Ret til at drikke på boformen? 

Det lyder som en aprilsnar, at Blå Kors i Vorbasse ikke længere må håndhæve deres princip om, at der ikke må drikkes alkohol på stedet. Blå kors har jo netop en lang tradition for at tilbyde hjemløse og andre med misbrugsproblemer hjælp og støtte til at holde sig fra flasken i et alkoholfrit miljø.

Men det er rigtigt nok. I går besluttede Ankestyrelsen, at Blå Kors ikke må stille krav om at beboerne ikke må drikke på deres værelser. Det skete på baggrund af et påbud fra det sociale tilsyn.

Og det er her vi kommer til sagens kerne. Hvis de sociale tilsyn lægger samme fortolkning ned over alle andre Blå Kors tilbud, Møltrup Optagelseshjem eller andre steder, der i dag har nultolerance overfor alkohol, er der ingen boformer for hjemløse, hvor brugerne kan få hjælp og støtte til at lade være med at drikke. Det vil være en katastrofe for alle de hjemløse, der har brug for netop sådan et tilbud.
Ensretning af boformer på hjemløseområdet vil bevirke, at en masse hjemløse ikke kan finde et tilbud, der matcher deres behov. Hjemløse er forskellige og de efterspørger selvfølgelig forskellige tilbud. Hjemløse ved godt at de ikke skal henvende sig til et Blå Kors tilbud, hvis de ikke er klar til at slippe flasken. Så vælger de selvfølgelig et andet tilbud med et andet værdigrundlag og nogle andre regler.

Denne sag er også interessant i forhold til boformernes samfundsmæssige opgave. De er groft sagt, sat i verden for at støtte og hjælpe hjemløse i at finde løsninger på de problemer, der har gjort dem hjemløse.

Denne sag er også interessant i forhold til boformernes samfundsmæssige opgave. De er groft sagt, sat i verden for at støtte og hjælpe hjemløse i at finde løsninger på de problemer, der har gjort dem hjemløse. Brugerne skal bringes så langt så muligt hen imod en normal tilværelse. Bevares, vi danskere drikker en del, men så længe alkoholisme er så udbredt som det er blandt hjemløse, bliver boformerne nødt til at forholde sig aktivt til den problematik i deres pædagogiske arbejde. Nogle steder med forbud, andre steder med pædagogiske kløgt og snilde. En differentieret målgruppe kræver en differentieret tilbudsvifte. Herunder steder hvor man må have sin hund med – og hvor man ikke må. Steder hvor man blander kønnene – og hvor man ikke gør. Og altså steder hvor man må drikke – og hvor man ikke må.

Lad os komme rigtigt fra start 

Årets første Steen-kast bliver med en granitsten, som jeg håber er hård nok til at gennembryde de tykke mure på borgen. 

Psykiatrien er spillet helt fallit, det vidste vi også sidste år og året før, men der er ikke sket forandringer til det bedre. På ældreområdet kan man sige det samme, på misbrugsområdet det samme, det samme og det samme, igen og igen, den går ikke. Kom nu ind i kampen, se virkeligheden i øjnene, se borgeren i øjnene og gør så noget ved problemerne. Det samme gør sig gældende med hjemløse og udsatte mennesker, der bliver flere og flere, hvor det var meningen at der skulle være færre. Altså fejlslået politik, indrøm det og gør det bedre, det koster ikke ekstra, pengene skal bare bruges rigtigt, ikke på hovsa-løsninger, men på vedholdende og vedvarende tilbud. Skæve boliger, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, kollektiver, ungdomsboliger, uddannelsesboliger og boligerne skal være til at betale på en lav ydelse. Indrøm også, at politikken med at få flere udsatte i arbejde, ved at straffe dem økonomisk, er slået fejl, ret op på det, indfør borgerløn og giv mennesker der er uarbejdsdygtige en pension. 

Med et ønske om et godt nytår til alle –  ALLE – kaster jeg granitstenen målrettet Christiansborg endnu engang.

/Steen Rosenquist, formand for SAND – De hjemløses landsorgsanisation

I dag lancerer SAND kampagnen STOPHJEMLØSHED.NU
Det gør vi bl.a. ved at dele huer ud der kommer til at sidde på hovedet af en lang række gode folk, der alle har det tilfælles at de har mærket hjemløsheden på egen krop. 

Når man klikker ind på www.stophjemløshed.nu kommer man ind på SANDs hjemmeside. For i al sin enkelhed er det det, vi vil. Stoppe at der bliver stadig flere i Danmark uden fast tag over hovedet. 

I virkeligheden er manglen på bolig de hjemløses mindste problem. Vil man gøre noget ved hjemløsheden i Danmark, skal man gøre noget ved det der driver folk på gaden. Det der får en tilværelse under åben himmel til at virke som den bedste løsning på alt det møg man står i – det være sig misbrug, psykisk sygdom, ulykker, skilsmisse, konkurs, dårlig økonomi etc., etc., etc. Men der skal også være boliger nok –  og boliger, der er til at betale. 

Økonomiske sanktioner, nedskæringer i kontanthjælpen, arbejdskrav/-tvang løser ingenting – tværtimod.

I Danmark behøver ingen være hjemløse. Det hører man tit folk sige – og politikere især. Dermed fralægger man sig som samfund ethvert ansvar – og siger at dem, der falder gennem sikkerhedsnettet i vores velfærdssamfund, de er nok selv skyld i det – eller også har de – populært sagt – valgt at melde sig ud.
Intet kunne være mere forkert. Hjemløshed er altid kulmination på en række sociale og/eller voldsomme problemer. Og når man er så langt ude, kan man ikke honorere de stadig stigende krav, samfundet stiller hvis man skal have fx kontanthjælp. Det handler ikke om at ikke at ville. Eller om at melde sig ud. Det handler om ikke at kunne bunde – og dermed kæmpe for din overlevelse.

Derfor: Sæt ind inden folk ryger på gaden, drop de økonomiske sanktioner og urealistiske krav, styrk misbrugsbehandlingen, giv folk efterværn og bostøtte, tag dem med på råd i egen sag, lyt til dem, tænk anderledes og alternativ på boligområdet, byg flere billige boliger, kort sagt: stophjemløshed.nu