Du er her

Helle: Min vej ind i SAND

Jeg blev hjemløs omkring maj-juni 2010. I juli kom jeg på forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk. Indtil da havde jeg boet hist og her udenfor og hos venner forskellige steder.

Hyttetur med kvindenetværket

På Karlsvognen kom beboerrådsformanden hen til mig en formiddag og viste mig bagsiden af et månedsbrev som hed SANDsigeren, det var fra noget der hed SAND - De hjemløses landsorganisation. Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for at læse månedsbreve som sådanne.

Nå, men på bagsiden var der et tilbud til alle nuværende og tidligere hjemøse kvinder. Det var en hyttetur med andre i samme situation som mig eller som havde været der hvor jeg var nu. Jeg læste lidt på det og lagde det fra mig. Så kiggede jeg lidt på det igen senere på dagen og lagde det fra mig. Beboerrådsformanden spurgte om jeg havde læst om tilbuddet og jeg svarede det havde jeg, men jeg vidste ikke rigtig om det var noget for mig, for jeg havde ikke råd til at tage med.

Han siger så, at det er ikke noget, der kommer til at koste mig noget. Det hele er gratis og han synes, jeg skulle tage med.

Der går en dag eller to, og så griber jeg fat i min telefon i lommen og ringer til denne Sofie, der var kontaktpersonenen for hytteturen. Vi får aftalt at jeg skal med på hytteturen.

Jeg har aldrig været god til det med at snakke med en gruppe kvinder, men det gik nu meget godt. Til trods for min angst for at være alene, valgte jeg at bo alene på et af hyttens mange værelser og dog stadig i nærheden af noget personale.

Det var en superhyggelig hyttetur og jeg fik snakket med et par stykker af de kvinder, der havde været i SAND, i en længere periode.

Mere og mere aktiv i SAND

Efter hytteturen fulgte der så fælles SAND møder.  Og da der var generalforsamling i SAND Nordvestsjælland var jeg med for at se hvad det var, men jeg holdt mig passiv hele vejen igennem. SANDs kvindenetværk tog på ture som jeg deltog i, og jeg var med til det årlige Brugernes Bazar og Hjemløsedagen i København. Jeg var også på tillidsmandskursus og lovgivningskursus.

I 2012 tog det fart. Jeg blev valgt ind i SAND Nordvestsjællands bestyrelse som sekretær og i hovedbestyrelsen som eneste suppleant. Jeg var med til endnu flere kursuser, konferencer og møder end nogen sinde.

I 2013 blev jeg næstformand, og kasserer i SAND Nordvestsjælland og 2. suppleant i hovedbestyrelsen og privat blev jeg gift og separeret samme år - og trak mig fra mine poster 3 måneder før tid pga. den forestående skilsmisse. Jeg brød sammen og kunne ikke hænge sammen.

I 2014 fik jeg min skilsmisse igennem. jeg gennemførte 3 måneder på højskole for at tabe mig, selv om jeg nok desværre har taget det hele på igen.

Det klør i fingrene...

Nu og i 2014 arbejder jeg stadig med at sige nej til alle de spændende ting, der sker i SAND. jeg vil rigtig gerne hjælpe alle, men jeg er desværre nød til at hjælpe mig selv først og fremmest. Så det med at være bisidder for folk der har brug for det, det ligger på stand-by. Og tro mig det klør i mine fingre for at være med i SAND arbejdet for det er de svage i samfundet mit hjerte banker for, det er derfor jeg er sat på jorden.

Der er flere, der mener jeg skal med til den næste generalforsamling for SAND Nordvestsjælland, men det tør jeg ikke for jeg kan ikke sidde der og have kløe i mine fingre for at hjælpe, når jeg ved den første jeg skal hjælpe er mig selv. Men SAND er mit hjerte og var jeg ikke den bangebuks jeg nu er, havde jeg selv fået tatoveret SAND manden eller mælkebøtten (SANDs logo, red.) på min arm, lige som vores landsformand.

SAND er en stor familie. Nogle er mere aktive end andre. De mest aktive er som far, mor, bror, søster. De mindre aktive er tanter, onkler kusiner og fætre...

Vi har et rigtig godt sammenhold, og det jeg ikke har forstand på eller ikke lige kan hjælpe med fordi det ikke er mit område, eller noget i den stil,  det giver jeg videre til en i min SAND-familie.

 

Jeg blev hjemløs omkring maj-juni 2010. I juli kom jeg på forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk. Indtil da havde jeg boet hist og her udenfor og hos venner forskellige steder.

Hyttetur med kvindenetværket

På Karlsvognen kom beboerrådsformanden hen til mig en formiddag og viste mig bagsiden af et månedsbrev som hed SANDsigeren, det var fra noget der hed SAND - De hjemløses landsorganisation. Jeg har aldrig rigtig interesseret mig for at læse månedsbreve som sådanne.

Nå, men på bagsiden var der et tilbud til alle nuværende og tidligere hjemøse kvinder. Det var en hyttetur med andre i samme situation som mig eller som havde været der hvor jeg var nu. Jeg læste lidt på det og lagde det fra mig. Så kiggede jeg lidt på det igen senere på dagen og lagde det fra mig. Beboerrådsformanden spurgte om jeg havde læst om tilbuddet og jeg svarede det havde jeg, men jeg vidste ikke rigtig om det var noget for mig, for jeg havde ikke råd til at tage med.

Han siger så, at det er ikke noget, der kommer til at koste mig noget. Det hele er gratis og han synes, jeg skulle tage med.

Der går en dag eller to, og så griber jeg fat i min telefon i lommen og ringer til denne Sofie, der var kontaktpersonenen for hytteturen. Vi får aftalt at jeg skal med på hytteturen.

Jeg har aldrig været god til det med at snakke med en gruppe kvinder, men det gik nu meget godt. Til trods for min angst for at være alene, valgte jeg at bo alene på et af hyttens mange værelser og dog stadig i nærheden af noget personale.

Det var en superhyggelig hyttetur og jeg fik snakket med et par stykker af de kvinder, der havde været i SAND, i en længere periode.

Mere og mere aktiv i SAND

Efter hytteturen fulgte der så fælles SAND møder.  Og da der var generalforsamling i SAND Nordvestsjælland var jeg med for at se hvad det var, men jeg holdt mig passiv hele vejen igennem. SANDs kvindenetværk tog på ture som jeg deltog i, og jeg var med til det årlige Brugernes Bazar og Hjemløsedagen i København. Jeg var også på tillidsmandskursus og lovgivningskursus.

I 2012 tog det fart. Jeg blev valgt ind i SAND Nordvestsjællands bestyrelse som sekretær og i hovedbestyrelsen som eneste suppleant. Jeg var med til endnu flere kursuser, konferencer og møder end nogen sinde.

I 2013 blev jeg næstformand, og kasserer i SAND Nordvestsjælland og 2. suppleant i hovedbestyrelsen og privat blev jeg gift og separeret samme år - og trak mig fra mine poster 3 måneder før tid pga. den forestående skilsmisse. Jeg brød sammen og kunne ikke hænge sammen.

I 2014 fik jeg min skilsmisse igennem. jeg gennemførte 3 måneder på højskole for at tabe mig, selv om jeg nok desværre har taget det hele på igen.

Det klør i fingrene...

Nu og i 2014 arbejder jeg stadig med at sige nej til alle de spændende ting, der sker i SAND. jeg vil rigtig gerne hjælpe alle, men jeg er desværre nød til at hjælpe mig selv først og fremmest. Så det med at være bisidder for folk der har brug for det, det ligger på stand-by. Og tro mig det klør i mine fingre for at være med i SAND arbejdet for det er de svage i samfundet mit hjerte banker for, det er derfor jeg er sat på jorden.

Der er flere, der mener jeg skal med til den næste generalforsamling for SAND Nordvestsjælland, men det tør jeg ikke for jeg kan ikke sidde der og have kløe i mine fingre for at hjælpe, når jeg ved den første jeg skal hjælpe er mig selv. Men SAND er mit hjerte og var jeg ikke den bangebuks jeg nu er, havde jeg selv fået tatoveret SAND manden eller mælkebøtten (SANDs logo, red.) på min arm, lige som vores landsformand.

SAND er en stor familie. Nogle er mere aktive end andre. De mest aktive er som far, mor, bror, søster. De mindre aktive er tanter, onkler kusiner og fætre...

Vi har et rigtig godt sammenhold, og det jeg ikke har forstand på eller ikke lige kan hjælpe med fordi det ikke er mit område, eller noget i den stil,  det giver jeg videre til en i min SAND-familie.