Nu må hjemløse selv vælge bostøtte
Fra d. 1. oktober får hjemløse ret til at tage en kendt medarbejder med videre som CTI-bostøtte, når de kommer i egen bolig. Den nye bekendtgørelse om servicelovens §85 a træder i kraft 1. oktober. Når en kommune har visiteret en borger til tidsbegrænset CTI-støtte, kan borgeren vælge en bestemt medarbejder fra fx det §110-tilbud, som vedkommende har boet på. Kommunen skal derefter indgå leverandøraftale med tilbuddet. Formålet er netop at bevare relationen i overgangen fra herberg til egen bolig.
Det er godt fordi den relation, man opbygger til en medarbejder, og som er så vigtig for det videre arbejde, kan tages med videre ud i boligen
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND
”Det er godt, at hjemløse endelig kan få glæde af ’frit valg-ordningen’, som man bl.a. kender fra ældreområdet. Det er godt fordi den relation, man opbygger til en medarbejder, og som er så vigtig for det videre arbejde, kan tages med videre ud i boligen”, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND.