Godt nytår! Herunder kan du se årshjulet for 2025. Det viser nogle af overskrifterne for de arrangementer og kurser, 2025 byder på.
Det er også vigtigt at holde øje med SANDs kalender – den finder du både her – og hver måned på bagsiden af SANDsiger.

Husk at det altid er gratis at deltage i SANDs kurser og arrangementer. Transporten vil vi gerne have din boform betaler. vil de ikke det, eller bor du ikke på boform, så ring på 8993 7060 – så finder vi en løsning.

Vi ses derude!

Socialministeriet vil fjerne dusørarbjedet på herberger og forsørgshjem. Men hvorfor kan man ikke bare arbejde på det sociale frikort istedet?

Socialministeriet vil ikke længere have, at der udføres dusørarbejde på herberger og forsorgshjem. Derfor har man bedt de sociale tilsyn om at give de herberger og forsorgshjem, der tilbyder dusørarbejde, besked på at afskaffe muligheden for at beboerne kan tjene nogle håndører og få en meningsfuld og struktureret hverdag. Ellers godkendes budgettet ikke og forsorgshjemmet må dreje nøglen om.

Forbuddet mod at tilbyde dusørarbejde begrundes med at herberger og forsorgshjem ikke har ’hjemmel’ til at tilbyde det. Det er kommunen, der efter § 103 i serviceloven skal tilbyde målgruppen – netop hjemløse og andet godtfolk, der har svært ved at honorere arbejdsmarkedets krav – pædagogisk beskæftigelse og det er også dem der skal visitere dem til det.

Forskellen på dusørarbejde og at arbejde på socialt frikort

Der er flere der spørger hvorfor herberger og forsorgshjem ikke bare kan tilbyde deres beboere arbejde på det sociale frikort i stedet for? Det er der flere grunde til.

Der er forskel på karakteren af arbejdet der udføres og på målgruppen for de to ordninger.
Målgruppen for det sociale frikort er netop borgere, der opholder sig på herberger og forsorgshjem med komplekse problemer som hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom eller sociale udfordringer.

Målgruppen for det sociale frikort er også borgere med sociale problemer, som f.eks. hjemløshed, psykiske lidelser eller misbrug, men som stadig har ressourcer til at udføre mindre opgaver for en almindelig erhvervsdrivende eller det offentlige arbejdsmarked.

Dusørarbejde er typisk for dem, der er langt fra arbejdsmarkedet og har brug for en tryg og uformel ramme for at kunne udføre små opgaver. Det er netop det de rammer et herberg kan give.

Dusørarbejde er typisk for dem, der er langt fra arbejdsmarkedet og har brug for en tryg og uformel ramme for at kunne udføre små opgaver. Det er netop det de rammer et herberg kan give. Her arbejder man i forvejen med at støtte beboerne i at tage hånd om de problemer, der har ført til hjemløshed. Den pædagogiske beskæftigelse, som dusørarbejdet også omtales som, er jo netop et pædagogisk værktøj, visse typer af herberger og forsorgshjem benytter sig af i deres pædagogiske og motiverende arbejde.

Det er jo nok også derfor man, indtil nu, ikke har pillet ved herberger og forsorgshjems mulighed for at tilbyde dusørarbejde. For det har de jo altid kunnet. I 1998, hvor Serviceloven erstattede en række andre lovgivninger på social – og beskæftigelsesområdet. Hjemlen (muligheden) for at tilbyde dusørarbejde på herberger og boformer blev ikke skrevet ind i lovgivningen, men fremgik kun af vejledningen. Jeg har aldrig hørt om en kommune, der tilbyder hjemløse dusørarbejde selvom det lovformeligt er dem der skal gøre det. De har tilmed brugt forsorgshjemmenes tilbud til hjemløse, der ikke boede på forsorgshjemmet, men vurderedes at have gavn af at være i beskyttet beskæftigelse der.

En anden vigtig forskel på det sociale frikort og dusørarbejdet er hvor hurtigt du kan komme i gang med arbejdet. Der er typisk 4 – 6 ugers sagsbehandlingstid på at få et socialt frikort, hvilket er hurtigt i den kommunale verden. O du kan vel at mærke kun få et socialt frikort, hvis ikke har tjent mere end 10.000 kr. i det forgangne år og kan dokumentere at du har været i Danmark i 9 af de sidste 10 år. Det er langt fra alle der kan det.

Dusørarbejde er let at gå til for den hjemløse og enkelt at “lovliggøre”

Du kan, som det praktiseres i dag, lave dusørarbejde så snart du ankommer til forsorgshjemmet. Det er netop for at komme udenom den langsommelige visitationsproces, at forsorgshjemmene har stået for ”visitationen” af hjemløse til ordningen i alle årene.
Det er heller ikke særlig svært lovteknisk at lade dem fortsætte med det.
Regeringen har netop foreslået at man legitimerer en ulovlig praksis, hvor akuttilbud til folk med psykiske problemer har haft enkelte overnatninger selvom det kun var et dagtilbud. Nu kan disse tilbud tilbyde overnatning i op til 3 dage. Det gjorde man fordi tilbud af denne art i en projektperiode havde dokumenteret gode erfaringer med det og fordi målgruppen efterspurgte det.

På samme måde er der både efterspørgsel på og gode erfaringer med dusørarbejde. En simpel lovændring er alt hvad der skal til for at vi fortsat kan give hjemløse, der efterspørger dusørarbejde en mulighed for at opsøge et forsorgshjem, hvor de tilbyder det.

Regeringen har lige afsluttet en høring på 3 lovændringer, som alle vil have betydning for hjemløse og andre socialt udsatte.

Vi starter med det positive. For nogle år siden gav Folketinget kommunerne mulighed for at lave akuttilbud til psykisk syge, hvor man kunne møde op og få hjælp, når man synes verden var ved at ramle. Tilbuddene konstaterede, at der indimellem var et behov for at borgerne kunne overnatte en nat eller to, til der igen var ro på eller lavet aftaler om indlæggelse i psykiatrien.
Det gjorde de selvom det egentlig ”kun” var et døgntilbud. Denne lovændring ”legitimerer praksis”, som det så fint hedder: den gør det lovligt at have borgere med psykiske problemer boende i op til 3 dage. Der er sat en begrænsning på 3 dage på, for at disse lavtærskelstilbud ikke skal erstatte et § 107 tilbud eller andre mere varige og relevante tilbud.
SAND roser i vores høringssvar den udvidede mulighed for at hjælpe borgere med et akut behov, men påpeger at vi aldrig har hørt om at man kan visitere til et § 107 tilbud på 3 dage, og opfordrer til at der laves initiativer, der fremmer en hurtig visitation til et § 107 tilbud og sikrer at der ikke er ventetid på et § 107 tilbud.

Den anden lovændring skal fjerne hjemløses ret til at klage over at blive smidt ud af et herberg. Det er på alle måder en dårlig idé.
Det vil fjerne en grundlæggende ret til at klage over afgørelser. En ret forvaltningsloven ellers giver til den typer af afgørelser.
Det vil føre til flere tilfældige bortvisninger, vurderer vi. Det så vi i den periode fra 2018 – 2022, hvor Ankestyrelsen ikke ville behandle sager over bortvisninger. I har formentligt alle sammen hørt om folk der fik 5 minutter til at pakke deres ting uden at de fik anden begrundelse for at de blev smidt ud end ”du skal bare ud herfra og det er nu”. Vi ved af erfaring at det er et generelt problem, at herbergerne ikke har den tilstrækkelige juridiske viden til at give råd og vejledning, når de udskriver hjemløse borgere fra et herberg. Det vil kun blive værre, hvis man fjerner muligheden for at klage over bortvisninger, vurderer vi.
Socialministeriet tror fejlagtigt at herbergslederen i dag ikke har mulighed for at smide folk ud med kort varsel og ”uden unødigt ophold”. Det ved vi jo de kan. Det vil fjernelsen af klageretten ikke lave om på. Det der står tilbage at konstatere er at Regeringen ikke synes hjemløse fortjener at kunne klage over en afgørelse om at smide en hjemløs ud af den sidste redningsbåd samfundet tilbyder hjemløse.

Den tredje ændring er også positiv. Den skal give borgeren mulighed for at skifte handlekommune. Det kræver dog at både nuværende, kommende handlekommune og borgeren er enige om det.
Det vil f.eks. være en god idé at skifte handlekommune, hvis man, mens man bor på et herberg, finder ud af at man ikke vil flytte tilbage til den kommune man boede i før man blev hjemløs, men gerne vil starte på en frisk et andet sted – måske i den kommune herberget ligger i. Ved at skifte handlekommune, til den kommune man flytter til, har man større sandsynlighed for at blive skrevet på den boligsociale venteliste i tilflytterkommunen (ny handlekommune), som også kan få refusion på udgiften på bostøtte efter Housing First metoderne i op til 2 år. Det kan man ikke i dag fordi man først kan søge om bostøtte i den nye kommune, når man er flyttet ind i lejligheden, dvs. blevet borger i kommunen. Men for at få refusion på bostøtten, skal man være visiteret til den mens man bor på herberget.

DU FINDER SANDs høringssvar her: