SAND har valgt være en del af filmprojektet Giv os en chance. Det gjorde vi både fordi vi altid gerne vil sætte fokus på hjemløshed og sikre at hjemløse kommer til orde. Men i særdeleshed fordi filmen giver de medvirkende mulighed for at skrive deres egen historie og på den måde bryde ud af systemets fastlåste fortælling om dem.

Af Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND

Hvordan ville vi forstå hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, hvis vi hørte historien direkte fra dem, det handler om?

Det giver filmen Giv os en chance faktisk mulighed for. Filmen er ikke en fortælling om “de hjemløse” som en gruppe, men om fem mennesker med hver deres historie, drømme og kampe. De skriver sig ud af de identiteter, de ofte er blevet påduttet: misbruger, klient, psykisk syg. I stedet træder de frem som forfattere til deres egne fortællinger – med alt det famlende, fejlbarlige og ægte, det indebærer.

Det betyder, at vi kommer helt tæt på de erfaringer og følelser, der sjældent finder vej til den offentlige debat. Vi får adgang til de billeder, unge på kanten har af sig selv. Ofte præget af nederlag. Men også af håb og længsel efter at blive mødt som mere end deres problemer.

Dokumentaren er ikke et partsindlæg eller en pædagogisk løftet pegefinger. Den er snarere et stykke virkelighed, der stiller sig til rådighed for publikum.

Vi følger fem unge, der alle har erfaring med at være på kanten af samfundet, og som nu prøver noget helt nyt: At skrive sig selv frem.

Det lyder enkelt. Det er det ikke.

For når man er hjemløs, har et misbrug eller kæmper med psykisk sygdom, følger der ofte en tung bagage af andres (for-)domme med. De unges historier er ikke bare deres egne – de er også skrevet for dem, gennem det, der er skrevet om dem. Af systemet, af institutioner, af folk som mig og dig. 

Filmen er et vindue ind til, hvordan det opleves at være fanget i et billede af sig selv, som man ikke selv har valgt. Og hvor svært det er at bryde fri – også inde i hovedet.

Filmen er et vindue ind til, hvordan det opleves at være fanget i et billede af sig selv, som man ikke selv har valgt. Og hvor svært det er at bryde fri – også inde i hovedet.

De fem unge i filmen har ikke brug for medlidenhed. De har brug for, at vi lytter, bliver klogere og ændrer syn. Filmen viser, at hjemløshed og misbrug ikke handler om dovenskab eller dårlige valg. Det handler om overlevelse. Og om at finde fodfæste et sted, hvor man har været væltet.

Et centralt og rørende aspekt i fortællingen om Kenni, Cille, Sabrina, Niklas og Sebastian er, at de ikke skriver om at “få styr på livet”, som vi så ofte siger. De skriver om det liv, de har. Med alle dets kampe og nuancer. De formidler håb, men også tvivl. Og de viser, at man godt kan have en stemme, selvom man ikke har en adresse. Og at stemmen skal tages alvorligt, hvis man virkelig ønsker at hjælpe mennesket med at rejse sig ved at give de indsatser og den støtte, der efterspørges. 

Og det er her, filmen rammer noget grundlæggende: Når vi taler om udsatte unge, bliver det hurtigt til tal og systemtermer. Men i virkeligheden handler det om mennesker, der ikke har fået lov til at se sig selv som andet end et problem. Giv os en chance viser, hvordan det kan ændre sig – ikke nødvendigvis gennem behandling og kontrol, men gennem kunst og sprog. Gennem muligheden for at tage del i og reflektere over verden omkring dem. 

Interesserer man sig for mennesker, bør man interessere sig for denne anderledes fortælling. Brug den i undervisning, på socialrådgiveruddannelsen, i efteruddannelsen af kommunale sagsbehandlere, som inspiration til politikere, i debatklubber og på højskoler.

Mange af os – borgere, fagpersoner, medier – har en mening om unge, der ryger ud af skolen, ender i misbrug eller ikke kan finde fodfæste i tilværelsen. Filmen udfordrer de billeder og giver os mulighed for at se mere nuanceret på dem, der lever på kanten.

Måske vil den få os til at spørge lidt mindre: “Hvad er der galt med dig?” og lidt mere: “Hvad er der sket for dig?”

En af filmens helt store styrker er det rum, den virker i. Både det fysiske rum – vi er væk fra gaden, kaosset, herberget, men også det følelsesmæssige rum, der opstår, når mennesker er villige til at dele ud af sig selv. Når man ikke længere bare er et offer, men en aktiv medspiller i egen fortælling. Så føler man. Så handler man. Så har man overskud til at løfte, ikke bare sig selv, men andre; som Sabrina der diskret lægger en arm om Niklas, når det bliver svært. 

Der er masser af følelser i rummet. Faktisk kan vi mærke helt ude i stuen, hvor meget væggene – verden – situationen – følelserne – abstinenserne – snærer. Men aldrig forfalder filmen til at dvæle. Aldrig stikkes kameraet ned i såret, så vi som beskuere får stillet vores nysgerrighed. Og resultatet er interessant nok, at vi bliver endu mere interesserede i hele mennesket og deres historie – og ikke kun i stofbrugeren, luderen, den hjemløse, den kriminelle. 

Resultatet er interessant nok, at vi bliver endu mere interesserede i hele mennesket og deres historie – og ikke kun i stofbrugeren, luderen, den hjemløse, den kriminelle. 

Giv os en chance er en anderledes film om hjemløshed. Vi er ikke fluen på væggen i et miljø, meget få kender til. Vi inviteres i stedet med helt indenfor og opdager at ’de hjemløse’ besidder ressourcer, drømme, håb og styrke. Masser af styrke. Den tegner den et klart billede af at hjemløsheden er en konsekvens af mange ting – og at vi som samfund har haft rig mulighed for at stoppe nedturen inden det kom så vidt.
Filmen tilbyder ikke en løsning på hjemløshed. Men den giver os mulighed for at forstå, hvordan det føles. 

Og måske kan det være det første skridt til, at vi begynder at tale med hjemløse i stedet for blot at tale om dem.
I denne ånd får de unge i filmen sidste år – for i virkeligheden siger de det bedst: 

“Se mig som jeg er.
jeg ønsker at folk så mig, som et menneske med følelser og et menneske, der er god nok som jeg er. Og et menneske som man ikke har læst om på papir, men ser mig som jer er og et menneske,
hvor der ikke er fordomme omkring mig, og hvor jeg kunne være mig.”

(Fra bogen “Jeg er ild”, tekster fra filmen “Giv os en chance”)

Giv os en chance (Seeberg/Strøbæk)

Filmen blev på TV2 d. 25.11.25 kl. 20.40
Kan streames på TV2PLAY

Foto: Louise Herrche Serup

12 organisationer kræver akut handling

Tolv sociale organisationer kommer i dag med en fælles opfordring til Regeringen: Der er brug for akut handling for at forhindre en ny bølge af hjemløshed i København og andre steder med høje boligudgifter. Vi ser allerede konsekvenserne af kontanthjælpsreformen. Mennesker bliver sat på gaden, ikke på grund af manglende økonomisk ansvarlighed, men fordi de nye lave satser for kontanthjælp ikke rækker til huslejeniveauet mange steder i Danmark.

Regeringen har sat 15 millioner kroner af til at løse problemet. Men Regeringen vil først lade pengene komme ud til kommunerne næste år. Det er alt for sent, og samtidig er pengene alt for få. Mange mennesker vil miste deres hjem inden da.

Derfor opfordrer vi Regeringen til hurtigst muligt at give kommunerne mulighed for at yde midlertidige tilskud til borgere med høje huslejeudgifter, så unødvendige udsættelser og hjemløshed kan undgås.

Konsekvenserne ses allerede i København
Ifølge Københavns Kommune er mindst ti borgere allerede blevet sat ud af deres hjem som direkte følge af kontanthjælpsreformen. Derudover har 27 borgere modtaget varsel om opsigelse og står til at miste deres bolig inden for kort tid. Sådan lød det i DR Nyheder i går.

De pågældende borgere lever af en kontanthjælp, der med de nye regler på ingen måde står mål med leveomkostningerne i 2025.

”Når mennesker mister deres bolig, mister de også den stabilitet, der er forudsætningen for at kunne komme videre i livet. Man har sjældent overskuddet til at søge job eller passe et behandlingsforløb, når man ikke har et sted at sove den næste nat,” siger Kjartan ”Junior” Emhjellen, formand for SAND – De hjemløses Landsorganisation i Hovedstaden.

”Når mennesker mister deres bolig, mister de også den stabilitet, der er forudsætningen for at kunne komme videre i livet. Man har sjældent overskuddet til at søge job eller passe et behandlingsforløb, når man ikke har et sted at sove den næste nat”.

Junior, formand for SAND Hovedstaden

Store menneskelige konsekvenser
I vores organisationers arbejde på herberger, væresteder og på gaden ser vi hver dag de menneskelige konsekvenser af hjemløshed.

Når menneske mister deres hjem, mister de både roen, rytmen og den tryghed, der er rammen om et værdigt liv.

Mange fortæller, at de begynder at trække sig fra fællesskaber og relationer, fordi de føler sig udenfor og oversete. Det slider tungt på både selvværd, overskud og helbred og gør det svært at rejse sig igen.
Forskningen viser entydigt, at hjemløshed medfører markant større risiko for psykisk sygdom, misbrug, selvmord og tidligere død. Samtidig er det langt dyrere for samfundet at samle mennesker op igen, end det er at forebygge, at de falder.

”Der er tale om en menneskelig og social regning, der bliver større for hver dag, vi venter. Regeringen har sat 15 millioner kroner af, men de penge hjælper først næste år. Mennesker mister deres hjem nu, og det er ikke til at bære,” udtaler Stinne Hjorth-Andersen, forstander for Reden København.

Tag det nødvendige politisk ansvar
Det er nu op til Regeringen og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek at tage ansvar. Når mennesker mister deres hjem på grund af politiske beslutninger, der ikke afspejler virkelighedens huslejeniveauer, så er det ikke kommunerne, der skal stå alene med konsekvenserne.

Regeringen må handle hurtigt. 
Ikke med langsigtede planer, men med konkrete redskaber, der kan forhindre udsættelser her og nu. Vi opfordrer til, at Regeringen straks giver mulighed for, at kommunerne kan give et akut huslejetilskud, så mennesker på kontanthjælp ikke mister deres bolig.

”Der er ingen grund til at se passivt til, mens mennesker mister fodfæste og havner i hjemløshed. Regeringen kan vælge at handle nu og løse problemet, og det bør den gøre ved at give mulighed for et akut huslejetilskud,” udtaler Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør i WeShelter.

Bag opfordringen står:

Gadejuristen, daglig leder Henriette Bonnet

Kirkens Korshær, politisk konsulent Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Kofoeds Skole, forstander Robert Olsen

Muhabet, leder Pernille Agerbæk

Mændenes Hjem, direktør Eva Secher Mathiasen

Projekt UDENFOR, direktør Bo Heide-Jochimsen

Reden København – KFUKs Sociale Arbejde, forstander Stinne Hjorth-Andersen

SAND – De hjemløses Landsorganisation, formand i Hovedstaden Kjartan ”Junior” Emhjellen

Settlementet Vesterbro, forstander Vibeke Vinther

Stenbroens Jurister, direktør Maja Løvbjerg Hansen

SydhavnsCompagniet, direktør Brian Lentz

WeShelter, direktør Ole Abildgaard Mikkelsen

Kontakt:

Kasper Waale, presse- og kommunikationskonsulent i WeShelter, 29 39 39 86, kw@weshelter.dk

Hvor må vi sove i nat? Torsdag d. 13/11 sætter SAND Østjylland fokus på lukningen af natpladser i midtbyen af Aarhus.

Ingen natpladser i Aarhus

Med lukningen af Kirkens Korshærs natpladser i Sydhavnen er der nu ingen overnatningspladser i Aarhus midtby, hvor man bare kan møde op og få en seng og tag over hovedet for natten. Eneste alternativer  er Tre Ege og Østervang, der begge ligger 8 – 12 km. uden for byen. Der går man ikke bare ud midt om natten – og slet ikke hvis man er dårligt gående – og har hele sit liv med sig i poser.

Alternativet? P-kælderen, kælderskakten eller andre utrygge og uværdige steder i byen.

”Man kan mene, at det her er de hjemløses problem. Men det kan meget hurtigt blive resten af Aarhus’ problem, hvis vi skal have folk sovende i gaderne og ly bag folks parkerede biler. Det er simpelthen hverken holdbart eller værdigt”, siger Freddy Nielsen, formand for SAND Østjylland.

”Man kan mene, at det her er de hjemløses problem. Men det kan meget hurtigt blive resten af Aarhus’ problem, hvis vi skal have folk sovende i gaderne og ly bag folks parkerede biler”

Freddy, formand, SAND Østjylland

Kommunen må på banen

”Kommunen må på banen og sikre at der fortsat er akutte natpladser i Aarhus midtby”, siger Freddy Nielsen. ”Hjemløse er også borgere i den her kommune og når man ikke har noget sted at bo, har man brug for kommunens hjælp. Også til tag over hovedet.
I disse valgtider forventer vi, at politikerne tager stilling til om folk skal kunne komme i ly for natten”.

SAND Østjylland demonstrerer mod lukningen af natpladserne foran rådhuset d. 13/11 fra kl. 15.

Yderligere info hos
Freddy Nielsen, formand for SAND Østjylland, tlf. 26256777
Nancy Pelle, konsulent, SAND – De hjemløses landsorganisation, tlf. 30736548