Du er her

Hjemløs - det behøver man ikke at være

Socialudvalget i København skal d. 18. maj for en gangs skyld behandle et visionært forslag, frem for at diskutere budgetnedskæringer, fristes jeg til at sige. Socialdemokraterne præsenterer nogle længe tiltrængte visioner på hjemløseområdet. Ligesom storebror på Borgen mener de, at det vil give et bedre resultat at investere sig ud af krisen end at skære ned. På netop hjemløseområdet kan SAND – De hjemløses landsorganisation kun være enige med dem. 

Socialdemokraterne vil have København til at gå forrest i at forbedre indsatsen for hjemløse ved bl.a. lave en bred og sammenhængende indsats, hvor psykologisk bistand og en kvalitativ forbedring af de midlertidige boformer er en del af løsningen. Hvordan man specifikt vil gribe sagen an vil jeg se frem til at høre mere om, men i første omgang vil jeg glæde mig over viljen til at tænke nyt og stort.

Hvad der også er værd at lægge mærke til, er det forebyggende sigte forslaget har. Vi har en national hjemløsestrategi, der stort set kun fokuserer på hvordan man får hjemløse i egen bolig. Staten bør også have en ambition om at undgå at borgere bliver hjemløse. Det er som om man skal helt ned i dyndet og vende før man kan blive hjulpet. Som om en ordentlig røvtur lærer en at få sine alt for få midler til at slå til, få styr på sit misbrug eller løse sine sociale og psykiske problemer.

Vi ved at antallet af udsættelser af steget voldsomt lige siden fogedretterne begyndte at registrere udsættelsessagerne tilbage i 2002. Vi ved også at tæt på hver fjerde af dem, der bliver smidt ud af deres lejlighed, fortsat er uden bolig efter der er gået et år. Vi ved tilmed at de, der bliver smidt ud, har færre penge mellem hænderne end lejere generelt, og at de har flere sociale problemer og et større misbrug end godt er. Vi ved det koster kommunen en pæn bunke penge, når folk sættes på gaden og endnu flere penge når de efterfølgende skal have hjælp til at komme på fode igen. For slet ikke at tale om hvad det gør ved mennesker at blive smidt ud af deres hjem….

Til trods for al denne viden om udsættelsers ulyksaligheder gør det offentlige hjælpesystem ikke noget for at stoppe den stadig stigende strøm af lejere, der udsættes. Vi er ret ligeglade med de der har en bolig, men har svært ved at holde fast i den, af den ene eller anden grund: derfor de mange udsættelser.

Det behøver ikke at være sådan.

Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND – De hjemløses landsorganisation