SAND er på Folkemøde

SAND er på Folkdemøde – kom og sig hej hvis du også er på øen! Vi bor på A23.

Vi laver en række events og aktioner og er værter ved nedenstående debatter, ligesom vi også deltager i debatter hos en række samarbejdspartnere. 

Kontaktpersoner
Nancy, tlf. 30736548
Tobias B.H., tlf. 30735030
Tobias K., tlf. 60541905




Vil politikerne gøre en forskel for hjemløse?

Afgørelsens time er kommet! 

På torsdag d. 19.5. skal forslaget om at hjemløse skal ud af jobcentret 1. behandles. Forslaget er stillet på baggrund af et borgerforslag fra en flok hjemløse. Hvis politikerne virkelig vil gøre noget for hjemløse, stemmer de det igennem.

D. 19.5. skal Folketinget beslutte, om de reelt vil gøre noget for hjemløse. De skal stemme om et beslutningsforslag om at sikre, at hjemløse i udgangspunktet ikke indgår i almindelige jobcenterforløb, før deres sociale problemer er blevet adresseret gennem sociallovgivningen.

Forslaget er stillet af Nye Borgerlige, men udspringer af et borgerforslag formuleret af hjemløse og baserer sig på de mange dårlige oplevelser hjemløse har haft med jobcentrene. Der er ingen undskyldning for at stemme ”nej”. Forslaget er tilstrækkeligt løst til at alle de partier, der har en mening om, hvordan vi skal håndtere hjemløse, har mulighed for at byde ind i debatten og i den diskussion beskæftigelsesudvalget efterfølgende skal have.

Der er ingen undskyldning for at stemme ”nej”. Forslaget er tilstrækkeligt løst til at alle de partier, der har en mening om, hvordan vi skal håndtere hjemløse, har mulighed for at byde ind i debatten og i den diskussion beskæftigelsesudvalget efterfølgende skal have.

Hvis du ikke stemmer for forslaget, siger du med andre ord, at hjemløse rager dig en høstblomst, og at der ikke skal tages særlige hensyn til borgere, der har problemer. Med samme logik kan du skære al hjælp til handicappede, boligejere, pensionister erhvervsliv i coronakrise osv. helt væk. Ironisk nok er det et liberalt parti, der godt kan finde ud af at sige, at vi skal have mindre stat, der har stillet forslaget. Netop fordi det er et liberalt parti, kan man forestille sig at andre partier alene af den årsag, kan finde på at stemme imod forslaget. Det er set før, men også denne gang, må vi i givet fald konkludere, at man som parti bør være stor nok til at lægge alle ideologiske forestillinger og barnlige forstyrrelser væk, og i stedet indgå i en reel diskussion om hvordan hjemløse støttes i at få et bedre liv, hvor beskæftigelsesindsatser kan blive en medspiller i den gode løsning, frem for at være en modspiller, der gerne bruger alle kneb, for dommeren er bestukket – dommeren er systemet.

Forslaget er så grundlæggende at man fristes til at sige, at al den anden hjælp til hjemløse man kører i stilling, kan være lige meget hvis man ikke er villig til at tage dette afgørende skridt og sikre at hjemløse får styr på bolig, misbrug, psyksik sygdom, inden man begynder at forvente at de kan stå til rådighed for arbjedsmarkedet. 

Forslaget er så grundlæggende at man fristes til at sige, at al den anden hjælp til hjemløse man kører i stilling, kan være lige meget hvis man ikke er villig til at tage dette afgørende skridt og sikre at hjemløse får styr på bolig, misbrug, psyksik sygdom, inden man begynder at forvente at de kan stå til rådighed for arbjedsmarkedet. 

Jeg tror forslaget vedtages. Det ligger i tråd med tankerne bag det sociale frikort, som mange partier er meget begejstrede for. Det sociale frikort er netop frigørelse for jobcenteret. Det giver dig mulighed for at tjene penge uden besværligt papirarbejde for borgeren og uden du bliver trukket i kontanthjælpen eller andre ydelser fordi du tjener lidt lommepenge. Samtidig er det vigtigt at forstå, at det sociale frikort er en social indsats. Det handler om at give borgeren mulighed for at indgå i sociale relationer. Det er noget der foregår på borgerens præmisser og det sker fordi motivationen er til stede. Det er netop den motivation vi skal arbejde videre med i et andet regi end jobcenteret, hvis vi som samfund virkelig vil gøre noget godt for hjemløse.

Formålet skal ikke alene er at få borgeren i beskæftigelsen. Formålet skal være at give borgeren til det bedst mulige liv. Vi er alle rundet af en kultur, hvor arbejdet sættes i højsædet. Hjemløse vil gerne arbejde. Men ingen gider tvinges til noget. Heller ikke hjemløse.




SANDs Borgerforslag

4.264 GANGE TAK 

Muligheden for at skrive under på SANDs Borgerforslag udløb i dag. Vi fik indsamlet ca 10% af de 50.000 underskrifter – men opnåede lige det vi ville.

50.000 underskrifter skal et borgerforslag have for at blive behandlet i folketinget. Det fik vi ikke. Men vi fik noget andet; Partiet Nye Borgerlige tog borgerforslaget og stillede det som beslutningsforslag. På den måde opnåede vi præcis det vi ville; at forpligte politikerne til at forholde sig til Jobcentersystemet som det er skruet sammen nu ift. hjemløse.

 På den måde opnåede vi præcis det vi ville; at forpligte politikerne til at forholde sig til Jobcentersystemet som det er skruet sammen nu ift. hjemløse.

Det har kostet timer på gaden over hele landet. Masser af Facebook-opslag – og ikke mindst; Masser af lobbyarbejde. Vores budskab var klart fra starten; hjemløse skal ud af jobcentret og have hjælp til alle deres andre udfordringer, før de skal stå til rådighed og i aktivering.

Overalt hvor vi er kommet frem, har forslaget kæmpe opbakning. Om det er på gaden hos hr og fru Danmark, eller bag Christiansborgs tykke mure.

D. 19/5 skal vores forslag så førstebehandles – og så er vi i gang. Der er endnu ingen garantier, men vores – jeres! – budskaber om et opslidende og dårligt fungerende jobcenter-system vil blive hørt og drøftet.

TAK til alle jer der har bakket op, skrevet under, jer der har gået timevis på gaden, været med til møder hos partierne på Christiansborg, delt jeres historier og erfaringer, lavet events og aktioner.
Vi gjorde det! Vi fik en genvej – men vi nåede ind på Christiansborg. Fordi forslaget giver mening: Hjemløse skal ud af Jobcentret!