Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Hvad har jeg ret til?

image_pdfimage_print


HJEMMESIDE UNDER OPBYGNING. BEMÆRK! NOGLE TAL OG PARAGRAFFER KAN VÆRE FORÆLDEDE. I TVIVL? KONTAKT SANDs JURIST, EMMA STERLIE PÅ TLF. 9389 6056.

Du kan også kontakte dit lokale SAND udvalg

Ophold på en boform

Midlertidigt ophold på boform

Er du hjemløs eller har du ingen steder at bo, kan du få et midlertidigt ophold på en boform (Forsorgshjem eller Herberg), Servicelovens § 110. For at være i målgruppen hjemløs skal du have komplicerede sociale problemstillinger og evt. have nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Læs mere om målgruppebeskrivelser i vejledningen til Servicelovens § 110 nr. 171

Hvis dit eneste problem er, at du mangler tag over hovedet, er du at betegne som husvild, og kommunen skal tilbyde dig hjælp efter § 80 i serviceloven. 

I menuen til højre her på siden kan du finde skrivelser fra Socialministeriet om de vigtigste forpligtelser på boformer og krisecentre.

Klik her for at se adresser og telefonnumre på boformer i Danmark.

Indskrivning

Du bør kunne kontakte et herberg hele døgnet, da det er et akuttilbud. Dog har nogle herberger kun indskrivningssamtaler i dagtimerne. Derfor er det altid en god idé at ringe, inden du henvender dig. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om indskrivning eller udskrivning, og du behøver derfor IKKE visiteres gennem kommunen. Dette kaldes selvhenvenderprincippet. Hvis der ikke er plads, hvor du har henvendt dig, skal de hjælpe dig med at finde ud af, hvor der er plads på en anden boform. 

Husregler

Alle boformer har deres egne husregler. I husreglerne står der som regel en hel del om, hvad du skal, og hvad du ikke må under opholdet.

Du skal skrive under på, at du er indforstået med husreglerne. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i husreglerne. Hvis du ikke er i stand til at forstå indholdet, lige når du kommer, kan du vente med at skrive under, til du er klar til det. Du kan altid få en medarbejder på boformen til at forklare husreglerne.

Vær opmærksom på, at boformerne har ret til at fastsætte, hvilke særlige husregler der gælder på stedet, og det skal du rette dig efter. Men du kan altid bede om at blive overflyttet til en anden boform, hvor husreglerne passer bedre til dine behov.

Husreglerne indeholder en beskrivelse af, hvilken hjælp du kan få under opholdet. I den forbindelse skal der udarbejdes en opholdsplan, der fastlægger, hvilke mål du gerne skulle nå under dit ophold, hvor længe du skal bo på stedet osv. Det er en god idé, at opholdsplanen understøtter en social handleplan jf. Serviceloven §141  eller jobplan jf. § 27 i “lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som udarbejdes af kommunen. Derved er alle samarbejdspartnere informeret om, hvordan de hjælper dig bedst muligt. 

Hvis du ikke trives på din boform og føler at personalet eller ledelsen ikke har en respektfuld eller faglig tilgang, der fører til positive resultater for dig, kan du vælge at benytte den anonyme “whistleblower-ordning” i det tilsyn, der hører til dit område af landet. 

Socialtilsyn Hovedstaden

Tlf. 38213770 e-mail: socialtilsyn@frederiksberg.dk

Socialtilsyn Midt

Tlf. 89705609  https://form.tilsyn.dk/indberetning/ny

Socialtilsyn Syd

Tlf: 72531900 https://form.tilsyn.dk/indberetning/ny

Socialtilsyn Øst

Tlf. 72361453

Socialtilsyn Nord

Tlf. 72336930 e-mail: socialtilsynnord@hjoerring.dk

Alternativt, kan du ringe til en medarbejder i rådgivningsfunktionen.

Navne og kontaktinfo på medarbejdere i rådgivningsfunktionen:

Jens Ole Melsen
Mobil: 41 93 24 35
E-mail: jom@socialstyrelsen.dk

Morten Kurth
Mobil: 41 93 25 86
E-mail: mhk@socialstyrelsen.dk

Anne Lund Frydensberg
Mobil: 41 93 24 23
E-mail: afr@socialstyrelsen.dk

Du kan læse mere om, hvad herberget er forpligtet til at tilbyde i “bekendtgørelse om socialttilsyn”.

Du skal selv betale for kost og logi, og betalingsmåden står formentlig i husreglerne. Ellers skal dette skrives i opholdsplanen.

Fraflytning

Når du flytter fra boformen, er det ofte muligt at få støtte/efterværn i form af jævnlige besøg, arbejde på værksted, deltagelse i arrangementer eller hjælp til kontakt til kommunen og kriminalforsorg, m.v.

Mange steder er der tilbud om, at du kan flytte i en “udslusningslejlighed” med en særlig boaftale.

Når du flytter i din egen bolig med en lejekontrakt efter lejelovens regler, kan du få socialpædagogisk støtte i et efterværnsforløb. Nogle kommuner har implementeret hjemløsestrategien og her vil du kunne få CTI støtte i 9 måneder eller ACT støtte samt ICM støtte i en ubegrænset periode. Læs mere om CTI-ACT & ICM her

De fleste kommuner har mulighed for at tilknytte støttekontaktpersoner eller hjemmevejledere, såfremt du ønsker det. Deres funktioner og arbejdsområder er nærmere beskrevet i Servicelovens §§ 85 & 99 

Ankemulighed ved udskrivning/bortvisning og karantæne 

Hvis du ikke kan få ophold på en boform eller hvis du bliver uretmæssigt smidt ud kan du klage til forstanderen. Forstanderen er forpligtet til at udlevere en klagevejledning. Det er i samme forbindelse en god idé at få en kopi af din opholdsplan. Det er værd at bemærke, at forstanderen skal henvise dig til en ny passende boform, hvis du ikke kan leve op til de bestemmelser der er for opholdet. Såfremt du bortvises for vold eller trusler om vold, kan bortvisningen ske uden at du bliver henvist til et andet herberg. Kan forstanderen ikke give dig medhold i din klage, kan den sendes til enten kommunalbestyrelsen, regionen eller ankestyrelsen.    

Bolig

Meld dig ind i en boligforening

Så snart du flytter ind i en boform, er det en god ide at melde dig ind i én eller flere boligforeninger. Boformen kan dog ikke kræve at du gør dette, da deres opgave er at hjælpe dig videre i livet, hvilket ikke nødvendigvis er til en almen lejebolig. 

Udslusningslejlighed

Mange boformer tilbyder ophold i en udslusningslejlighed i forbindelse med udflytning fra boformen.

Du kan aftale med boformen, at du kan få en udslusningslejlighed i en boligforening, hvor du får din egen lejekontrakt. Hvis det går godt for dig i udslusningslejligheden, er der mulighed for, at du kan overtage lejligheden på normale vilkår. Du kan bo i udslusningslejligheden i op til 2 år. Huslejen kan fastlægges til samme beløb som du betaler for at bo i boformen.

Socialpædagogisk støtte

Mens du bor i udslusningslejligheden kan du fortsat modtage socialpædagogisk støtte fra boformen. Når/hvis du flytter og fortsat har behov for støtte, er der mulighed for, at din kommune kan overtage støtten.

Sociale viceværter

Mange almene boligselskaber har tilknyttet sociale viceværter, som i et vist omfang kan støtte dig i din korrespondance med offentlige instanser. Viceværternes opgave er også at skabe trivsel og tryghed blandt beboere, afhjælpe nabokonflikter, bryde ensomheden og styrke livskvaliteten. 

Du skal være opmærksom på, at du ikke har lovkrav på, at din kommune skal skaffe dig en bolig. Det er derfor vigtigt, at din opholdsplan/handleplan skitserer et forløb, der viser, hvor lang tid du skal/kan bo i boformen, evt. med en periode i en udslusningslejlighed. Du skal sørge for, at det tydeligt fremgår af handleplanen, at kommunen forpligter sig til at hjælpe dig med en bolig, når opholdet i boformen, herunder udslusningsboligen, er slut.

Kommunalt anvist bolig

Er du uden bolig og ude af stand til at søge bolig grundet særlige livsomstæn-digheder, skal socialforvaltningen vurdere, om du kan få anvist bolig ud fra boligsociale kriterier. Denne praksis varierer fra kommune til kommune, og vi anbefaler derfor, at du finder mere viden på din kommunes hjemmeside.  

Boligstøtte og Særlig Boligstøtte

Mange borgere kan som hovedregel få boligstøtte. Er du på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst, såsom uddannelsesydelse, kan du også få “særlig boligstøtte”, som er henvendt til borgere der har en lav indkomst og høj husleje eller forsørgerudgifter. Den særlige boligstøtte er beskrevet nærmere i § 34 i Lov om aktiv socialpolitik. 

Når skaden er sket – enkeltydelse

Hvis du har et lavt rådighedsbeløb og pludselig befinder dig i en situation, hvor du ikke har penge nok til at betale huslejen eller købe mad kan du ansøge kommunen om en enkeltydelse jf. Lov om aktiv socialpolitik § 81 

Normalt kan kommunen kan kun give en enkeltydelse, hvis det er en udgift som man ikke har kunnet forudse. Dog skal det nævnes, at kommunen altid har mulighed for at se bort fra dette, hvis udgiften er af afgørende betydning for dig og din families videre livsførelse. 

Hvis du er i fare for at blive smidt ud af din bolig grundet manglende betaling af huslejen, kan du søge efter § 81a i Lov om aktiv socialpolitik. Denne paragraf er øremærket til at dække huslejeudgifter. Du skal være opmærksom på at du IKKE kan ansøge, hvis du mangler penge grundet en sanktion og du kan/skal være villig til at undergå gældsrådgivning eller administrationsaftaler. 

Hvis du ikke har økonomisk mulighed for at betale for tandlæge, medicin eller lignende, kan du ansøge kommunen om hjælp til dette via § 82 i Lov om aktiv socialpolitik. 

Kontanthjælpssystemet

Aktive medborgere

Med kontanthjælpsreformen fra 2014 lægger vores folkevalgte op til, at alle borgere som udgangspunkt er parate til at blive aktive medborgere. Reglerne og lovene på området er komplicerede og bliver løbende ændret. Derfor skal du være opmærksom på at nedenstående lovhenvisninger og fortolkninger måske ikke er opdateret.

SAND bemærker, at fokus fra Jobcentre landet over er rettet mod de pligter, som man er underlagt i kontanthjælpssystemet. Nedenstående er et forsøg på at oplyse om, hvilke rettigheder der gælder, når du skal ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Målgrupperne er beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter LAB).

Der findes 13 målgrupper, hvoraf nedenstående er de mest relevante for hjemløseområdet. 

Målgruppe 2.2 Jobparate over 30 år
Man forventes at kunne tage et job inden 3 måneder. 

Målgruppe 2.3 Aktivitetsparate over 30 år
Man forventes IKKE at kunne forsørge sig selv inden 3 måneder. 

Målgruppe 2.12 Uddannelsesparate under 30 år
Man forventes at starte uddannelse på normale vilkår inden for 3 måneder. 

Målgruppe 2.13 Aktivitetsparate under 30 år
Man forventes IKKE at starte uddannelse inden 3 måneder. 

Man får som hovedregel kontanthjælp, hvis man er over 30 år og uddannelsesydelse, hvis man er under 30 år. Man finder en liste over ydelsernes størrelse i Lov om en aktiv socialpolitik §§§ 23, 24, 25

Nedenestående er de gældende satser opdateret pr. 15-02-2017 fra Lov om en aktiv socialpolitik. 

Ydelser opdateret 15-02-2017 fra Lov om en aktiv Socialpolitik

http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/

Integrationsydelse

§ 22. Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse.

Læs iøvrigt principafgørelse fra Ankestyrelsen omkring målgruppe samt tilhørsforhold til Danmark.

Beløb 2017
 Mdl. kr.
Integrationsydelse,enlige forsørgere (stk. 2, nr. 1)12.211
Integrationsydelse, gifte forsørgere (stk. 2, nr. 2)8.546
Integrationsydelse, over 30 år (stk. 2, nr. 3)6.106
Integrationsydelse, under 30 år (stk. 2, nr. 4)2.631
Dansktillæg (stk. 4)1.541

Stk. 4. Kommunen yder efter ansøgning et tillæg til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Tillægget udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.

Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4

Uddannelseshjælp

§ 23. Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.

Beløb 1/1 2017
 Mdl. kr.
Enlige forsørgere – under 20 år (stk. 2, nr. 1)12.211
Forsørgere under 30 år (stk. 2, nr. 2)8.546
Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge) (stk. 2, nr. 3)11.143
Under 30 år, psykisk syg, forsørgerpligt (stk. 2, nr. 4)14.808
Under 30 år, psykisk syg, udeboende (stk. 2, nr. 5)11.143
25-29 år, udeboende (stk. 2, nr. 6)6.106
25-29 år, hjemmeboende (stk. 2, nr. 7)2.631
Under 25 år, udeboende (stk. 2, nr. 8)6.106
Under 25 år, hjemmeboende (stk. 2, nr. 9)2.631
Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl. tillæg (stk. 3.)14.808

Aktivitetstillæg til Uddannelseshjælpen

§ 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.

Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.

Beløb 1/1 2017
(stk. 2)Mdl. kr.
Forsørger enlig – under 30 år (nr. 1)2.597
Forsørgere under 30 år (nr. 2)6.263
25-29 år, udeboende (nr. 3)5.037
25-29 år, hjemmeboende (nr. 4)8.512
Under 25 år, udeboende (nr. 5)1.076
Under 25 år, hjemmeboende (nr. 6)834

§ 25. Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.

Beløb 1/1 2017
KontanthjælpMdl. kr. 
Fyldt 30 år, forsørgere (stk. 2, nr. 1) 14.808
Fyldt 30 år, andre (stk. 2, nr. 2) 11.143
Enlige forsørgere (stk. 3, nr. 1) 14.154
Forsørgere under 30 år (stk. 3, nr. 2) 9.902
Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge) (stk. 3, nr. 3)11.143
Under 30 år, psykisk syg, forsørgerpligt (stk. 3, nr. 4)14.808
Under 30 år, psykisk syg, udeboende (stk. 3, nr. 5)11.143
25-29 år, udeboende (stk. 3, nr. 6)7.182
25-29 år, hjemmeboende (stk. 3, nr. 7)3.466
25-29 år, udeboende (stk. 3, nr. 8)7.182
Under 25 år, hjemmeboende (stk. 3, nr. 9)3.466
Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl. tillæg (stk. 4)14.808
Tillæg ved bidragspligt (stk. 4) 
Unge under 30 år, tillæg til nr. 3, 5-9 pr. bidragsbarn1.333
Barselstillæg/aktivitetstillæg til kontanthjælp (stk. 8) 
Forsørger enlig – under 30 år (nr. 1)654
Forsørgere under 30 år (nr. 2)4.906
Fyldt 25 år og udeboende (nr. 3)3.961
Fyldt 25 år og hjemmeboende (nr. 4)7.678

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Kontanthjælpsloft

§ 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, jf. dog stk. 10, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 10, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,

4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.

Ressourceforløbsydelse

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse.

Beløb 1/1 2017
 Mdl. kr.
Fyldt 25 år, forsørgere (stk. 2, nr. 114.808
Andre (stk. 2, nr. 2)11.143
<25 år, hjemmeboende (stk. 2, nr. 3)3.466
Tillæg til § 68, stk. 2, nr. 3 pr. barn1.333


Kontaktforløb og aktiviteter for målgrupperne

De fleste hjemløse vurderes af kommunerne til at høre til i målgruppe 2.3 eller 2.13, d.v.s. de aktivitetsparate over og under 30 år. Fælles for begge målgrupper er, at de har ret til en koordinerende sagsbehandler og en mentor.

Disse tiltag byder SAND velkommen, da man på den måde bestræber sig på at arbejde helhedsorienteret med udsatte mennesker, som har komplicerede sager i mange grene af forvaltningen. Man skal dog stadig yde for at nyde, og du er forpligtet til at mødes med Jobcenteret hver 3. måned og mindst 1 gang om ugen med din mentor, såfremt du tildeles denne støtte. Dog er det værd at nævne, at samtalerne med Jobcenteret kan ske telefonisk eller over mail, hvis du har problemer med at komme til samtaler. Dette er nærmere beskrevet i LAB § 18 stk. 3

Der findes et hav af beskæftigelses- og uddannelsestiltag, og nedenstående er blot et lille udsnit af forløb i jobcenteret. 

Beskyttet beskæftigelse:
Står beskrevet i Serviceloven § 103. Du kan komme i beskyttet beskæftigelse, hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De fleste der bor på herberg bør kunne tilbydes dette, da man skal have ovennævnte vanskeligheder for at blive indskrevet på et herberg. Mange forsorgshjem, herberger, væresteder og varmestuer tilbyder også beskyttet beskæftigelse i et samarbejde med Jobcenteret. Du kan læse vejledningen til beskyttet beskæftigelse her

Nyttejob:
Kan gives for, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Disse nyttejobs må ikke være konkurrenceforvridende, og du må ikke overtage en fast stilling. Såfremt du får mistanke til at du dækker ind for en fuldtidsstilling kan du kontakte ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg eller andre, der måtte have interesse, eksempelvis fagforeninger.  

Mentorstøtte:
Kan gives til dem med komplekse problemstillinger. Støtten gives i en periode på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Man kan aftale med Jobcenteret, at Mentoren er en allerede tilknyttet kontaktperson fra et herberg eller et værested. 

Læse-, regne- og skrivekurser kan påkræves aktivitetsparate med behov for opkvalificering.

Virksomhedspraktik:
Virksomhedspraktik står beskrevet i kap. 11 i LAB. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer, samt at afklare beskæftigelsesmål.  

Løntilskud:                                                                       
Løntilskud står beskrevet i kap. 12 LAB. Man skal have været ledig i mere end 6 måneder for at komme i betragtning til løntilskud og oftest skal man have været igennem en periode med virksomhedspraktik. Løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. 

Ressourceforløb:
Ressourceforløb står beskrevet i kap. 12a i LAB. Ressourceforløbet tilbydes personer under 40 år med komplekse problemstillinger. Eller tilbydes personer, hvor det er direkte formålsløst at udvikle arbejdsevnen, grundet betydelig sygdom som har medført at de ikke er kommet tættere på arbejdsmarkedet via indsatser efter beskæftigelsesloven. Et ressourceforløb kan vare fra 1-5 år. Man skal godkendes til at komme i ressourceforløb, og din sag skal forinden godkendes af rehabiliteringsteamet. Et ressourceforløb kan munde ud i et arbejde med løntilskud eller førtidspension. 

Uanset hvilket forløb man kan komme igennem via Jobcenteret er der mulighed for at sagsbehandleren og dig i fælleskab kan være “kreative” i jeres løsningsforslag til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Det er der hjemmel til i § 28 stk. 3 i LAB “ For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.” Dette betyder at man eksempelvis kan anmode om, at ens misbrugsbehandling eller forløb hos psykolog er tilstrækkeligt til, at man lever op til sine forpligtelser i Jobcenteret.

SAND arbejder politisk på, at man på sigt kan arbejde frivilligt i organisationer såsom Røde Kors, Blå Kors eller SAND med henblik på at få lidt struktur på hverdagen, få udbygget sit netværk samt at yde en indsats, hvor det kommer andre til gavn. 

Sanktioner

Ankestyrelsen har netop udsendt principafgørelse nr. 88-14 om rimelige grunde til at udeblive fra aktivering. Kort fortalt skal kommunen inden en sanktion have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren. 

I SANDs optik bør jobcenteret kontakte et herberg inden en sanktion, forudsat at borgeren har givet sit samtykke til udveksling af oplysninger.

Hjemløshed og misbrugsproblematikker er også at betegne som formildende omstændigheder, og disse borgere bør ikke sanktioneres. 

Måske vigtigst af alt skal kommunen vurdere, om en økonomisk sanktion bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. SAND oplever ofte, at mennesker der bliver sanktioneret bliver stressede og modløse og skifter fokus fra beskæftigelse til rå overlevelse. 

Du kan læse ankestyrelsens principafgørelse her

Andre relevante love

Regler og love på hjemløseområdet 

Når man er hjemløs bevæger man sig i et minefelt af komplicerede regler og lovgivning. Dette afsnit vil give et kort overblik over de mest relevante på hjemløse området.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gør sig gældende for alle borgere i Danmark og sætter bl.a. ord på dit samarbejde med kommunerne og skal sikre din indflydelse i sagsbehandlingen.

§ 4 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Mange hjemløse føler til tider, at de er kastebolde i systemet. De oplever eksempelvis at blive smidt ud af et herberg for derefter at henvende sig i en ny kommune og bede om hjælp. Men her støder de panden mod muren. Her kommer Retssikkerhedsloven atter borgerne til gavn. Den kommune man henvender sig til er forpligtet til at yde hjælp. Herefter kan den nye og den gamle kommune, populært sagt, kæmpe om, hvem der skal betale gildet. Det kan du læse mere om i vejledningen til Retssikkerhedsloven § 9. Nedenstående er et par uddrag fra vejledningen. 

264. Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgeren opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle. Den kommune, som borgeren befinder sig i og henvender sig til for at få hjælp, har handleforpligtelsen og kaldes handlekommunen. Borgerens opholdskommune vil i de fleste tilfælde også være handlekommune i forhold til borgeren.

Ved afgørelse af hvilken kommune, der er opholdskommune kan der lægges vægt på flere faktorer. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der kan lægges vægt på. Folkeregistertilmeldingen er en vigtigt faktor, men de reelle forhold vejer tungere. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. En væsentligt faktor er personens egne oplysninger, ikke mindst om, hvor den pågældende har været, og hvor den pågældende har mest lyst til at opholde sig. Der kan også lægges vægt på, hvor en person senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.

En anden problemstilling som hjemløse oplever er, at kommuner træffer en afgørelse om eksempelvis, hvilken målgruppe man tilhører eller giver et afslag på en økonomisk ydelse UDEN at have indhentet alle relevante oplysninger. Dette er i modstrid med “Officialprincippet” hvilket er nærmere beskrevet i retssikkerhedslovens § 10 “Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse”. 

Såfremt en kommune har truffet en afgørelse, som ikke er til din fordel og uden at have indhentet oplysninger hos dig eller relevante samarbejdspartnere, anbefaler SAND, at du kontakter rette instans og gør dem opmærksom på, at du vil klage over at de ikke har belyst din sag tilstrækkeligt før de har truffet afgørelse. Du skal være opmærksom på, at du har oplysningspligt og altid er påkrævet at give korrekte oplysninger, da kommunen ellers har hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling og evt. tiltale om socialt bedrageri jf. Straffeloven. 

Forvaltningsloven er en slags arbejdsmanual til den offentlige forvaltning. Den er selvfølgelig også relevant for dig, da du kan sikre dig, at sagsbehandlere og personale på herberger følger reglerne. Der står eksempelvis i § 19, at myndigheden ikke må træffe en afgørelse før de har gjort dig opmærksom på oplysninger i en sags faktiske omstændigheder og sørget for at du kan komme med din kommentar til oplysningerne. Forvaltningslovens §§ 22-25 sætter ord på at kommunen ved afgørelser altid skal komme med en begrundelse for afgørelsen med henvisning til retsregler, samt henvisninger til faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning. Afsluttende skal afgørelser ALTID følge sammen med en klagevejledning, som fortæller dig hvilken tidsfrist der er for klagen samt hvilken instans du retter klagen til. 

Offentligt ansatte har pligt til at skrive alle relevante oplysninger ned, når du eller samarbejdspartnere, har udtalt sig omkring din sag. Dette kaldes notatpligt og det er beskrevet i Offentlighedsloven § 13

Du har i de fleste tilfælde ret til at se, hvad der er skrevet om dig. Dette kaldes aktindsigt. Dine rettigheder ift. at få aktindsigt er beskrevet i Forvaltningsloven §§ 9-18. Nedenstående er et uddrag af § 9“Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter”.

Økonomisk og juridisk vejledning

Budget

Det kan være væsentligt for din fremtid, at du får et overskueligt budget, der hænger sammen. Det kan være svært, når du skal betale for kost og logi ud af din kontanthjælp, uddannelsesydelse eller pension.
Du kan i forbindelse med din handleplan få hjælp til at få lagt et budget, og din kommune har mulighed for at yde hjælp til afdrag på privat gæld. SAND har udarbejdet en oversigt over frivillig gældsrådgivning & juridisk rådgivning landet
over. Den kan du finde i højre side af skærmen. 

Gældssanering

I samarbejde med andre organisationer bl.a. Udsatterådet arbejder SAND for at det skal være muligt for udsatte mennesker at få gældssanering. Du kan læse Rådets skrivelse i højre side af skærmen. 

Mange udsatte har offentlig gæld, som de eksemplevis har fået på grund af togbøder. SKAT har derfor mulighed for at trække et skyldigt beløb inden du får udbetalt kontanthjælp. Der er dog hjemmel til at få henstand hvilket er beskrevet i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige”. Her er særligt § 5 stk 1 relevant, da den angiver hvor mange procent SKAT må inddrive afhængigt af din årlige indkomst. Den kaldes også tabeltræksgrænsen. Derudover er § 13 stk. 6 relevant, da den belyser, hvilke muligheder du har for at få eftergivelse eller henstand. 

Nedenstående er et uddrag af en mailkoorespondance med finanstilsynet omkring bankkonto/nemkonto til hjemløse:

Tak for din henvendelse til Finans Danmark.

Alle borger har ret til en konto jf. god skik-reglerne. Det, der nogle gange kan være en udfordring, er at få kunderne tilstrækkeligt legitimeret i forhold til kravene i hvidvaskreglerne.

Nedefor har jeg indsat en henvisning til vejledningen til hvidvaskreglerne. Som det fremgår heraf, er der i pkt. 50 tage stilling til fremgangsmåden for personer uden fast bopæl.

Hvis I oplever problemer i bankerne, kan I rette henvendelse til bankens klageansvarlige. Hvem, der er klageansvarlig i den enkelte bank, fremgår af bankens hjemmeside.

https://finanstilsynet.dk/da/Lovgivning/Lovsamling/Andretilsynslove/Hvidvask/VEJ-9184-240403

10.4.3.1 Krav om identitetsoplysninger

48. Hvis en kunde er en fysisk person, skal følgende identitetsoplysninger altid foreligge:

– Navn

– Adresse

– CPR-nr. eller anden lignende identifikationsoplysning, hvis kunden ikke har et CPR-nr.

49. Det er muligt at oprette konti til nyfødte børn, som endnu ikke er navngivet, når barnet har fået et CPR-nr. Barnet skal efter loven være navngivet senest seks måneder efter fødslen og virksomheden skal derfor senest på dette tidspunkt have indhentet oplysning om barnets navn.

50. Adressen skal være kundens permanente adresse (bopæl). F.eks. opfylder en postboks-adresse ikke kravet. I tilfælde af at kunden er hjemløs, kan det accepteres, at kundeforholdet oprettes, selvom adresseoplysninger ikke foreligger. Kunden kan i stedet indhente dokumentation fra kommunen, som bekræfter, at kunden er hjemløs. Alternativt kan en person fra kommunen ledsage den hjemløse, der bekræfter den hjemløses identitet. Indhentes oplysning om adressen ikke, skal virksomheden kunne begrunde over for tilsynsmyndigheden, at dette ikke er nødvendigt. Tilsvarende løsninger må findes ved andre tilfælde af umulighed.

51. I de situationer, hvor kunden ikke har et CPR-nr. (udlændinge, som ikke er bosiddende her i landet), skal anden lignende identifikationsoplysning indhentes. Det kan være det personregistreringsnummer, som anvendes af de offentlige myndigheder i det pågældende land, eller, hvis et sådant ikke anvendes, oplysninger om fødselsdato kombineret med fødested.

Gæld

Gældssanering af privatgæld

Hvis du har nogle truende gældsposter, kan din kommune undtagelsesvis yde dig hjælp til gældssanering af privatgæld. Det kan du læse om i Socialministeriets Vejledning om Lov om aktiv Socialpolitik.
Ud over hjælp fra din kommune til undtagelsesvis at betale privatgæld, har du også en mulighed for at få eftergivet offentlig gæld. Socialministeriet har i et brev af 23. marts 2007 skrevet om et forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige, det kan f.eks. være skattegæld, børnebidrag, momsgæld, licensrestance m.v.

For at du kan komme i betragtning, skal du

–         have modtaget kontanthjælp i uafbrudt 4 år eller mere
–         være under uddannelse, revalidering eller i arbejde

Opfylder du disse 2 betingelser, kan du gradvist få eftergivet offentlig gæld over 5 år, men det er en forudsætning, at du forbliver i arbejde, uddannelse eller under revalidering.

Afbetaling på offentlig gæld

D. 1/11 2005 trådte en ændring i kraft i inddrivelsesloven. Denne ændring betyder, at man nu normalt først kan afkræves at betale af på sin offentlige gæld, når man har en nettoindkomst på minimum 85.000/årligt. Man skal med andre ord have råd til at betale af på gælden. Det har kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister som udgangspunkt ikke i forhold til de nye regler. Fra loven trådte i kraft må der ikke foretages lønindeholdelse.

Læs hele bekendtgørelsen her: BEK nr 1365 af 19/12/2008

Projekt Udenfor har sammenfattet reglerne i et letlæseligt notat – hent det i menuen til højre på siden.

Helbred

Det kan også være, at du har behov for hjælp til alkoholbehandling, behandling af stofmisbrug, hjælp fra psykiater, psykolog m.v.

Disse former for behandling er vigtige at få beskrevet evt. i sammenhæng med en revalideringsplan.

I handleplanen er det vigtigt, at du får beskrevet den hjælp, som du har behov for helbredsmæssigt. Det kan f.eks. være hjælp til en øjenlidelse/briller, til ørelæge, tandlæge eller måske fysioterapeut med genoptræning.

SAND/SANDudvalg

Få rådgivning hos SAND-udvalgene

Der findes SAND-udvalg forskellige steder i hele Danmark. De kan hjælpe dig med at fortolke og tyde reglerne for den enkelte boform, og give dig gode råd og vejledning hvis du er kørt fast i systemer, har brug for informationer om andre boformer, lovgivning osv.

Find dit lokale SAND udvalg her

Link og artikelsamling

Princip adgøresle ang. Integrationsydelse.pdf ankestyrelsen

socialjura

www.k10.dk

bisidder.dk

behandlosordenligt

gadejuristen

AKTUELT

LOMMEBOG FOR HJEMLØSE

SAND har udgivet en lommebog for hjemløse med regler og rettigheder, der er gode at kende

Læs Mere

Generalforsamling 2024: Valg til SANDs bestyrelse

Hvilke udvalg kan stille kandidater op til SANds bestyrelse?

Læs Mere

Hjemløsetælling 2024

Så ramte vi uge 6. Så skal alle hjemløse skrives i mandtal.

Læs Mere