Flere billige boliger – men de skal være til at betale

Regeringen er på vej med en række ændringer af reglerne for almene boliger, som Folketinget behandler i Lovforslaget L18 i dag d. 12.8.26. Formålet er blandt andet at gøre det lettere at bygge almene boliger for de midler de for flere år siden øremærkede til formålet med Fonden for Blandede Byer, der fik til formål at skaffe flere boliger til mennesker med lave indkomster og akut boligbehov. Men pengene er stort set ikke blevet brugt. Nu gøres ordningerne mere fleksible.

For mennesker i hjemløshed kan ændringerne desværre ikke til at få den helt store betydning. En bolig er nemlig kun en løsning, hvis huslejen er så lav, at man faktisk kan betale den – også når man lever af kontanthjælp eller en anden lav ydelse. Og manglen på boliger med en husleje kontanthjælpsmodtagere på mindstesatsen, vil stadig være enorm. Det gør forslagene ikke det store ved.

SAND har derfor afgivet høringssvar til tre af forslagene.

Flere særligt billige almene boliger

Det ene forslag skal gøre det lettere at bygge særligt billige almene boliger. Tilskuddet pr. bolig bliver 25 procent højere, dvs. 500.000 i 2021 priser, ordningen forlænges til 2031, og kommuner med mange mennesker i hjemløshed skal prioriteres højere.

Det støtter SAND. Men vi mener, at det skal være tydeligt, hvad en billig bolig egentlig er. Det afgørende er ikke kun huslejen på papiret, men om der også er råd til varme, el, mad og andre nødvendige udgifter. Kommunerne skal samtidig sikre, at mennesker, der får en bolig, også får etableringshjælp  (økonomisk støtte til at købe møbler mm for) og den bostøtte, de har brug for.

Kommunerne skal samtidig sikre, at mennesker, der får en bolig, også får etableringshjælp  (økonomisk støtte til at købe møbler mm for) og den bostøtte, de har brug for.

Midlertidig huslejestøtte må ikke ende i ny hjemløshed

Et andet forslag giver mulighed for at sænke huslejen midlertidigt i almene boliger. Tilskuddet gives fuldt i fire år og bliver derefter trappet ned over fem år. Der gives 15.000 kr. pr. år. Igen i 2021 priser, der reguleres årligt. Tilskuddet gives til almene boliger med en husleje på mellem 4.500 og 6.500 kr. Det giver kommunerne større mulighed for at anvise hjemløse en bolig.

SAND støtter ordningen, men vi ser et stort problem: Hvad sker der, når støtten stopper? Hvis en person stadig har en meget lav indkomst, risikerer vedkommende igen at stå med en bolig, der er for dyr. Og det er jo netop de midlertidige løsninger man ikke ønsker. Man ønsker netop en permanent løsning, som giver mulighed for at finde ro og kommer videre i livet.

Vi mener derfor, at der skal findes mere varige løsninger. Der skal bygges og bevares langt flere boliger, som mennesker på de laveste ydelser kan betale. Vi ønsker også en genindførelse af en støtteordning svarende til den tidligere § 34-støtte, så dyrere boliger kan anvises hjemløses, så midlertidigt fald i indkomsten ikke betyder du behøver flytte fra din bolig. Det vil også hjælpe mennesker, der for eksempel mister deres arbejde og midlertidigt får lavere indkomst, ikke også behøver at miste deres bolig. Det vil virke forebyggende for udsættelser – det har vi brug for!

Flere almene boliger er ikke nok

Det tredje forslag giver kommuner med meget høje boligpriser mulighed for at acceptere, at det bliver dyrere at bygge almene boliger. Forslaget giver kommunen mulighed for at godkende at boligbyggeriet bliver 10 procent dyrere end det maksimumbeløb almenboligloven sætter. Netop for at sikre at almene boliger kan bebos af borgere med almindelige indkomster. Det kan gøre det muligt at gennemføre boligprojekter, som ellers ikke ville blive bygget.

For SAND er målet enkelt: Ingen skal blive ved med at være hjemløs, fordi der ikke findes en bolig, de har råd til.

Det er positivt at fremme alment boligbyggeri, men SAND mener, at der skal være langt mere fokus på huslejen i de færdige boliger.

Vi foreslår blandt andet, at mindst 10 procent af boligerne i større nybyggerier – både private og almene – skal have en husleje, som mennesker på kontanthjælpens mindstesats kan betale. På den måde kan billige boliger blive en almindelig del af nye boligområder i stedet for kun at findes gennem særlige puljer og støtteordninger.

For SAND er målet enkelt: Ingen skal blive ved med at være hjemløs, fordi der ikke findes en bolig, de har råd til.

Læs høringssvarene her:

Støtte til almene boliger

Økonomisk tilskud til husleje

Engangstilskud til særligt billige boliger




Regeringsgrundlaget – hvad står der om hjemløshed?

Ny regering lover mere værdighed – men hjemløshed fylder meget lidt

Af Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND

Danmark har som bekendt fået en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. I regeringsgrundlaget beskriver regeringen, hvad den vil arbejde for de kommende år. Set med hjemløse øjne er der både vigtige løfter og tydelige mangler.

Gratis tandpleje
Det mest konkrete løfte er på tandplejeområdet. Regeringen vil afsætte mindst 4 mia. kr. frem mod 2030 til gratis tandpleje. Indfasningen skal begynde i 2027 og omfatte førtidspensionister og udsatte grupper, herunder hjemløse. For mennesker i hjemløshed og social udsathed kan det få stor betydning. Dårlige tænder handler ikke kun om smerter. Det handler også om værdighed, helbred og muligheden for at være sammen med andre uden skam.

Styrket værdighedsreform
Et andet vigtigt punkt er regeringens løfte om en styrket værdighedsreform – en værdighedsreform, der var tæt på at blive landet før valget. Regeringen skriver, at bureaukrati, regler og kommunale barrierer ikke må stå i vejen for indsatser, der kan skabe en mere tålelig hverdag for de mest udsatte. Hvis det betyder, at hjemløse ikke længere skal kæmpe sig gennem et system, hvor hjælpen ofte afhænger af, hvilken kommune man tilhører, hvilken medarbejder man møder, og om man kan overskue at søge den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, er det en klar forbedring.
Hvad der ligger i ”en styrket” værdighedsreform er endnu uklart, men en øget mulighed for opholdskommunen at visitere til døgnbehandling for et misbrug er en vej at gå. En mere ambitiøs vej er at skrive boliger til hjemløse ind i reformen. Hvis ikke det mest elementære – tag over hovedet – skal sikres i en værdighedsreform hvad skal så?

Hvor bliver boligerne af?
På boligområdet vil regeringen også tage flere initiativer. Men her nævnes ikke boliger til hjemløse. Den vil blandt andet gøre det mere attraktivt at opstille midlertidige modulære boliger, som senere kan omdannes til almene boliger. Ud fra hvad jeg kan læse, er denne løsning målrettet studerende.

Regeringen vil også permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud. Det kan være positivt, hvis det betyder flere boliger og bedre mulighed for at betale huslejen. Men en fordobling er blot 30 millioner kr., hvor behovet før kontanthjælpsreformen var 250 millioner årligt, forslår det som en skrædder i helvede. Efter indførelsen af en mindstesats af kontanthjælpen, er behovet for netop huslejetilskud, mere relevant end nogensinde. Set i lyset af, at regeringsgrundlaget ligeledes lover at ville tage initiativer, der skal bekæmpe parallelsamfund, er det oplagt at gøre det muligt for lavindkomstgrupperne at bo i en bolig, de kun har råd til fordi der gives et permanent huslejetilskud. Det har været – og bør også fremover være – et elementært redskab til at mindske uligheden og bekæmpe parallelsamfund. Regeringsgrundlaget lover ikke betalbare boliger til hjemløse eller andre  lavindkomstgrupper.

Hjemløshed fylder ikke som et selvstændigt tema i regeringsgrundlaget. Det er bemærkelsesværdigt, fordi hjemløshed ikke kun handler om at mangle en bolig. Det handler også om økonomi, psykisk sygdom, misbrug, gæld, ensomhed og støtte til at kunne blive boende.

Hjemløshed fylder ikke som et selvstændigt tema i regeringsgrundlaget.

Regeringen skriver meget om flere boliger. Men flere boliger er ikke nødvendigvis det samme som boliger, hjemløse kan betale. Når regeringen for eksempel vil hæve maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højprisområder, f.eks. København, kan det gøre det muligt at bygge flere almene boliger dér, hvor det ellers er for dyrt at bygge. Men det gør ikke automatisk boligerne betalbare for mennesker på de laveste ydelser.

Hjemløsereform og retssikkerhed er kuldsejlet
Der mangler også en tydelig plan for, hvordan regeringen vil få den kuldsejlede hjemløsereform på ret kurs. Igen er akilleshælen de manglende billige boliger, men det er i høj grad også kontanthjælpsreformens ulighedsskabende lave ydelser og fjernelse af den særlige støtte, hvis afløser, betegnet som midlertidige pulje til huslejetilskud, der gør skuden til en plimsoller. Og det er de manglende herbergspladser til hjemløse. Den tidligere regering havde til hensigt at mindske antallet af pladser og så stort på at kommunerne ikke overholdt deres forsyningsforpligtelse på dette område. Det samme var tilfældet for længerevarende og mere intensive botilbudspladser – vel at mærke akutpladser – hvor f.eks. ventelisten i Københavns Kommune tæller flere hundrede borgere. De ulovligheder bør ikke kunne finde sted i det vi gerne vil betegne som en retsstat.

Der mangler også en tydelig plan for, hvordan regeringen vil få den kuldsejlede hjemløsereform på ret kurs. Igen er akilleshælen de manglende billige boliger, men det er i høj grad også kontanthjælpsreformens ulighedsskabende lave ydelser og fjernelse af den særlige støtte, hvis afløser, betegnet som midlertidige pulje til huslejetilskud, der gør skuden til en plimsoller.

Samlet set rummer regeringsgrundlaget gode takter. Gratis tandpleje og en værdighedsreform kan gøre en reel forskel, hvis ordene bliver omsat til konkret hjælp. Men for hjemløse er det afgørende spørgsmål stadig ubesvaret: Hvordan vil regeringen sikre, at mennesker i hjemløshed faktisk får en bolig, har råd til at bo i den – og får den herbergsplads de har brug for indtil da.

Læs hele regeringsgrundlaget her




SAND er på Folkemøde

Igen er i år er SAND på Folkemøde. Vi er at finde på A10 hvor vi har Talerørs-scenen.
Konceptet for Talerørs-scenen er, at der altid skal en SAND ekspert med på scenen i events, debatter, samtaler mv.: En, der har personlig erfaring med hjemløshed. En anden ‘regel’ for scenen er, første ord sidste ord går til den SAND’e ekspert. På den måde sikrer vi taletid til dem, der ellers har svært ved at komme til orde.

Vi låner Talerørs-scenen ud til en lang række samarbejdspartnere og kan derfor præsentere en bred vifte af debatter og samtaler inden for det sociale område.

Programmet for årets folkemøde finder I her
Sæt filter på A10/SAND – De hjemløses landsorganisation. Så kommer programmet for Talerørs-scenen frem.