt eller for håndører, og det gælder de sociale aktiviteter, der skulle minde beboerne om, at der er en verden udenfor, som de skal lære at forholde sig til. Udflugter og ture er skåret væk, det pædagogiske personale er mange steder skåret ned til et minimum. Hjemløse omtaler visse herberger og forsorgshjem som opbevaringsanstalter, hvor man kun ser personalet, hvis man har gjort i nælderne.

De generelle og systematiske nedskæringer har gjort det af med en del af det relationelle arbejde. Hjemløsereformen tager sig nok af resten. For humlen i reformen er, at hjemløse skal opholde sig kortest muligt tid på et herberg eller forsorgshjem, og midlet til at få det til at ske, er tilsyneladende at tømme det for mest muligt indhold og kvalitet, så ingen hjemløse har lyst til at være der længere end højst nødvendigt. De selvsamme tilsyn, der beder forsorgshjemmene lukke deres pædagogiske beskæftigelse, kan om kort tid klandre boformerne for ikke at leve op til formålsparagraffen for deres tilbud, netop fordi de ikke leverer passende rammer for beboerne. Hvordan kan du yde omsorg, hjælp og støtte til fundamental livsførelse, hvis du ikke må putte noget indhold ind i de fysiske rammer, du har?

Myndighedernes begrundelse for at lukke forsorgshjemmenes tilbud om dusørarbejde er, at det er hjemkommunen, der skal visitere til sådan et tilbud. Her gælder selvmøderprincippet ikke. Men det har været fast praksis i årtier at boformen, kommunen og borgeren, beslutter om en beboer vil have størst gavn af at være i beskyttet beskæftigelse, deltage i et kommunalt beskæftigelsestilbud eller for en periode fokusere på andre ting end beskæftigelse. Loven er ikke blevet ændret, så Social-, Bolig- og Ældreministeriet har selv fundet på at denne praksis, som de og Det Sociale Tilsyn i så mange år har blåstemplet, pludselig ikke skal accepteres.

Det er både ærgerligt og uforståeligt at hjemløse, der gerne vil have lidt at rive i og tjene en skilling på det mens de opholder sig på et herberg eller et forsorgshjem ikke længere skal gives mulighed for det. Som altid bliver det hjemløses retssikkerhed, det går ud over, når bureaukratiet ser sig berettigede til at tolke loven efter forgodtbefindende

Om dusørabejde

I boformer, der tilbyder beskæftigelse inden for boformens rammer, vil beboeren kunne indgå i boformens beskæftigelsestilbud og herved optjene arbejdsdusør. I disse tilfælde udbetales beløb til personlige fornødenheder indtil 1. udbetaling af arbejdsdusør. Der kan ikke udbetales beløb til personlige fornødenheder til personer, der uden rimelig begrundelse afslår at indgå i et beskæftigelsestilbud

(Kilde: Botilbudsvejledningen)

Læs mere om dusørarbejde her




De svageste betaler prisen

Byrådet i Aarhus kommune har besluttet at nedlægge 20 såkaldt uregistrede pladser på Nattjenesten.

Det er virkelig bekymrende på flere punkter!                                                        

Først og fremmest er §104 pladser på natherberget et meget vigtigt tilbud for de allermest udsatte borgere i Aarhus. Dem, der benytter sig af Nattjenesten er mennesker, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at benytte et almindeligt § 110 tilbud i byen. 

Derudover er det ikke noget vi har set i budgetforhandlingerne og har haft mulighed for at kommentere på, så det virker som noget af et snigløb! 

Kommunen skriver til SAND, at alle der ikke længere kan få en plads på Nattjenesten henvises til et § 110 tilbud, men hvordan? Hvem hjælper folk ud af byen kl. 23 om aftenen og finder tid til en omstændig indskrivningsproces på de eksisterende forsorgshjem? Hvem sikrer at de hjemløse, der har det så svært at de ikke kan gøre brug af § 110 tilbuddet får hjælp? Hvad med de brugere, for hvem de absolutte lavtærskel tilbud, som fx Nattjenesten er eneste indgang til systemet. Hvem griber dem?

Hvem sikrer at de hjemløse, der har det så svært at de ikke kan gøre brug af § 110 tilbuddet får hjælp? Hvad med de brugere, for hvem de absolutte lavtærskel tilbud, som fx Nattjenesten er eneste indgang til systemet. Hvem griber dem?

Aarhus Kommune skriver ligeledes, at folk, der har en bolig og derfor ikke er berettiget til en § 110 plads , hjælpes i eget hjem. Det er da vildt bekymrende!! Hvad er der blevet af målgruppen funktionel hjemløs, som også er en del af målgruppen for § 110??

Og hjælpes i eget hjem – hvordan? Lige nu er der meget lang ventetid på § 85 støtteperson i Aarhus Kommune. Og folk der har det så svært, at de bruger et tilbud som Nattjenesten, kan ikke vente.

Det er et vitalt tilbud, I har valgt at lukke ned, og igen er det de mennesker med de største udfordringer, som betaler prisen.

Mvh
Bestyrelsen i SAND Østjylland