”Man kunne godt nok få mange i bolig for de penge – nu skal vi så i biografen”

SAND og Hus Forbi har fået 10.000.000 til oplevelser 

Hjemløse får del i pulje af midler der skal booste oplevelses-erhvervene. Dejligt at blive inkluderet siger de hjemløses formand, Christina Strauss – men minder samtidig om at Corona-krisen har været hård for de mest udsatte på mange parametre.

Bif-ture, tivoli, ud og spise. Ting vi ikke kunnet – og som vi savner. Erhvervet lider – og folk vil gerne opleve. Så at tilføre offentlige øremærket oplevelser, til en gruppe borgere der ellers ikke ville have råd ligner en win-win situation. Og det er det også hvis man spørger formand for SAND – De hjemløses landsorganisation, Christina Strauss:

”Vi er virkelig glade for at man har husket de hjemløse. At man inkluderer os i samfundet, nu hvor vi skal have hjulene i gang igen”.

Det er også dejligt at føle, man er en del af samfundet, man får de samme oplevelser, ser de samme film, kommer ud og spise. Alt det som man ellers er afskåret fra og som gør man føler sig udenfor.

10.000.000 kroner har SAND og Hus Forbi fået til oplevelser. Det kan være alt fra ture i zoo, på museum, bowle, ud og spise – kun fantasien sætter grænser.

”Der er ikke tvivl om, at det betyder en hel masse at kunne få de her oplevelser”, siger Christina Strauss. ”Selvfølgelig fordi det er rart, men det er også dejligt at føle, man er en del af samfundet, man får de samme oplevelser, ser de samme film, kommer ud og spise. Alt det som man ellers er afskåret fra og som gør man føler sig udenfor”.

Hun kan dog ikke lade være med at blive lidt politisk, som hun siger:

”Jeg under folk de her oplevelser – og for den enkelte er det virkelig en stor ting. Ingen tvivl om det. Og jeg er glad for at man har husket en meget udsat samfundsgruppe i forhandlingerne og inkluderet os. Så jeg håber at vi fortsætter med at være lige så meget inde på lystavlen. Corona har taget hårdt på folk, med lukkede væresteder og herberger med nødbemanding. Samtidig har mange hjemløse afstået fra at benytte natcaféer mv af skræk for at blive smittet. Man kunne få ret mange i bolig for 10.000.000. Nu skal vi så i biografen i stedet”.

Corona har taget hårdt på folk, med lukkede væresteder og herberger med nødbemanding. Samtidig har mange hjemløse afstået fra at benytte natcaféer mv af skræk for at blive smittet. Man kunne få ret mange i bolig for 10.000.000. Nu skal vi så i biografen i stedet

Yderligere oplysninger hos 

Presse og kommunikationsmedarbejder i SAND, Sofie Bay-Petersen, tlf. 22470323

Formand for SAND, Christina Strauss, tlf. 31650113




SANDs sekretariat: Corona-nedlukning

Vi er her stadig! Find kontaktoplysninger her 

I kølvandet på de seneste anbefalinger fra myndighederne, lukker SANDs sekretariat ned igen. Det samme gælder kontoret i Aarhus.

Kontoret er lukket med mindre du har en aftale med en medarbejder.

Alle medarbejdere er på arbejde (arbejder hjemmefra) og kan træffes på disse numre:

Ask, tlf. 20987921

Sara, tlf. 92823111

Tobias B., tlf. 30735030

Susanne, tlf. 25703160

Sofie, tlf. 22470323

Aarhus-kontoret:

Tobias K., tlf. 60541905

Nancy, tlf. 30736548

Vi følger myndighedernes aktuelle anbefalinger ift. social kontakt og brug af værnemidler




”Jeg vil bare have det overstået”

Ændring i lov om aktiv beskæftigelsesindsats – herunder ressourceforløb skal ændres. Bl.a er der stillet forslag om at folk der skal på folkepension om mindre end 6 år ikke skal i ressourceforløb, ligesom man får ret til en sundhedskoordinator og en jobkoordinator.
Måske umiddelbart gode takter – men hvad er erfaringerne for dem, der har været eller aktuelt er i ressourceforløb?

”Jeg vil bare have det overstået. Jeg har siddet i 6 år og 3 mdr. i uvidenhed og fortvivlelse. Det er tilbud, der ikke giver mening. Det er som om, de tror, at hvis bare man er ude nok gange, så begynder det at give mening. Det føles som arbejdsprøvning uden plan om ansættelse”

”Der er ikke sammenhæng mellem hvor man selv gerne vil hen – og hvor man tror det ender henne.

Det føles som om, man fastslår en persons arbejdsevne, men så liiiiiige skal prøve igen. Og igen. Og igen. Det er projekter med manglende relevans.

Det er den der med at de siger til dig ”så skal du lige i Fakta med henblik på fastansættelse”, men det ved man jo godt ikke sker”.

Hvad tænker du om idéen om en sundhedskoordinator eller en jobkonsulent?

”Skal der flere personer ind i det? Hvis man kommer i ressourceforløb for at komme ind på arbejdsmarkedet i flexjob eller sådan, så er det jo meget fedt. Men på andre fronter giver det jo ingen mening. Men hvor mange ville benytte sig af det? Der er allerede 2 – 3 personer inde i min sag. Jeg har ikke overskud til flere kontaktpunkter.

Men gerne en koordinerende person. Hvis du har spørgsmål, går du til vedkommende, som så fx kan ringe op med medhør. En der står med hele aben… Mere som et bindeled og til kommunikation”.

Man bliver negligeret. Man er bare en bunke af ’sagsting’.

”Måske en lille del af problemet er den manglende skriftlige kommunikation. Du får en masse at vide af din sagsbehandler og så beder du om at få det sendt på skrift – og så sker det aldrig. Det er mere så man selv kan skaffe sig overblik. Jeg har søgt aktindsigt 6 gange hos 2 sagsbehandlere – og jeg har aldrig fået det.

Man bliver negligeret. Man er bare en bunke af ’sagsting’”.

”Jeg var på ressource forløb I 5 år. Absolut ingen hjælp at hente. Sagsbehandler sagde, at det der stod i beskrivelsen, kun var skrevet for at se pænt ud men ikke var noget de kunne hjælpe med i virkeligheden”.

”Jeg er i det nu – og det er som være på kontanthjælp…stadig ikke mere hjælp”

Læs SANDs høringssvar på lovforslaget her

HØRINGSSVAR 

SAND har høringsret på det sociale område. 
Du finder de høringssvar vi har afgivet her. De nyeste ligger øverst. 

SANDs høringssvar