Støt SANDs borgerforslag 

SAND mener, at ansvaret for indsatsen for hjemløse på kontanthjælp skal flyttes fra jobcenteret (beskæftigelsesforvaltningen) til socialforvaltningen.

Jobcenteret. Alene ordet er med til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste hjemløse. Ikke fordi der er tale om arbejdssky elementer, der ikke vil arbejde, men fordi de gode oplevelser med Jobcentret kan ligge på et meget lille sted. Tvang, ingen tillid, stress, meningsløst er nogle af de ord der bliver brugt om Jobcenteret.

”Når man ikke har et sted at sove eller finde ro, er det meget svært at stå til rådighed. Man bliver mødt af et ’du skal’ og man bliver aldrig lyttet til. Og hvis man ikke møder op eller retter ind, lukker de kassen i”, lyder det fra en af deltagerne på SANDs borgerforslags-workshop.

”Når man er på evig jagt efter tag og varme kan man ikke leve op til deres krav. Der skal styr på alt det andet der roder, før man kan overskue at stå til rådighed”, som en anden deltager siger.

Derfor giver det meget mere mening at hjælpen til hjemløse rykkes over i socialforvaltningen hvor man rent faktisk kan få hjælp til de problemer man har.

Borgerforslag = brugerforslag
Borgerforslaget er fundet på og stillet af en gruppe hjemløse. Det så dagens lys på en ValgCamp inden det nyligt overståede kommunalvalg. Her kom en gruppe til at diskutere at når hele ens liv sejler, man har ikke noget sted at bo og der er fx ikke styr på misbrug eller psykisk sygdom, så giver det meget lidt mening, at man som det vigtigste skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det eneste medarbejderne i Jobcentret kan hjælpe med er arbejde og aktivering – alt det andet ’har de ikke noget at gøre med’.

Det eneste medarbejderne i Jobcentret kan hjælpe med er arbejde og aktivering – alt det andet ’har de ikke noget at gøre med’.

Det er også utrygt, at man bliver ramt på sine penge hvis man ikke lever op til reglerne.

”Det er mega-stressende at man ikke ved om man får sine penge udbetalt – eller hvor meget man får. Nogen gange ved jeg slet ikke hvad det er jeg ikke har levet op til. Det får man det altså ikke bedre af”.

”Kære Jobcenter. Når I laver en fejl, så går det ud over os andre. Men når vi laver en fejl, så trykker I på knappen. Og det er NEJ-knappen!”

Regeringens hjemløseudspil 

Regeringens hjemløseudspil viser gode takter. SAND – De hjemløses landsorganisation er dog bekymrede over den øgede kommunale indflydelse og effekten på hjemløses ret til selv at vælge hvordan og hvor de vil bo.

Hjemløse har ikke haft de bedste og fleste valgmuligheder i livet. Men i mange år har de haft muligheden for selv at vælge hvilket herberg de ville gå til, når nøden var størst. Hvis der var plads, kunne man komme ind og få akut hjælp. I regeringens hjemløseudspil lægges der op til at kommunerne gives større indflydelse på hvor den hjemløse skal opholde sig.

Ved at give kommunerne udskrivningskompetence, dog under forudsætning af at der er lavet en handleplan, anvist en bolig og tildelt bostøtte, giver man også kommunerne endnu større mulighed for at tvinge hjemløse til noget de ikke selv ønsker. Alt for mange hjemløse har i forvejen ikke stor tillid til at kommunerne vil dem noget godt. De er vant til at få ’nej’ til den hjælp de efterspørger. Omvendt kan de ikke sige ’nej’ til at flytte i en bolig, kommunen anviser dem, hvis er der Housing First-inspireret bostøtte med i pakken. Et ’nej’ betyder at man bliver smidt ud af boformen og ikke er velkommen igen i en rum tid.

Omvendt kan de ikke sige ’nej’ til at flytte i en bolig, kommunen anviser dem, hvis er der Housing First-inspireret bostøtte med i pakken. Et ’nej’ betyder at man bliver smidt ud af boformen og ikke er velkommen igen i en rum tid. 

Regeringens udspil baseres på, at kommunerne tager ansvar for hjemløse. I SAND har vi grund til at frygte, at det ikke er tilfældet. Ankestyrelsens undersøgelse af ”Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed” viser med al tydelighed, at kommunerne ikke står klar med en bolig til hjemløse, der ønsker at flytte i en. 60 procent af beboerne vil, ifølge lederen af boformens vurdering, i egen bolig. 24 procent vil gerne i en anden type boform.

De fleste af disse vil på et §107 tilbud (16 procent), hvor du kan få mere støtte end du kan på et herberg og en del (8 procent) vil gerne have et § 108 tilbud, som er et alternativt plejehjem, hvor man efter et langt liv i hjemløshed kan få lov til at have et forbrug af alkohol eller stoffer og få omsorg og pleje. Hidtil har kommunerne ikke leveret hverken boliger eller tilstrækkeligt med andre typer boformspladser, som kunne tage presset fra herberg og forsorgshjem (§ 110 boformer). Hvorfor skulle de så gøre det nu? Socialministeriet ved godt, at kommunerne værgrer sig ved at anvise folk en dyrere plads med mere støtte som § 107 og § 108 typisk er. Derfor lægges der også op til, at kommunerne får statsrefusion på § 107, som ligesom § 110 er en midlertidig boform. § 108 er til længerevarende ophold, som i praksis betyder permanent, hvorfor den ikke får samme mulighed for statsrefusion. Egentlig meget fornuftigt. Men det er jo ikke ensbetydende med, at kommunerne pludseligt etablerer flere af den slags tilbud. Efterspørgslen har været der i årevis og har betydet at alt for mange hjemløse har haft et meget længere ophold på et herberg end nødvendigt. Desværre har der udviklet sig en fortælling om, at det er herbergerne der holder for længe på hjemløse. Og det er meget langt fra sandheden. I de sidste 5 år har vi i SAND oplevet flere og flere herberg, der i forbindelse med indskrivningen af en hjemløs, skal sikre sig at hjemkommunen, dvs. betalingskommunen, giver en betalingsgaranti for borgerens ophold. Vi har også oplevet kommuner, der beder et herberg om at udskrive en hjemløs, fordi de ikke vil betale for opholdet. Ved at give kommunerne indflydelse på udskrivningen fra herberget, vil man give dem endnu mere blod på tanden i forhold til også at bestemme hvem der i første omgang skal indskrives.

Socialministeriet har tænkt på udskrivningen fra herberg til egen bolig, men har kun lagt op til at det er typen af bostøtte den hjemløse kan klage over. Men ikke boligen. Så alle de hjemløse, der ikke ønsker at flytte tilbage til en kommune, f.eks. fordi de har alt for mange dårlige oplevelser derfra eller fordi de har fået et liv og et netværk i den nye, de kan ikke klage. Man tilsidesætter på den måde hjemløses ønsker for at bosætte sig bestemte steder – eller i hvert fald den kommunale håndsrækning til at gøre det. Men endnu værre, man giver kommunerne en oplagt mulighed for at få hjemløse ud af herberget uden at give dem lige netop det hjemløseudspillet gerne vil: Egen bolig med den støtte, der er nødvendig for at få et godt liv.

Hjemløse havner i stedet på gaden og har mistet ”retten” til at få en plads på herberget fordi de ikke synes den bolig kommunen vil have dem i, er velegnet til dem.

Hjemløse havner i stedet på gaden og har mistet ”retten” til at få en plads på herberget fordi de ikke synes den bolig kommunen vil have dem i, er velegnet til dem. Hjemløse skal sikres bedre rettigheder hvis vi skal sikre at kommunerne tager deres ønsker og behov seriøst. I den forbindelse er det oplagt at give hjemløse frit valg på bostøtte. Det vil betyde, at de vil kunne vælge at få bostøtte fra den boform de har været indskrevet på, hvor de allerede har opbygget en god relation, i stedet for at få bostøtte fra det kommunale system, som de måske ikke har det bedste forhold til.

Udspillet på både boligområdet og hjemløseområdet har smidt flere ting op i luften og har gode intentioner med det. Lad os benytte lejligheden til at få lavet et mere velfungerende system, der også styrker retssikkerheden for hjemløse og sikrer at det er deres ønsker og behov der tilgodeses – og ikke kun kommunens.

Det mener SAND 

Det er positivt:

• at man erkender at der er et stort problem – og at man laver en plan for at løse det.

• at kommunerne får større mulighed for at anvise en billig bolig. Der skal bl.a. tilvejebringes 2900 boliger med en husleje mindre end 3500 kr. Der gives mulighed for flere udslusningsboliger. Der laves flere og mere bindende aftaler om kommunernes anvisningsret.

• at der indføres krav om at der skal laves en handleplan for alle borgere på herberger.

• at kommunerne kan få refusion på bostøttemetoder efter Housing First tilgangen.

• at der laves et nationalt partnerskab på hjemløseområdet, der skal følge og evaluere udviklingen på hjemløseområdet.

• at der skal laves flere omsorgspladser, hvor syge hjemløse kan tage midlertidigt ophold.

Det er negativt:

• At kommunerne får mulighed for at udskrive hjemløse fra et herberg.

• At planen ikke pålægger kommunerne at sikre tilstrækkeligt med rigtige herbergspladser eller andre tilbud til hjemløse (§108, §107, skæve boliger osv)

Ambitionen er at antallet af borgere i langvarig hjemløshed skal nedbringes markant. De sætter dog ikke tal på hvor mange hjemløse det er. Måden det skal gøres på er ved at udbrede brugen af Housing First, dvs. få folk i lejlighed og give dem relevant bostøtte. Idéen er god og rigtig, og virker for langt de fleste hjemløse, men måden man gør det på er en diskussion værd.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse.

Målet er at nedbringe opholdstiden på herberger for hjemløse. Det vil man gøre ved at stille krav om, at der skal laves en handleplan for den hjemløse, mens vedkommende er på herberget. Det er godt. Der laves alt for sjældent en god og langsigtet plan, hvor hjælp- og støttebehovet defineres i samarbejde med den hjemløse. Sammen med det boligudspil, Indenrigs-og boligministeriet kom med for ca. 14 dage siden, hvor et af initiativerne var 2900 billige boliger til hjemløse, skal hjemløseudspillet være en ny tilgang til hjemløshed. Frem for blot at håndtere hjemløsheden, vil man løse problemet. En god ambition, men vi mangler stadig en formel for hvordan, man sikrer at der kontinuerligt bliver bygget betalelige boliger til lavindkomstgruppen. Det siger boligudspillet eller hjemløseudspillet ikke noget om.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Hjemløseudspillet siger heller ikke noget om at sikre hjemløse større betalingsevne, f.eks. gennem en øget boligstøtte/§34 støtte, større kontanthjælp eller andre foranstaltninger, der kan hive folk ud af fattigdom.

Der er gode initiativer i udspillet, der viser nye og ubetrådte veje. Det har vi brug for. Der er dog oplagte farer: Efter 90 dages ophold på en boform, skal statsrefusionen på 50% stoppe og kommunen skal selv betale for opholdet. Det skal – det er tanken bag– motivere kommunerne til hurtigt at finde en permanent boligløsning med relevant bostøtte. I SAND frygter vi, at kommunerne i alt for mange tilfælde vil kontakte boformen og sige at man har et aldeles glimrende boligtilbud og selvfølgelig er der bostøtte tilknyttet. Se bare på eksemplet fra Helsingør kommune, hvor man gav en syg hjemløs et værelse i en nedlagt børnehave, der ikke var godkendt til beboelse.
Kommunerne sætter økonomi over faglighed og derfor lyttes der alt for sjældent til borgerens behov. I stedet tager man udgangspunkt i hvad kommunen vil tilbyde, ud fra en given økonomisk ramme.
SANDs erfaring er, at det allervigtigste man kan sige til en hjemløs, når vedkommende kommer på en boform, er at han kan være der så længe, det er nødvendigt for at komme på fode igen. Vi skal heller ikke glemme, at der er folk der ikke kan få glæde af at bo i egen bolig. F.eks. er der mange ældre hjemløse, der har haft et langt liv ind og ud af herberger, der efterspørger det fællesskab det giver og den støtte man har mulighed for at få. Vi mangler at udvikle tilbud, der kan tilgodese deres behov.
Men nu er bolden givet op. Vi glæder os til at spille med.