Generalforsamlinger i SAND Udvalgene 2018

Tid til lokale generalforsamlinger 

Vil du være med til at kæmpe for bedre forhold for hjemløse? At sætte hjemløshed på dagsordenen? Oplyse om hjemløshed og hjælpe og støtte andre der er blevet hjemløse?
Så kom med i de hjemløses egen landsorganisation – SAND. 

I løbet af februar og marts er der generalforsamlinger i de lokale SAND udvalg. Her har alle hjemløse og tidligere hjemløse mulighed for at stille op og blive en del af udvalget. 

Mød op og vær med i en organisation hvor alle er hjemløse eller har været det. Man skal ikke kunne og vide en masse på forhånd – erfaring med hjemløshed er alt hvad du behøver. 

Hold øje med kalenderen  – her kan du se de lokale generalforsamlinger. Der er også en i nærheden af dig!!

Transporten håber vi din boform vil hjælpe dig med. Ellers kontakt Susanne på 89937060

Du kan se de lokale SAND udvalg og finde dit eget her

VEL MØDT!! 




Kravlenisser fik husly over hele landet

Jule-event 2017 

Hva’ vil du ha’? Et hjem uden jul eller jul uden hjem? 

Masser af kravlenisser fik tag over hovedet, da SANDs nisser var på gaden over hele landet. 

Her i Holstebro med Leif Jensen: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/leif-deler-hjemloese-kravlenisser-ud 

I Slagelse med Sanne Moos: https://www.tveast.dk/artikel/hjemloese-deler-kravlenisser-ud-vi-vil-gerne-sige-tak-til-hr-og-fru-danmark 

Oppe nordpå i Ålborg gik de også på gaden og sørgede for julestemning til de lokale: 

Også i Odense blev der sendt hjemløse kravlenisser indendøre med de handlende. 
Virkelig god indsats over hele landet! 




Månedens Steen-kast: December

Harme i en kold tid 

December er traditionelt en kold måned, så det bliver måske en snebold, hård som sten, der kastes denne gang. Den kastes mod offentligheden, de forretningsdrivende, DSB og de private vagtværn.

Hjemløse, både af anden etnisk herkomst og danske, samt andre udsatte skal fordrives fra storbyerne. Især København skal udrenses så borgerskabet ikke skal føle sig generet og ikke skal se på den elendighed, de selv er med til at skabe. Kan det virkelig være meningen, at der skal være så stor ulighed i vores velfærdssamfund, at storbyerne kun skal være for de rige, turisterne og forretningslivet og at alle andre er mere eller minder uønskede. Vi har jo alligevel ikke råd til at handle i deres butikker eller benytte deres tilbud, så hvorfor skal vi stå der og skræmme de potentielle kunder, væk med os, og så bruger de private vagtværn, der ingen empati har, ingen forståelse men bare er skræmmende og grove.
DSB har sat vagtværn ind, deres eget, der er lidt større empati, de beder dog folk pænt om at forflytte sig, men flytte sig skal man, ud i kulden, frosten og blæsten. Der er ikke sat andre tilbud i spil, ååh jo, der er åbnet 20 ekstra natpladser, men det forslår ikke, der skal mange flere til, men det er da en begyndelse.
Offentligheden ved ikke hvordan den skal reagere, så der er reaktioner i begge retninger, men vi nærmer os julen og så bliver alle en smule mere overbærende og hopper på de mest skøre ideer, hundehus til hjemløse, soveposedragter, oppustelige telte osv. Osv. Alt i den bedste mening, men det må aldrig blive tilbuddet til hjemløse. Der er nogle, nogle enkelte mennesker der ønsker at bo på sådanne måder, men langt de fleste der ønsker noget mere holdbart, bofællesskaber, opgangsbofællesskaber, skæve boliger, beskyttede bolig og i den dur og mange har brug for og ønsker at bo, hvor der er den hjælp eller støtte som den enkelte har brug for.
Det vi, os udsatte, hjemløse og psykisk syge, virkelig har brug for er, at der tænkes mere med hjertet end tilfældet er i dag og det kan kun ske ved at offentligheden begynder at interessere sig for anderledes menneskers og deres behov, det ville måske endda kunne føre til skattelettelser, med alle de besparelser, der ville blive hvis vi fik den rette bolig, hjælp og støtte. Tænk jer godt om til næste valg, men inden da, tænk på hvis det var dig eller en af dine, der var i en udsatte position; der havde været udsat for grov vold, voldtægt, mishandling eller oplevet noget grufuldt og væmmeligt. Det er svært og for nogle umuligt at forestille sig, men prøv, så rammer månedens steen måske ikke dig.

Alligevel vil jeg ønske alle, alle en god jul, altvidende at det ikke bliver det for alle, og til dem vil jeg sige, tab aldrig modet, ingen er over fællesskabet.

/Steen Rosenquist, formand for SAND – De hjemløses landsorganisation