Antallet af hjemløse falder ikke – vores måde at bekæmpe hjemløshed på har fejlet. Så enkelt kan det siges.

Af Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND (indlægget er bragt som kommentar i Altinget d. 31/8)

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Velfærd har lige offentliggjort en rapport om hjemløshed i Danmark – en national kortlægning af hvor mange mennesker der lever i hjemløshed. Det har de gjort hvert andet år siden 2007. Dog med en enkelt forskydning under coronapandemien, der betyder at vi nu skriver 2026 og lige år for tællingerne.

Overordnet har billedet ikke ændret sig siden sidste tælling fra 2024. Antallet af hjemløse ligger stabilt omkring 6.000 hjemløse. Man fristes til at sige, at det er nok det niveau vi har i Danmark og sådan er det. Men nu har regeringen og især tidligere regeringer haft en ambition om at nedbringe antallet af hjemløse og at få folk hurtigere ud af hjemløshed. Den plan har fejlet.

Men nu har regeringen og især tidligere regeringer haft en ambition om at nedbringe antallet af hjemløse og at få folk hurtigere ud af hjemløshed. Den plan har fejlet.

Hvis vi dykker lidt længere ned i tallene, kan vi også finde forklaringer på hvorfor den højt besungne housing first tilgang, vi bilder os ind vi har i Danmark, har fejlet. Svaret er enkelt: der er ikke boliger hjemløse har råd til at bo i. Det skyldes både, at der ikke er nok betalbare boliger til målgruppen og at kontanthjælpsmodtagere har fået en dårlige betalingsevne.

I København, med det mest pressede boligmarked i Danmark, har der været en stigning i hjemløshed på ca. 13 procent. Fra 1387 personer i 2024 til 1572 i 2026. 

I København, med det mest pressede boligmarked i Danmark, har der været en stigning i hjemløshed på ca. 13 procent. Fra 1387 personer i 2024 til 1572 i 2026.  Det har ikke skortet på meldinger fra Københavns kommune om hvor svært det er at finde boliger med en tilstrækkelig lav husleje man kan anvise til hjemløse og andre lavindkomstgrupper, og at det har forværret situationen markant, at den tidligere regering sammen med SF, K og RV med kontanthjælpsreformen fjernede den særlige støtte (aktivlovens § 34) som gjorde det muligt at give økonomisk tilskud til folk med lav betalingsevne. Den støtte var altafgørende for at kunne anvise hjemløse i København en bolig. Kommunen vurderede at den blev brugt i 75 procent af tilfældene. Netop fjernelsen af denne mulighed og den generelle nedsættelse af kontanthjælpen for rigtig mange mennesker, peger rapporten på som en mulig forklaring på lokale stigninger i hjemløshed.

Det kan Odense kommune tale med om. Odense har længe været Danmarks duks på hjemløseområdet. De har i rigtig mange år arbejdet målrettet efter en housing first tilgang, de har haft anvisningsret til almene boliger med en husleje der kunne betales. Lige indtil kontanthjælpsreformen gjorde, at det ikke længere var nok at kunne finde boliger til 3.500 kr. Nu efterspørger hjemløse på mindsesatsen på ca. 7.000 kr. før skat boliger med en husleje på 2.000 – 2.500 kr. for.
Duksen var ikke sen til at forlade rollen – pointere at de havde styr på alle de forhold de lokalt kunne have styr på – og råbe vagt i gevær, men lige lidt hjalp det. Kommunen har ganske enkelt opgivet at anvise boliger til dem der har allermest brug for en hjælpende hånd til at finde en billig bolig. Odense kommunes hjemløsetal er eksploderet siden 2024. En stigning på over 60 procent taler sit tydelig sprog.

Odense kommunes hjemløsetal er eksploderet siden 2024. En stigning på over 60 procent taler sit tydelig sprog.

Hvis antallet af hjemløse skal ned, skal vi have styrket betalingsevnen samtidig med at vi skal sikre at der kontinuerligt bygges flere betalbare boliger frem for det modsatte.

Vi er kommet til et punkt i Danmark, hvor økonomiske fattigdom er skyld i at folk ender i hjemløshed eller forbliver hjemløse.

Hjemløsheden falder ikke – nu skal der handles

Den nye hjemløsetælling er kommet. 6.028 mennesker er registreret som hjemløse i Danmark. Ved sidste tælling var tallet 5.989. Hjemløsheden er altså stort set ikke faldet.

Det kalder socialminister Monika Rubin selv “utroligt nedslående”. Hun havde håbet, at hjemløsereformen fra 2023 nu ville kunne ses i tallene. Det kan den ikke.

Det overrasker desværre ikke SAND.

Housing First virker kun, hvis der er en bolig at flytte ind i – og hvis man har råd til at betale huslejen.

Housing First virker kun, hvis der er en bolig at flytte ind i – og hvis man har råd til at betale huslejen.

Det er netop dér, problemet vokser. Der mangler billige boliger, og mange mennesker på de laveste ydelser har fået færre penge at betale husleje for.

Det kan også ses lokalt.

I København er antallet af hjemløse steget fra 1.387 i 2024 til 1.572 i 2026 – omkring 13 procent.

I Odense er stigningen på over 60 procent. Det er ekstra alvorligt, fordi Odense i mange år har arbejdet målrettet med Housing First.

Ministerens egen konklusion er, at adgangen til billige og betalbare boliger er en del af problemet. Det er SAND enig i. Men så skal der også handles på det.

Vi får ikke færre hjemløse ved bare at tale mere om Housing First. Der skal være boliger, mennesker har råd til – og en indkomst, man kan betale huslejen med.

Vi får ikke færre hjemløse ved bare at tale mere om Housing First. Der skal være boliger, mennesker har råd til – og en indkomst, man kan betale huslejen med.

Ellers bliver fattigdom ved med at sende mennesker ud i hjemløshed – og holde dem der.

Læs Socialministeriets pressemeddelelse om hjemløsetællingen her

SAND har afgivet høringssvar om den nye værdighedsreform. Høringssvaret bygger på input fra vores medlemmer og andre med erfaring fra hjemløshed. Du finder link til høringssvaret in bunden af denne artikel.

Værdighedsreformen indeholder forslag, der skal gøre hjælpen lettere at få for nogle af de mest udsatte. Vi bakker op om meget af reformen, men ser også nogle væsentlige udfordringer.

Af Juman Subihi, jurist i SAND

Gadens Huse og mobile udsatte enheder

En central del af reformen er de nye Gadens Huse og mobile udsatteenheder.

Gadens Huse skal være fysiske steder i de større byer. Her skal kommune, region og organisationer samle forskellige former for hjælp, så man kan få hjælp ét sted og blive hjulpet videre til for eksempel psykiatri eller andre tilbud.

De mobile udsatteenheder skal især bruges uden for de større byer og i landdistrikterne. De skal bevæge sig ud til borgerne, og nå mennesker, som bor langt fra hjælpen, eller som ikke selv er i stand til at opsøge den.

Det bakker SAND op om. Men hvis de mobile enheder skal gøre en forskel, skal de også være opsøgende og være til stede dér, hvor målgruppen opholder sig. Vi mener også, at de skal kunne arbejde på tværs af kommunegrænser og have kommunale sagsbehandlere fast tilknyttet.

Men hvis de mobile enheder skal gøre en forskel, skal de også være opsøgende og være til stede dér, hvor målgruppen opholder sig. Vi mener også, at de skal kunne arbejde på tværs af kommunegrænser og have kommunale sagsbehandlere fast tilknyttet.

Gadens Huse skal ikke erstatte den hjælp, der allerede findes på herberger, væresteder og andre tilbud. De skal være en ekstra vej ind til hjælpen.

Og så skal hjemløse inddrages i udviklingen og driften. Hvis tilbuddene skal fungere i virkeligheden, skal de udvikles sammen med dem, der skal bruge dem.

Hvem kan få hjælp på tværs af kommuner?

Sammen med de nye tilbud vil regeringen indføre forsøgsordningen Borger i Danmark.

Ordningen betyder, at en kommune omkring et Gadens Hus eller en mobil enhed kan bevilge bestemte former for hjælp, selv om en anden kommune egentlig har ansvaret for borgeren. Det kan gøre en stor forskel for mennesker, som i dag bliver sendt frem og tilbage mellem kommuner.

Men ordningen gælder kun en bestemt gruppe: Man må ikke være i ordinært arbejde og skal samtidig opfylde mindst to af tre kriterier. 1) Borgeren skal enten have alvorlige sociale problemer og ikke kunne opholde sig i egen bolig, 2) have et stof eller alkoholmisbrug eller 3) have en psykisk lidelse.

Det mener vi er for snævert.

Et menneske kan have et meget stort behov for hjælp uden at passe ind i mindst to af de tre kategorier. Nogle har for eksempel alvorlige psykiske problemer uden nogensinde at være blevet udredt eller have fået en diagnose.

Manglende dokumentation må ikke blive grunden til, at et menneske ikke kan få hjælp. Vi mener derfor, at man i højere grad skal se på borgerens samlede situation.

Den rigtige hjælp skal være tilgængelig

Borger i Danmark betyder altså, at man kan få hjælp dér, hvor man befinder sig, uden først at blive sendt tilbage til sin “hjemkommune”.

Forsøgsordningen omfatter dog ikke alle former for social hjælp.

Vi savner blandt andet bostøtte, som kan hjælpe mennesker med at blive boende i egen bolig og undgå at ende i hjemløshed igen. Vi mener også, at ordningen bør give mulighed for visitation til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, når et almindeligt herberg ikke er den rigtige løsning. Hverken bostøtte eller visitering til §§107 og 108 er er omfattet af den hjælp, som tilbydes i Gadens huse og mobile enheder. Gadens Huse og de mobile enheder skal samtidig kunne hjælpe mennesker videre til blandt andet psykiatri, misbrugsbehandling, social tandpleje og væresteder.

Det giver ikke meget mening at skabe en ny og lettere indgang til systemet, hvis man ikke samtidig kan få den nødvendige hjælp sat i gang.

Det giver ikke meget mening at skabe en ny og lettere indgang til systemet, hvis man ikke samtidig kan få den nødvendige hjælp sat i gang.

Man skal kunne klage over et afslag

Vi er også bekymrede for retssikkerheden.

Hvis en man bliver vurderet til ikke at høre til målgruppen for et Gadens Hus eller den mobile enhed, kan du ikke klage over afgørelsen. Det samme gælder, hvis kommunen vurderer, at du ikke er omfattet af Borger i Danmark. Det mener vi er problematisk. Hvis myndigheden tager fejl, kan konsekvensen være, at man mister adgangen til hjælp. Derfor bør der være mulighed for at få vurderingen prøvet. Man kan også blive afvist, selv om man er i målgruppen, hvis der ikke er plads. Vi mener, at der i så fald skal være en reel garanti for, at man bliver hjulpet et andet sted.

Hurtigere afklaring mellem kommuner

Reformen indeholder også en ordning, hvor Ankestyrelsen hurtigere skal afgøre, hvilken kommune der har ansvaret for en borger, hvis kommunerne er uenige. Ankestyrelsen skal afgøre sådanne sager inden for 10 arbejdsdage. Ankestyrelsen skal også hurtigt udpege en kommune, som har det midlertidige ansvar, mens sagen bliver afgjort, en såkaldt fast-track ordning

Det bakker vi op om. (Der er faktisk allerede etableret en fast track-ordning hos Ankestyrelsen i sager om bortvisning fra herberger, men den bliver ikke altid overholdt i praksis. Derfor har vi svært ved at se denne fast-track ordning som andet end en intention, men vi håber, at der også følger handling med ordene.)

Problemet er igen målgruppen. Fast-trackordningen gælder den samme snævre gruppe som Borger i Danmark. Borgeren skal være arbejdsløs og opfylde mindst to af de tre kriterier om bolig og sociale problemer, misbrug og psykisk lidelse. Vi mener, at den hurtige behandling bør gælde en bredere gruppe mennesker i hjemløshed.

Mindre straf for mennesker med stærk stofafhængighed

Reformen ændrer også reglerne for mennesker med stærk afhængighed af hårde stoffer.

Tanken er, at personer, som opfylder betingelserne, ikke længere skal strafforfølges for at have stoffer til eget forbrug. Det bakker vi op om. Straf hjælper ikke et menneske ud af alvorlig afhængighed.

Men vi mener også her, at målgruppen risikerer at blive for snæver. Et menneske kan godt have en mindre arbejdsindtægt og samtidig være hjemløs og meget socialt udsat. Vi er også bekymret for, at det er politiet, der får opgaven at vurdere om en borger er socialt udsat. 

Reformen skal virke i virkeligheden

Der er meget i værdighedsreformen, som går i den rigtige retning. Hjælpen skal tættere på borgeren. Kommunegrænser skal fylde mindre. Og mennesker i meget udsatte situationer skal mødes med mere hjælp og mindre straf. Men reglerne skal også fungere for dem, der har sværest ved at bruge systemet.

Mennesker i meget udsatte situationer skal mødes med mere hjælp og mindre straf. Men reglerne skal også fungere for dem, der har sværest ved at bruge systemet.

Det er derfor, erfaringerne fra vores medlemmer er så vigtige. Hvis reglerne skal virke i virkeligheden, skal virkeligheden også med, når reglerne bliver lavet. Du er altid velkommen til at give dit perspektiv eller deltage i debatten.

Vi holder løbende høringsmøder om nye regler, der er på vej, på hjemløseområdet, og alle SAND-medlemmer er meget velkomne til at deltage og give deres perspektiv. Man kan deltage fysisk, via teams eller skriftligt, når vi afholder høringsmøder. Jeres erfaringer er en vigtig del af vores arbejde og vores fælles viden.

Du finder SANDs høringssvar til Værdighedsreformen her