Det er ingen hemmelighed, at Jobcentrene har meget svært ved at få folk i arbejde og mest af alt er sat i verden for at kontrollere, at arbejdsløse får søgt nogle jobs. Når man er hjemløs, har man så mange problemer, der burde tages hånd om før det at få sig et arbejde, er noget der giver mening. Desværre er beskæftigelseslovgivningen og den måde den praktiseres på ikke udformet med hjemløse i tankerne. Den er udformet med tanke på ”Dovne Robert” og andre, som egentlig har en masse at byde på, men som hellere vil være på kontanthjælp end at arbejde. Derfor benytter sagsbehandlerne på jobcentrene sig mere af pisk end af gulerod og der er desværre også en forståelse i samfundet af at arbejdsløshed udelukkende er noget det enkelte individ er ansvarlig for.

Derfor giver det også mening for visse politikere at gå hovedløse rundt og siger klicheer som ”det skal altid kunne betale sig at arbejde” og ”alle der vil arbejde kan få sig et arbejde”. Set med hjemløseøjne er ”systemet” skruet helt galt sammen. Det nytter ikke noget at sige til en hjemløs, at han skal få sig et arbejde. For arbejdsmarkedet vil ikke have nogen, der har psykiske problemer den ene dag, svært ved at komme ud af sengen – som han for øvrigt ikke har – den næste dag, og skal i misbrugsbehandling på tredjedagen.

Det er en misforståelse at tro, at vi opgiver hjemløse ved at sætte sociale indsatser før beskæftigelsesindsatser. Vi taber tværtimod hjemløse ved bevidst at misforstå den hjemløse. Det er netop i erkendelse af at beskæftigelsesindsatser ikke kan stå alene, der gør det nødvendigt at lave det nødvendige paradigmeskifte.

Jobcenteret straffer hjemløse, der ikke møder op til en aftale eller et aktivitetstilbud med sanktioner. Hvis du går helt i sort, stopper de kontanthjælpen fuldstændig. Selvom al fornuft og lovgivningen siger man burde gøre det stik modsatte. Man burde interessere sig for, hvorfor den hjemløse ikke møder op og sørge for, at der bliver taget hånd om de problemer, der gør det svært for den hjemløse at opfylde de krav, der stilles. 
Alle folk har brug for, at man stiller krav til dem. Men kravene skal kunne honoreres, hvis de skal bruges som krav er tænkt: Som en hjælp til at man får ting gjort, får et godt resultat, udvikler sig. Men sådanne individuelle krav kan eller vil jobcentrene ikke arbejde med. Derfor bliver vi nødt til at få hjemløsegruppen ud af jobcentrene og over i et andet regi, der kan stille relevante krav og give den relevante støtte.

Motivation skabes ikke af sanktion. Den skabes af, at man tager udgangspunkt i det, der betyder noget for den hjemløse her og nu. Hvis det er misbrugsbehandling, så er det der vi skal sætte ind. Hvis det er bolig, er det der vi skal sætte ind, hvis det er psykiatrisk behandling, er det der vi skal sætte ind.

Lovgivningen på beskæftigelsesområdet og på det sociale område er funderet på princippet om, at der skal ydes en individuel og helhedsorienteret indsats. 
Det sker ikke i dag, fordi indgangen til stort set alle ydelser ligger i beskæftigelseslovgivningen og dermed i jobcenteret. Og deres tilgang er som sagt meget enøjet.


Socialforvaltningen og dens medarbejdere kan i langt højere grad arbejde individuelt og helhedsorienteret med borgerne. Desværre bliver deres arbejde i dag alt for ofte bremset af bureaukrati og økonomisk tænkning i beskæftigelsesforvaltningen. Ligesom de ydelser, de anbefaler til den hjemløse typisk ikke visiteres i beskæftigelsesforvaltningen. 
Byt rollerne om. Læg ansvaret for hjemløse i socialforvaltningen. Giv ansvaret tilbage til borgeren og støt borgeren i at sætte nogle realistiske målsætninger og i at nå dem. Vi skal have et tilliden tilbage til systemet, hvis hjemløse borgere igen skal tro på at ”systemet” faktisk vil dem noget godt og ikke bare ønsker dem hen hvor peberet gror. Det er en misforståelse at tro, at vi opgiver hjemløse ved at sætte sociale indsatser før beskæftigelsesindsatser.

Vi taber tværtimod hjemløse ved bevidst at misforstå den hjemløse. Det er netop i erkendelse af at beskæftigelsesindsatser ikke kan stå alene, der gør det nødvendigt at lave det nødvendige paradigmeskifte.

Gode takter i den nye aftale 

NY AFTALE. Regeringen har sammen med SF, Enhedslisten, KristenDemokraterne og Dansk Folkeparti lavet en aftale om at lave flere billige boliger og ad den vej få flere ud af hjemløshed.

Billige boliger

Billige boliger er og bliver en mangelvare. Alene fra 2015 – 2020 er der 11.000 færre boliger med en husleje på gennemsnitlig 3.000 kr. Derfor kan de ca. 4000 billige boliger aftalen skal bringe for dagen synes af alt for lidt. Men nu er vi i gang og Rom blev som sagt ikke bygget på en dag. Det er også værd at hæfte sig ved at aftalen skubber på for at kommunerne skal blive meget bedre til at anvise de boliger med en billig husleje, der faktisk findes, men som kommunerne ikke anviser til i dag. Ca. halvdelen af de ca. 4000 boliger aftalen omtaler findes i dag og skal gøres tilgængelige for hjemløse allerede fra næste år ved at give et midlertidig huslejetilskud. 
Hvis det går som præsten prædiker, vil hjemløse i de byer, der har mest brug for billige boliger engang næste år, få lettere ved at få anvist en af disse lejligheder.

Bostøtte

Bostøtte skal der til. Det er ikke nok med en lejlighed. Det er et vigtigt punkt i aftalen. Aftaleparterne vil gerne have at flere hjemløse får en Housing First-inspireret bostøtte. Det er godt. Et af de vigtige principper i Housing First er at støtten til hjemløse skal tage udgangspunkt i den hjemløses behov. 
Den hjemløse skal også større mulighed for at få bostøtte fra den boform man har boet på, når man flytter egen bolig. I det hele taget lægges der op til at der tages mere hensyn til den hjemløses ønsker i højere grad tages hensyn til i dag. 
Det skal ske ved at stille krav om at hjemløse på boformer får lavet en handleplan og at handleplanen laves i samarbejde med den hjemløse. 
I SAND vil vi være meget opmærksomme på at disse intentioner føres ud i praksis.
 

Selmøderprincippet bevares

I aftalen understreges det at selvmøderprincippet bevares. Dvs. at hjemløse stadig selv kan henvende sig til det herberg eller forsorgshjem man gerne vil ind på og få en plads, hvis der ellers er ledige pladser.
I mange år, er der steder i landet, hvor der ikke har været de herbergspladser der har været brug for. En del af øvelsen med denne aftale er at få flere hjemløse ud af herbergerne og i egen bolig. Og gøre det i et omfang der gør at man kan nedlægge herbergspladser. Men der skal bygges rigtig mange boliger og gives rigtig meget bostøtte for at det kan komme til at ske. Derfor skal vi alle sammen holde øje med om kommunerne allerede nu begynder at lukke herbergspladser fordi der måske engang i fremtiden kommer til at være mindre behov for dem. Behovet har aldrig været større. Socialborgmester i København Mia Nygaard siger at der ikke er herbergspladser nok til alle hjemløse i København. Men selvom hun har ret og kommunen har pligt til at levere det nødvendige antal pladser, er der ikke politisk opbakning til at overholde lovens intentioner. 


Vi skal holde øje med om kommunerne blot tager imod de penge staten kommer med, men ikke leverer det de skal. Om det så er herbergspladser, bostøtte, inddragelse af hjemløse i handleplansarbejdet eller hvad det er. 


Aftalen i hovedpunkter

• Der stilles krav om at hjemløse på herberger skal have en handleplan og den hjemløse skal inddrages i udarbejdelsen
• Der kommer flere billige boliger øremærket hjemløse
• Kommunerne skal blive bedre til at udnytte deres anvisningsret til almene boliger, så flere hjemløse kan få en lejlighed
• Flere muligheder for hjemløse for at komme i udslusningsboliger. Samtidig kan man bo der op til 5 år mod d nuværende 2 år.
• Refusionsreglerne ændres. Kommunerne kan kun får 50 procents statsrefusion på en hjemløs borgers ophold på herberg i 120 dage i 2023 – 2025. Fra 2026 kan kommunerne kun få refusion i 90 dage pr. løbende år.
• Der gives i stedet statsrefusion til kommunerne ved tildeling af en bestemt type bostøtte (CTI, ACT og ICM) i op til 2 år.
• Der gives 50 procent statsrefusion i op til 6 måneder ved udskrivning fra herberg til § 107 tilbud.
• Kommunerne får udskrivningsret fra herberger hvis:

  • Der er en handleplan for borgeren.
  • Borgeren har underskrevet en lejekontrakt for egen bolig eller er visiteret til et botilbud. 
  • Der foreligger visitation til hjælp og støtte i egen bolig.
     

• Der skal laves flere omsorgspladser til hjemløse
• Der skal laves et nationalt partnerskab af interessenter (herunder SAND), der skal følge og drøfte udviklingen i antallet af hjemløse og indsatsen på området
• Understøttelse af fællesskaber for tidligere hjemløse i overgangen til egen bolig
• Styrket rådgivning om retssikkerhed hos landsdækkende hjemløse organisationer (herunder SAND).
• Oprettelse af Task Force på hjemløseområdet, som skal styrke kommunernes sagsbehandling og indsats på hjemløseområdet samt bidrage til en styrket implementering af Housing First
• En analyse af tilbud, kapacitet og målgrupper på herbergområdet

Støt SANDs borgerforslag 

SAND mener, at ansvaret for indsatsen for hjemløse på kontanthjælp skal flyttes fra jobcenteret (beskæftigelsesforvaltningen) til socialforvaltningen.

Jobcenteret. Alene ordet er med til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste hjemløse. Ikke fordi der er tale om arbejdssky elementer, der ikke vil arbejde, men fordi de gode oplevelser med Jobcentret kan ligge på et meget lille sted. Tvang, ingen tillid, stress, meningsløst er nogle af de ord der bliver brugt om Jobcenteret.

”Når man ikke har et sted at sove eller finde ro, er det meget svært at stå til rådighed. Man bliver mødt af et ’du skal’ og man bliver aldrig lyttet til. Og hvis man ikke møder op eller retter ind, lukker de kassen i”, lyder det fra en af deltagerne på SANDs borgerforslags-workshop.

”Når man er på evig jagt efter tag og varme kan man ikke leve op til deres krav. Der skal styr på alt det andet der roder, før man kan overskue at stå til rådighed”, som en anden deltager siger.

Derfor giver det meget mere mening at hjælpen til hjemløse rykkes over i socialforvaltningen hvor man rent faktisk kan få hjælp til de problemer man har.

Borgerforslag = brugerforslag
Borgerforslaget er fundet på og stillet af en gruppe hjemløse. Det så dagens lys på en ValgCamp inden det nyligt overståede kommunalvalg. Her kom en gruppe til at diskutere at når hele ens liv sejler, man har ikke noget sted at bo og der er fx ikke styr på misbrug eller psykisk sygdom, så giver det meget lidt mening, at man som det vigtigste skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det eneste medarbejderne i Jobcentret kan hjælpe med er arbejde og aktivering – alt det andet ’har de ikke noget at gøre med’.

Det eneste medarbejderne i Jobcentret kan hjælpe med er arbejde og aktivering – alt det andet ’har de ikke noget at gøre med’.

Det er også utrygt, at man bliver ramt på sine penge hvis man ikke lever op til reglerne.

”Det er mega-stressende at man ikke ved om man får sine penge udbetalt – eller hvor meget man får. Nogen gange ved jeg slet ikke hvad det er jeg ikke har levet op til. Det får man det altså ikke bedre af”.

”Kære Jobcenter. Når I laver en fejl, så går det ud over os andre. Men når vi laver en fejl, så trykker I på knappen. Og det er NEJ-knappen!”