Afskaffelsen af § 34 rammer hårdt
Det bliver et hårdt slag for mange kontanthjælpsmodtagere når den særlige støtte til husleje, §34, forvinder pr. 1/7.
I morgen – d. 1. juli – mister tusindvis af kontanthjælpsmodtagere et essentielt økonomisk tilskud, der har gjort det muligt for dem at have både en bolig og have råd til mad. Nu skal de vælge mellem disse to basale livsnødvendigheder.
Når eller hvis gruppen af borgere, der mister § 34 støtten, ikke længere kan betale husleje, kan vi forvente at se en ny gruppe “fattigdomshjemløse”. Mennesker, der ikke har de komplekse sociale problemer, hjemløsegruppen har i dag, men som ganske enkelt ikke længere har råd til at blive boende og heller ikke kan finde en billigere bolig.
Kommunerne vil blive presset, da flere vil søge om økonomisk hjælp til husleje eller banke på herbergernes døre for at få en plads, selvom de endnu ikke er målgruppen for tilbuddet. SAND har haft kontakt med kommuner, der har en ”beredskabsplan”, når desperate borgere henvender sig i slutningen af måneden, hvor den manglende udbetaling af den særlige støtte for første gang ikke udbetales (den er bagudbetalt). Kommunerne siger desværre, at de reelt ikke har nogen redskaber til at hjælpe borgerne. F.eks. er det de færreste kommuner, der kan hjælpe borgere over i en billigere lejlighed. De billige lejligheder findes nemlig ikke!
Boligen er netop den sikre base, et bredt Folketing har sat deres lid til skal være omdrejningspunktet for den hjælp, der i fremtiden skal gives til hjemløse i stedet for en herbergsløsning. At fratage kommunerne et af de vigtigste redskaber, som § 34 støtte vitterligt er, til at anvise hjemløse en bolig, er som at sætte en vejbom ned over vejen fra herberg til bolig.
At fratage kommunerne et af de vigtigste redskaber, som § 34 støtte vitterligt er, til at anvise hjemløse en bolig, er som at sætte en vejbom ned over vejen fra herberg til bolig.
Undskyldningen for at lave en så idiotisk lovgivning er komisk nok den stik modsatte af argumenterne for at fremsætte værdighedsreformen. Her hed det sig, at ret må gå før pligt og at vi ikke skal piske på folk der ligger ned.
Med kontanthjælpsreformen åbnes der op for at flere skal kunne arbejde mere uden at blive modregnet i kontanthjælpen, lyder den positive fortælling om reformen. Desværre finder vi ikke den samme erkendelse som i værdighedsreformen af, at der er borgere i vores samfund, der har så mange problemer ud over ledighed, at det reelt ikke er en mulighed at arbejde 6 – 8 timer om ugen. For dem vil kontanthjælpsreformen føles som en pisk, de ikke kan undgå.
Der er ingen tvivl om, at det vil skabe flere hjemløse
Kjartan Emhjellen, næstformand i SAND til Dr
Nu rokkes der fundamentalt ved muligheden for at give hjemløse en bolig og ved muligheden for at have en bolig for rigtig mange borgere, der i forvejen har svært ved at få råd til dagen af vejen – for det er netop derfor de får § 34 støtte.
Er det den rette vej at gå, hvis målet er at tilbyde et værdigt liv til alle borgere?
Der er ingen billige boliger og der er ikke plads på arbejdsmarkedet til de mest udsatte
Susanne Moos, næstformand, SAND Vestsjælland, TIL DR P4 Sjælland
SAND i medierne
Flere SAND folk har været i medierne og udtalt sig om konsekvenserne ved afskaffelsen af §34
Hør Susanne Moos, næstformand i SAND Vestsjælland her (start kl. 7.15)
Mød Kjartan Emhjellen, næstformand i SAND i DR her
Fakta: Afskaffen af §34
Med vedtagelsen af kontanthjælpsreformen i december 2024 besluttede Folketinget (Regeringen, Konservative, Radikale og SF), at kommunerne fra den 1. juli 2025 ikke længere kan yde særlig støtte gennem § 34 i aktivloven til kontanthjælpsmodtagere, der har høje huslejeudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Ca. 20.000 borgere modtager i dag særlig støtte. De modtager i gennemsnit ca. 1.100 kr. om måneden.
Da lovændringen blev gennemført, vurderede Københavns Kommune, at § 34 blev brugt i ca. 75 % tilfældene, hvor en udsat borger i København indstilles til bolig.