FLERE HJEMLØSE
Hjemløsetællingen 2017
I uge 6 2017 blev der talt 6.635 hjemløse. Det er 8 procent eller 497 personer mere end i 2015, hvor man sidst talte hjemløse. Siden 2009 er hjemløsheden steget med 33 procent.
Vi skaber flere og flere hjemløse. Desuden kan vi konstatere at de hjemløse der er, får stadig flere problemer. F.eks. bliver der flere og flere psykisk syge. 53 procent af de talte hjemløse blev vurderet til at have psykiske problemer. Det stemmer fuldstændig overens med den udvikling SAND har noteret sig. Der er flere og flere, der udskrives fra psykiatrisk behandling selvom de ikke er færdigbehandlet og de fylder stadig mere på boformer, gader og væresteder.
Hverken stat eller kommune vil tage ansvar for at nedbringe antallet af hjemløse. Der mangler billige boliger, der mangler forsorgshjemspladser, der mangler skæve huse, der mangler alternative plejehjemspladser, og vigtigst af alt, der mangler et fokus på forebyggelse.
Udover dette generelle billede, noterer vi os følgende i SAND (se kommentarer til punkterne nedenfor):
- Andelen af hjemløse kvinder er steget
- Andelen af unge hjemløse er steget – igen
- Gadehjemløse er hjemløse i længere tid og får mindre hjælp
- Der er kommet flere hjemløse med psykiske problemer
- Der er kommet flere ældre hjemløse
Udover disse punkter, hæfter vi os ved den geografiske udvikling i en række byer – se bagerst i dette notat.
Yderligere info hos Sofie Bay-Petersen, informationsmedarbejder i SAND, tlf. 22470323 eller sofie@sandudvalg.dk
Hjemløse i Danmark 2017
Andelen af hjemløse kvinder er steget:
Andelen af hjemløse kvinder er steget. Fra at udgøre 20 – 22 procent i en lang årrække, udgør de nu 25 procent. Især i andelen, der overnatter på natvarmestue, er steget. 31 procent af dem der overnatter på natvarmestuerne er kvinder. I 2015 var 25 procent af de overnattende gæster i natvarmestuerne kvinder.
På den baggrund kan vi konkludere at ikke nok med at der er kommet flere hjemløse kvinder, er deres problemer også blevet mere massive.
Andelen af unge hjemløse er steget – igen:
Unge hjemløse mellem 18 – 24 år er igen steget, 10 procent på to år. Der har været en samlet stigning på 103 procent fra 2009 – 2017 for denne gruppe.
I gruppen af 25 -29-årige har stigningen været endnu mere voldsom. Hele 27 procent. Stigningen har været på 107 procent fra 2009 – 2017 for de 25-29-årige.
Hjemløse mellem 18 – 29-årige er nu den største gruppe på 36 procent af alle hjemløse.
Andelen, hvor økonomiske vanskeligheder er en væsentlig grund til hjemløsheden, er højest i de yngre aldersgrupper, med 29 pct. blandt de 18-24-årige og 28 pct. blandt de 25-29-årige.
Sulteydelse
En helt oplagt årsag til at gruppen af unge hjemløse er vokset så voldsom, er den lavere kontanthjælp (uddannelseshjælp og aktiveringshjælp). Stigningen har været dramatisk i to perioder i træk for de 25 – 29-årige. Den var på 29 procent fra 2013 – 2015 og på 27 procent fra 2015 – 2017. Ved at gøre folk økonomisk fattige skubber man dem ud over kanten. Det er evident at der er en sammenhæng mellem økonomisk eksklusion og social eksklusion. Det er et helt bevidst politisk valg at gøre unge på kontanthjælp fattigere. Det har desværre også den konsekvens at man gør dem hjemløse, med alle de problemer, det medfører.
Gadehjemløse er hjemløse i længere tid og får mindre hjælp:
De længerevarende hjemløseforløb er udbredt hos gadesovere og på natvarmestuer. Denne gruppe har massive problemer, f.eks. har de en høj andel af psykisk syge, og en meget stor del af disse, har ikke kontakt til psykiatrien. Der er også flere (15 procent) i gruppen af gadesovere, der ikke har nogen indkomst end i hjemløsegruppen generelt.
De havner på gaden, fordi psykiatrien har vanskeligt ved at løse opgaven, som det er i dag. Desværre er det jo også ofte sådan, at de borgere, der har allermest brug for hjælp ikke selv kan finde ud af at henvende sig, og så ender de på gaden. Vi må konkludere at de enten er opgivet af systemet eller har opgivet at få hjælp; enten pga. psykisk sygdom eller af afmagt.
Flere hjemløse med psykiske problemer:
Flere og flere hjemløse er psykisk syge – 53 procent af alle hjemløse. Det kan tolkes som et tegn på, at der er et stigende antal borgere, der har psykisk sygdom, som rammes af hjemløshed. Det bør psykiatrien være opmærksom på og lade være med at udskrive folk til gaden. Det kan også forholde sig omvendt: at man får psykiske problemer fordi man bliver hjemløs. I SAND er vi ikke i tvivl om at begge forklaringer er rigtige. Det er hårdt at være på gaden. Selvfølgelig går det på psyken. Vi ved også at psykiatrien ikke har det antal sengepladser, der er brug for.
Der er lidt flere kvinder (60 procent) end mænd (50 procent) der har en psykisk sygdom.
Flere ældre hjemløse:
Der har selvfølgelig været stort fokus på unge hjemløse fordi stigningen har været så voldsom. Men vi skal ikke glemme de ældre hjemløse. I gruppen af 50-59-årige, har vi set en stigning på 11 procent de sidste 2 år og siden 2009 er der blevet 42 procent flere hjemløse i denne gruppe. For hjemløse på 60 og derover, har stigningen været på henholdsvis 15 og 48 procent (s.36).
Der er mange af de ældre hjemløse der har levet et langt liv på forskellige institutioner og har brug for et andet tilbud, f.eks. et alternativt plejehjem (§ 108) eller en anden form for botilbud, der ikke er midlertidigt. Især ældre hjemløse har brug for tilbud, hvor der både er et socialt fællesskab og mulighed for hjælp og støtte. Disse behov har der bare ikke været plads til under hjemløsestrategien. Der er stort set ingen politikere, hverken nationalt eller lokalt, der vil erkende behovet for flere boformer, alternative plejehjem, opgangsfællesskaber, lige meget hvor stort behovet viser sig at være.
Vi ser alt for mange hjemløse, der holdes på kontanthjælp indtil de skal på Folkepension, selvom det har været tydeligt de sidste 25 år, at de ikke har haft en kinamands chance for at komme i arbejde.
Hovedstadsområdet:
Ligesom ved de forrige kortlægninger er det også i 2017 cirka halvdelen af de hjemløse borgere, der er hjemmehørende i hovedstadsområdet. Det gælder 3.242 hjemløseborgere i 2017, svarende til 49 pct. af alle de hjemløse borgere i hele landet.
Antallet af hjemløse i Københavns Kommune har ligget nogenlunde konstant siden 2009, ca. 1500 personer.
I de københavnske omegnskommuner har der til gengæld været en enorm stigning fra 2009 til 2017. Hele 117 procent. Det er mere end en fordobling på 8 år. Især er det gruppen, der sover hos familie og venner, der er steget. Her har stigningen været over 100 procent på 6 år. Der er grund til at antage, at der er mange flere i netop denne gruppe. De tælles kun med, hvis de kommer i kontakt med hjemløsesystemet i uge 6. Det er en tikkende bombe. Før eller siden ender de på gaden.
Andelen af gadesovere er højst på Frederiksberg. Der er hele 21 procent af hjemløsegruppen, der sover på gaden. I København er tallet 13 procent, mens det er 10 procent på landsplan.
I København er det samlet set 61 pct. af de hjemløse borgere, der overnatter på gaden, en natvarmestue eller et herberg mod 48 pct. på landsplan. Det understreger, at hjemløsheden i hovedstaden har en ’tungere’ profil end i resten af landet, hvilket også harmonerer med, at det er i København (og ligeledes på Frederiksberg), at vi finder den største andel af langvarigt hjemløse, der har været hjemløse i mere end 2 år, med 42 pct. mod 25 pct. på landsplan (tabel 6.7. s. 50 – 52)
Andelen af herbergsbrugere blandt de hjemløse borgere er 33 pct. på landsplan. Denne andel er
væsentligt lavere i Københavns omegnskommuner, hvor kun 23 pct. af de hjemløse borgere opholder
sig på herberger og forsorgshjem, mens den største gruppe af hjemløse borgere i disse
kommuner opholder sig midlertidigt hos familie og venner, 41 pct. mod 33 pct. på landsplan. Omegnskommunerne lever langt fra op til deres ansvar om at levere det antal herbergspladser, som er nødvendigt. Det er forstemmende at man ikke laver flere boformstilbud, skæve huse eller andre tilbud til dem i stedet for at lade folk sove på gaden eller i sovesale?
Århus:
Den kraftige stigning i antallet af hjemløse i Aarhus, der har kunnet observeres over de senere kortlægninger, er fortsat med 2017-kortlægningen, hvor antallet er steget yderligere fra 668 i 2015 til 767 personer i 2017 (en stigning på 15 procent). I 2009 blev der registreret 466 hjemløse borgere i Aarhus, og udviklingen svarer til en samlet stigning på 65 pct. mellem 2009 og 2017.
Det er især gruppen af hjemløse, der sover hos familie og venner (sofasurfere), der bliver ved med at stige. Hele 43 pct. (tabel 6.5., s. 51) opholder sig midlertidigt hos familie og venner. Når deres netværk er slidt op, ender de på gaden og kommer hurtigt i en endnu værre forfatning end de er i dag.
Århus har rigtig mange unge hjemløse. 50 procent af de hjemløse er mellem 18 og 29 år, mod 36 procent på landsplan (s.52). Især unge siger, at årsagen til hjemløshed er at de ikke kan bo hos familie og venner mere. Henholdsvis 36 (18 – 24 år) og 22 procent (25 – 29 år angiver denne årsag. (s.88).
Siden 2009 er gruppen af unge hjemløse mellem 18 og 24 år er vokset 294 procent! Det er helt ude af kontrol.
I Århus Kommune og i andre kommuner oplever vi at unge der er på vej ud i problemer ikke hjælpes. Det er først når alt er ramlet og misbruget er ude af kontrol at problemet anerkendes. Desværre ydes der heller ikke her den nødvendige hjælp, f.eks. misbrugsbehandling, bolig eller herbergsplads.
Kun 24 pct. af de hjemløse borgere opholder sig på herberger og forsorgshjem mod 48 procent på landsplan.
Ikke mindst set i lyset af den kraftige stigning i hjemløsheden i Aarhus, er det påfaldende at kun 16 pct. af de hjemløse borgere i Aarhus angives at have en handleplan. Også i Aalborg er andelen på 18 pct., der angives at have en handleplan lavere end på landsplan. (s. 94)
Odense:
I Odense formåede man i forbindelse med hjemløsestrategien (2009 – 2013) at nedbringe antallet af hjemløse. Fra 2013 til 2015 steg antallet af hjemløse med hele 57 procent. Fra 2015 til 2017 har man til gengæld formået at nedbringe tallet med hele 35 procent, så antallet igen er ned på det niveau det var på i 2013. Boligsituationen ser fortsat væsentligt anderledes ud i Odense. Der er ikke samme pres på boligmarkedet som i København og Aarhus, ligesom det kan spille ind at der i Odense har været et meget systematisk fokus på at skaffe boliger til udsatte borgere, hvilket lettere kan lade sig gøre på grund af den mindre pressede boligsituation.
Lige meget om boligsituationen er anderledes, er det fokus Odense har haft på at nedbringe hjemløshed i to omgang, nedbragt hjemløsheden. Det betyder også at Odense fra 2009 til 2017 faktisk har reduceret hjemløseheden med 35 procent. Det bør man lære af i andre byer og på landsplan.
I Odense sover hele 16 procent af de hjemløse på natvarmestue mod 5 procent på landsplan. Det kan gøres bedre. På natherbergerne sørger man groft sagt kun for at holde folk i live. På boformerne har man større mulighed for at yde støtte og omsorg, hvilket er en forudsætning for at få løst borgerens hjemløseproblemer.
Aalborg:
I Aalborg er antallet også steget. Fra 241 personer i 2015 til 261 personer i 2017. Dvs. en stigning på 8 procent. Antallet er steget med 20 procent siden 2009. Det er gået lidt op og ned med antallet af hjemløse i Aalborg gennem årene, men set over længere tid, har der været en jævn stigning.
Den er dog helt gal når man ser gruppen af unge hjemløse (18 – 24 år), der er vokset med 335 procent siden 2009.
Øvrige bykommuner:
Tællingen viser også at antallet af hjemløse borgere også er steget i kategorierne af øvrige bykommuner (hvor den største by har mere end 20.000 indbyggere), og i landkommunerne. Ved den forrige tælling blev der registreret 1.300 hjemløse borgere i gruppen af øvrige bykommuner, mens det var steget til 1.457 personer i 2017, dvs. en stigning på 12 procent. I landkommunerne er der sket en stigning fra 604 hjemløse borgere i 2015 til 795 i 2017, dvs. en stigning på 32 procent. (s. 47). Især stigningen i landkommunerne bør vække politikerne. De kan ikke affeje problematikken længere og henvise til at det er et storbyfænomen.
Vejle: Der er talt 117 hjemløse i Vejle i 2017. i 2015 var tallet 98 – en stigning på 19 procent
Herning: Der er talt 104 hjemløse i Herning i 2017. i 2015 var tallet 178 – et fald på knap 42 procent
Horsens: Ligeledes i Horsens er der sket en mærkbar stigning fra 102 personer i 2015 til 136 personer i 2017 – en stigning på 33 procent.
Viborg: i Viborg er der sket mere end en fordobling fra 41 til 85 personer.
Handleplaner:
Jo større støtte behov man har, desto mindre sandsynlighed er der for at der er lavet en handleplan for den hjemløse. (s. 83). Handleplanen er netop et redskab til bedre at kunne håndtere de komplekse sager. Det er ganske givet sværere at realisere planerne, men det undskylder ikke at planerne laves.
Der er kun 30 procent, der har en § 141 handleplan hos kommunen. Alle hjemløse skal tilbydes, at der udarbejdes en handleplan med dem.
Ikke mindst set i lyset af den kraftige stigning i hjemløsheden i Aarhus, er det påfaldende at kun 16 pct. af de hjemløse borgere i Aarhus angives at have en handleplan. Også i Aalborg er andelen på 18 pct., der angives at have en handleplan lavere end på landsplan. (s. 94 – 95)
Grønlændere:
Der er en forholdsvis høj andel med grønlandsk baggrund blandt brugerne af natvarmestuer, hvor 17 pct. har grønlandsk baggrund, mens det derimod kun er 6 pct. blandt gadesoverne. Det er 10 pct. af dem, der har overnattet på herberger, der har grønlandsk baggrund. (s. 107).
