Hvert år markeres FN’s internationale Fattigdomsdag den 17.oktober med afholdelsen af Hjemløsedagen på Rådhuspladsen i København samt ved lignede arrangementer andre steder i landet. I år kredser temaet sig om de mennesker, der er pårørende til dem, der lever et liv udenfor samfundet.

HVOR BLEV DU AF?
Hver år falder alt for mange mennesker udenfor det danske samfund og ender på gaden. På Hjemløsedagen den 17. oktober, kan du komme ind på Rådhuspladsen i København og måske møde en du savner.

Vi kender formentlig alle til det at miste en man har kært. Men for nogle, er håbet om at møde dem igen der stadig. Hvert år er der nemlig er hel del mennesker i Danmark, som forsvinder ud af samfundet og ender med at leve på gaden. For de pårørende til disse mennesker, kan savnet være ligeså stort, som hvis de havde mistet dem for altid. Derfor inviterer Foreningen Hjemløsedagen nu alle, der har mistet nogen til et liv på gaden, til at komme ind på Rådhuspladsen i København og måske møde dem igen.

Har man ikke mulighed for at være tilstede den 17. oktober på Rådhuspladsen, har Foreningen Hjemløsedagen også oprettet en Facebook-gruppe til samme formål – nemlig at skabe kontakt mellem pårørende og dem, der lever et liv udenfor samfundet normale rammer. Facebook-gruppen hedder ’Hvor blev du af?’ og kan finde her: https://www.facebook.com/groups/hvorerdu

På dagen vil der være musik, mindehøjtidelighed, mad og masser af mangfoldighed. Så kig forbi – alle er som altid velkommen!

Bag arrangementet står Foreningen Hjemløsedagen, der er en sammenslutning af en lang række af landets største sociale organisationer.

(Kilde: Foreningen Hjemløsedagen)

HJEMLØSEDAGEN 2018
17/10 kl. 12 – 16
Rådhuspladsen, København

Nu er det reelt forbudt at være hjemløs 

SKYLDIG. I går faldt der dom i ’lejr-sagen’ hvor en hjemløs var sigtet for at udgøre en utrygsskabende enkeltmandslejr. Den hjemløse blev dømt skyldig, hvilket reelt betyder at det nu er kriminelt at være hjemløs og bo på gaden i Danmark.

I SAND frygter vi at dommen er en glidebane og at vi vil se mange flere blive dømt for at sove på gaden i fremtiden. Vi synes det er skræmmende at en enkelt person nu kan vurderes at udgøre en lejr og dermed straffes. 
Straf har aldrig hjulpet nogle på fode igen – tværtimod frygter vi, at denne dom vil stigmatisere hjemløse yderligere og få hjemløse til at skjule sig for systemet.

En gave til os hjemløse? 

Af Kim Allan Jensen, formand f. SAND Hovedstaden, SAND – De hjemløses landsorganisation; Sundholmsvej 34, st., 2300 København S

Budgetforhandlingerne for 2019 er skudt i gang i Københavns Kommune. Set her fra de hjemløses bænk, plejer den slags mere at ligne en slagtehal end et gavebord: nedskæring på nedskæring amputerer tilbudsviften og efterlader åbne sår i de tilbageværende tilbud.

I år er socialforvaltningen imidlertid gået til budgetforhandlingerne med en hjemløsepakke, som ud over en masse gode intentioner om at opkvalificere medarbejderne, brobygning mellem forvaltningerne og fokus på både unge hjemløse, kvinder i hjemløshed og grønlændere, også har nogle konkrete tiltag, som er værd at fremhæve.

Det foreslås bl.a. at der bygges 36 skæve boliger. Det er det mest ambitiøse forslag på hjemløseområdet jeg kan huske at have set fra Københavns Kommune. For det første er målgruppen for skæve boliger nogen af de hjemløse, det er svært at give et tilbud, der giver mening for dem – med andre ord; de er svære at få i bolig. For det andet er byggekroner målrettet boliger til hjemløse (billige boliger) ikke noget Københavns Kommune har tradition for. Alle i hjemløseverdenen husker formentligt at Københavns Kommune i 2013 sendte 73 millioner byggekroner tilbage til staten fordi de ikke ville afsætte midler til driften af boligerne, herunder den nødvendige bostøtte til at hjemløse kunne fungere i boligerne.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Med yderligere 36 skæve boliger, vil man øge kapaciteten med ca. 50 procent, hvis vi medregner de 22 boliger, der er planlagte, men endnu ikke opført. Når og hvis alle disse skæve huse er bygget, synes jeg man er rigtig godt med i Københavns kommune når det gælder skæve huse.

Men skæve huse skal ikke gøre det alene. Hjemløsepakken adresserer også det stadigt stigende behov for botilbud, hvor hjemløse med somatiske plejebehov kan bo. Det kan være folk, der har levet et hårdt liv med misbrug, der nu har brug for permanent omsorg og pleje. Fixerummene i København har reddet en masse misbrugeres liv og vil forhåbentligt også gøre det i fremtiden. Derfor må vi også forvente, at der bliver brug for endnu flere af den slags pladser. Folk overlever, men det slider stadig på kroppen at være stofmisbruger. Københavns Kommune konstaterede allerede i 2009, at der var behov for flere pladser af denne slags, men har endnu ikke lavet en eneste ny plads. Siden da er behovet kun steget og pt. er der 40 borgere på venteliste til en plejeplads. Forslaget om at lave 50 – 60 pladser, til borgere, der har brug for lidt mere støtte end vores herberger og forsorgshjem skal tilbyde, er en kærkommen ”gave”.

Et tredje interessant element i hjemløsepakken er Kommunens forsøg på at skaffe billige boliger. I tre årtier har kommunen ført en politik, der skulle minimere mulighederne for kontanthjælpsmodtagere og lignende for at bosætte sig i København. Andelen af ”billige boliger” er faldet dramatisk. Det gør, at man i dag står med et fuldstændig skævvredet boligmarked. For at råde bod på det, foreslås det, at man som et frikommuneforsøg laver udslusningsboliger og inklusionsboliger til udsatte, hvor der gives massiv økonomisk støtte til huslejen. Sådan noget kan netop kun ske som et frikommuneforsøg. Det viser med al tydelighed, hvad det er for strukturelle problemer kommunen har skabt: Der er for få ”billige” boliger.

Men for at løse problemet inden for en overskuelig årrække, kræver der mere end Københavns Kommune kan levere. Kontanthjælpsloftet sætter grænser for hvor meget der kan gives i boligstøtte og i særlig støtte (§ 34). Før loftet var der dog også grænser for, hvad man kunne give i økonomisk støtte til huslejen. Pointen er, at så længe der ikke findes en mere fleksibel lovgivning på dette område, der i højere grad giver kommunen mulighed for at give lavindkomstgruppen en dyrere bolig end de reelt har råd til, lå længe vil man skabe ghettoer og øge de sociale spændinger mellem rige og fattige.

Københavns Kommune er paradoksalt nok gået forrest i kampen for at øge muligheden for at bygge boliger med en ”lav” husleje. De har gentagende gange påpeget behovet for ændringer i planloven, almenboligloven og fremhævet andre tiltag Folketinget burde lave, for at understøtte kommunernes mulighed for at bygge billige boliger.

Indtil Københavns Kommune og Folketinget beslutter sig for, at København også skal være en by for folk med lave indkomster, hilser vi hjemløse alle kreative muligheder velkomne – også dem Københavns Kommunes socialudvalg præsenterer i den handleplan for hjemløseområdet, som hjemløsepakken officielt hedder.