Folkemødet er en hyldest til demokratiet – hjemløse er en hyldest til Folkemødet

Af Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND

Mange kloge mennesker har igennem tiden påpeget at et velfungerende demokratisk samfund ikke kan opretholdes gennem en valghandling hvert 4. år. Demokratiet skal plejes og et af de vigtigste redskaber til at gøre det er samtalen: samtalen folket imellem, samtalen mellem folket og eliten – eller politikerne om man vil, samtalen mellem interessegrupper. Synspunkter skal fremsættes og udfordres før en beslutning kan træffes. Det er ikke nok at gøre dette i Folketinget. Det skal også gøres i og blandt folket. Og det skal gøres jævnligt, så folk opdrages til at deltage i den demokratiske debat, dvs. respektere hinandens holdninger og have øje for at finde løsninger og træffe beslutninger, der respekterer mindretallet. Opdragelsen går begge veje. Politikerne skal ud og mødes med folket og folket skal mødes med politikerne.

Folkemødet på Bornholm slog sig netop op på at formidle mødet mellem folket og politikere tematisk iscenesat, så interessenter kunne lufte deres meninger og udbrede deres budskab. Således har også SAND – De hjemløses landsorganisation i mange år fundet vej til Folkemødet. Formålet er selvfølgeligt at udbrede kendskabet til hjemløshed. For kun gennem kendskab til hinandens synspunkter, kan der træffes beslutninger, der tager hensyn til andet end ens egne holdninger og behov. Hjemløse har andre behov end de borgere de politiske beslutningstagere typisk former samfundet efter – de dominerendes. Desto vigtigere er det, at hjemløse og andre marginaliserede grupper får plads i den demokratiske debat.

Derfor har SAND lavet sin egen scene på Folkemødet. Vi har lavet talerørsscenen, til egne debatter og til andre socialt udsatte eller marginaliserede brugergruppers debatter. For at få lov til at debattere på talerørsscenen skal man have dem det drejer sig om på scenen og de skal have det første og det sidste ord. Vi skal huske at pleje mindretallets mulighed for at komme til orde. Det gør vi f.eks. ved at forfordele dem, ved at give dem ekstra taletid og sætte deres interesse i centrum; sætte deres holdninger til debat.

Vi skal huske at pleje mindretallets mulighed for at komme til orde. Det gør vi f.eks. ved at forfordele dem, ved at give dem ekstra taletid og sætte deres interesse i centrum; sætte deres holdninger til debat.

SANDs første ”egen” debat på Folkemødet, torsdag kl. 12, udtrykker essensen af hvad vi mener, der bør være målet for en debat, på Folkemødet, i stat, kommune og region. Debatten ”Hvad er udsatteråd uden udsatte?”, skal netop sætte fokus på hvordan det parlamentariske system kan understøtte at udsattes ønsker, behov og meninger medtages i den ”demokratiske samtale” og være en delmængde af de mange meninger, der er nødvendige for at træffe gode og konstruktive beslutninger, der også tager hensyn til skæve og udsatte eksistenser.

Det er det det handler om, både i denne debat, på Folkemødet i det daglige politiske arbejde: at sætte scenen for mangfoldige og respektfulde debatter, der kan holde demokratiet

I SAND er vi selvsagt overbevist om at udsatteråd bliver bedst af at have udsatte med. Det er hjemløses mulighed for at få plads i det parlamentariske system. For at få mulighed for at få hjemløses synspunkter og holdninger fremført og debatteret, og få dem gjort tilgængelige for de politiske repræsentanter. Men der er andre meninger end vores, der skal med i den og alle de andre gode debatter, der kommer på talerørsscenen i det tætpakkede program, der er her, så hvem ved hvor debatten tager os? Det er det det handler om, både i denne debat, på Folkemødet i det daglige politiske arbejde: at sætte scenen for mangfoldige og respektfulde debatter, der kan holde demokratiet, eller folkestyret om man vil, sundt og sikre at det vedbliver med at være den tjener af folket – hele folket – det bør være.

I disse dage slår vi vores folder på Folkemødet. 13 SAND’e eksperter er draget til solskinsøen for at debattere, oplyse og dele erfaringer om hjemløshed.

Talerørs-scenen
SANDs scene hedder Talerørs-scenen. Her giver vi stemme til nogle af dem, der ellers har svært ved at trænge igennem i debatterne. Konceptet for Talerørs-scene er, at der skal være en SAND ekspert på scenen i alle debatter og at denne skal have første og sidste ord; vi er eksperter i hjemløshed. Vi har nemlig prøvet det selv.

Dagens program
Dagens program byder på en del stærke samarbejdspartnere – I kan bl.a. møde Hus Forbi, Trancit, Socialrådgiver-foreningen og Rådet for Socialt Udsatte.
Herudover øser Hjemløse-monopolet af deres livsvisdom – kyndigt ledet af Susan Kabat Jørgensen fra SAND Sydfyn.

Du finder Talerørs-scene på A10

Københavns Kommune nedlægger Borgerrådgiveren. Et kæmpe tilbageslag for udsattes retssikkerhed mener SAND

I over 20 år har Københavns Kommune haft en borgerrådgiver – en uafhængig instans, der har stået vagt om borgernes retssikkerhed og sørget for, at forvaltningen overholder loven. Nu er borgerrådgiveren blevet fyret, og funktionen lagt sammen med kommunens interne revision og databeskyttelsesrådgivning i én samlet stilling.

Det er et skridt i den helt forkerte retning. Ikke kun for borgerne i København, men for alle, der tror på retssikkerhed og magtens ansvar over for dem, der står svagest.

En vagthund med mundkurv

Den nye konstruktion, hvor én leder skal stå for både borgerrådgivning og intern revision, udvisker grænserne mellem at føre kontrol med magten og at være en del af den. Som forskningslektor Roger Buch siger i Politiken d. 2.6.25, svarer det til at slå Ombudsmanden og Rigsrevisionen sammen. Det ville ingen tage alvorligt – og det bør vi heller ikke i kommunalt regi.

Borgerrådgiveren skal være uafhængig, have borgerens perspektiv for øje, og turde stille spørgsmål, selv når de er ubehagelige. Det har den nu fyrede borgerrådgiver Johan Busse gjort i årevis – med dokumenteret effekt. Hans kritik af ulovlig sagsbehandling, omsorgssvigt og dårlig forvaltningskultur er ikke det, man siger farvel til for at effektivisere. Det er det, man fjerner, hvis man vil lette presset på forvaltningen.

En livline for hjemløse og udsatte

I SAND har vi igennem årene haft rigtig gode erfaringer med borgerrådgiveren i København. Når hjemløse er blevet behandlet uretfærdigt – fx ikke har kunnet få aktindsigt i deres sag eller blevet nægtet adgang til hjælp – har borgerrådgiveren ofte været det eneste sted, hvor de kunne blive hørt og få deres sag vurderet uden skæv magtbalance.

Som Junior, formand for SAND Hovedstaden, udtrykker det:

“Mange af os har fået hjælp af borgerrådgiveren, når vi ikke anede, hvor vi ellers skulle gå hen. De tog os alvorligt og fulgte op, når systemet svigtede. Det er dybt bekymrende, at den funktion nu blandes sammen med økonomikontrol.”

Tillid kræver uafhængighed

Tillid til det offentlige kræver, at borgerne ved, der er nogen, som kan tage deres parti – især når de føler sig magtesløse. Borgerrådgiveren har været netop det: en garanti for, at selv den, der står alene, kan få oprejsning, når kommunen træder ved siden af.

Den nye sammenlægning smuldrer den garanti. Det bliver uklart, hvem der repræsenterer hvem – og hvor man kan gå hen, når systemet svigter.

Mange af os har fået hjælp af borgerrådgiveren, når vi ikke anede, hvor vi ellers skulle gå hen

Junior, formand, SAND Hovedstaden

Vi opfordrer Københavns Kommune til at genoverveje denne beslutning, når de behandler lovforslaget i Økonomiudvalget på deres møde i dag (d.3.6.25). Skal vi sikre borgernes tillid, skal vi styrke – ikke udhule – de instanser, der holder øje med magten. Det gælder ikke mindst for dem, som ikke har andre til at råbe op for sig.