Du er her

Konservative: Glæder os over fokus, men ville gerne have haft flere penge til hjemløse

tor, 21-11-2019, 10:20
Sofie Bay-Petersen
Informationsmedarbejder, SAND
Forhandlingerne om sats-reserven er landet

Styrket indsats til implementering af Housing First, permanent støtte til nødovernatning, frivillig gældsrådgivning og Ombold. Det er de aftryk, Konservative har fået sat på udmøntningen af sats-reserven, når man taler hjemløshed. Men hvad mener de hjemløse selv? Dem det hele handler om? Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører hos Konservative mødtes med Jonas Laursen og Daniel Høybye fra SAND til en snak.

Af Sofie Bay-Petersen, SAND 

Snakken går nærmest allerede inden vi har fået sat os om bordet. Der er ikke tvivl om at det her er et område der ligger alle parter på sinde: Brigitte Klintskov Jerkel fordi hun med næb og klør har kæmpet for at få sat et solidt aftryk, der kan komme hjemløse til gode, på aftalen om sats-reserven, der består i alt består af 740 millioner over de næste fire år, og som skal dække en lang række områder inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område. Daniel Høybye og Jonas Laursen har andre aktier i diskussionen: De har begge levet som hjemløse og er nu aktive i SAND - De hjemløses landsorganisation. Og de har med kyshånd taget imod Brigittes invitation til en snak om det hun har fået forhandlet igennem.

Brigitte: Den handleplan på hjemløseområdet der ligger nu, den udløber i 2021. Parallelt hermed ønsker vi at bruge penge på at vidensafdække området, fx housing first. Hvad har virket godt, hvad kan være bedre? Parterne præsenteres for det vidensafdækningen inden sommerferien 2021 og drøfter i den forbindelse udmøntningen af sats-reserven for 2022 med henblik på at finde midler til de indsatser der virker.

Jonas: Ift. Housing First; jeg kan godt blive nysgerrig på hvad det er I mener der skal til for at kunne skabe de her billige boliger, der skal til for at Housing First kan lykkes?

Brigitte: Man skal fx have lov at bo flere i samme lejlighed på separate lejekontrakter. Men kommunerne skal også blive bedre til at levere på at bygge flere billige boliger til udsatte.

Jonas: Der er et stort problem i at bygge de billige 1-værelseslejligheder. I Københavns kommune er der fx den her særregel om at lejlighederne skal være 95 km2. I gennemsnit pr. boligblok. Og det gør det jo rigtigt svært at få bygget de små boliger - og dermed bruge housing first optimalt.

Brigitte: Det er nyt for mig - det er noget, jeg gerne vil tage med tilbage, men jeg kan ikke love noget.
 

Jonas: Hvad med treatment first - altså behandling? Det vi oplever, er at færre og færre får bevilget behandling. Og nogen kan ikke klare en bolig før de får behandling, men de skal have en bolig før de kan komme i behandling.

Brigitte: Det er et problem når kommunerne gør det op i kasser. Det samme med diagnoser og misbrug. Det er det samme når man selv-medicinerer sig selv fordi man har nogle problemer og så finder man selv en løsning. Og så kan man ikke få hjælp til det ene før der er styr på det andet, men nu hænger det jo ligesom tæt sammen. Det har vi meget fokus på og har talt meget om, er at ingen skal lande mellem to stole. Der skal være en helhed.

Gæld spiller en kæmpe rolle

Brigitte; Vi har også prioriteret gældsrådgivning, da 26% af hjemløse anfører økonomiske årsager som en del af problemet ifølge seneste tælling (Hjemløshed i Danmark 2019, red.).

Daniel: Der er ikke tvivl om at gæld spiller en kæmpe rolle. Nogle hjemløse tager jo fx mikrolån - mange, mange mikrolån - for at kunne komme ind i en lejlighed, hvis de ikke kan få et indskudslån. De sidder i en bundløs gæld der kunne have været undgået… Man fastholder dem i et miljø og en situation der kunne have været undgået.

Jonas: Hvorfor er det hos civilsamfundet denne opgave ligger? Hvorfor er det ikke en del af den samlede pakke, når man fx søger kontanthjælp eller når man bor på et herberg som? Det her er noget dit herberg skal hjælpe dig med at få overblik over som en del af dit ophold.

Brigitte: Det ville man godt kunne kigge på. Men jeg tror det er godt hvis det er en blanding. Mange siger, at hvis man har dårlige erfaringer med myndighederne, så er det rart at det er en frivillig, der jo heller ikke har samme notatpligt som offentlige myndigheder, fx hvis der er børn involveret kan det være svært.

Nødovernatning: Et permanent plaster i de kolde måneder

Brigitte: En anden ting, vi har fået med, er midler til nødovernatning. Det bliver en pulje man kan søge ind på.

Jonas: Hvordan kan det være I har lagt vægt på at der skal være faste midler til nødherberg i stedet for til permanente herbergspladser? Bliver det ikke en permanent lappeløsning?? Kvaliteten er ringere på et nødherberg end på et almindeligt herberg.

Brigitte: Det løser ikke noget generelt, nej, men det løser noget i de kolde måneder om vinteren, så man kan sige at det løser en akut situation. Men det er helt rigtigt at det løser ikke noget på den lange bane og der er det helt rigtigt, at det er nødvendigt at sætte initiativer i gang ift. billige boliger og i det hele taget få kigget på de øvrige problemer man slås med som hjemløs ift. at kunne være i en fast bolig og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Men bliver I aldrig trætte af at give statslige penge til en kommunal opgave? Det er jo kommunerne der har pligt til at sikre folk tag over hovedet?

- SAND 

Daniel: Der er altså ingen pladser, selvom kommunen hævder det modsatte. Folk giver op undervejs - fx er det et kæmpe problem at man ikke må have hunde med. Der er folk der afskærer sig selv totalt fra hjælp fordi de har hund. Og det er jo både socialt man har hund, men også med hensyn til sikkerhed. Vi rammer en masse mure hele tiden. Folk hænger fast på gaden og bliver dårligere og dårligere og dyrere og dyrere at hjælpe. De her natherberg, I vil give mere til - kunne man målrette hjælpen lidt? Ellers ender folk på gaden igen, hvis de ikke passer til tilbuddet.

Brigitte: Så langt er vi ikke kommet endnu. Nu er det at få afsat pengene så man kan søge dem og så må vi ned i detaljerne senere. Men det vil jeg gerne tage med videre når vi skal arbejde mere med det i detaljen.

Jonas: Men bliver I aldrig trætte af at give statslige penge til en kommunal opgave? Det er jo kommunerne der har pligt til at sikre folk tag over hovedet?

Brigitte: Jo jo, det gør vi. Men vi kan jo heller ikke gøre ingenting og lade stå til. Vi forsøger at holde dem op på den forpligtelse de har, men det er jo hele tiden prioritering hos kommunerne.

Jonas: Hvad er du gladest for kom med i aftalen? Og hvad ville du gerne have opnået i forhandlingerne?

Brigitte: Jeg er glad for at der blev afsat penge, jeg er glad for fokus, jeg er glad for at vi skal vidensafdække. Jeg ville bare gerne have sat endnu flere penge af til området. Og så er det vigtigt for mig at der er skrevet tydeligt ind i tekstaftalen at parterne mødes i sommeren 2021 og drøfter vidensafdækningen og i den forbindelse drøfter midler til udmøntningen af reserven for 2022 og frem.

 

 

Styrket indsats til implementering af Housing First, permanent støtte til nødovernatning, frivillig gældsrådgivning og Ombold. Det er de aftryk, Konservative har fået sat på udmøntningen af sats-reserven, når man taler hjemløshed. Men hvad mener de hjemløse selv? Dem det hele handler om? Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører hos Konservative mødtes med Jonas Laursen og Daniel Høybye fra SAND til en snak.

Af Sofie Bay-Petersen, SAND 

Snakken går nærmest allerede inden vi har fået sat os om bordet. Der er ikke tvivl om at det her er et område der ligger alle parter på sinde: Brigitte Klintskov Jerkel fordi hun med næb og klør har kæmpet for at få sat et solidt aftryk, der kan komme hjemløse til gode, på aftalen om sats-reserven, der består i alt består af 740 millioner over de næste fire år, og som skal dække en lang række områder inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område. Daniel Høybye og Jonas Laursen har andre aktier i diskussionen: De har begge levet som hjemløse og er nu aktive i SAND - De hjemløses landsorganisation. Og de har med kyshånd taget imod Brigittes invitation til en snak om det hun har fået forhandlet igennem.

Brigitte: Den handleplan på hjemløseområdet der ligger nu, den udløber i 2021. Parallelt hermed ønsker vi at bruge penge på at vidensafdække området, fx housing first. Hvad har virket godt, hvad kan være bedre? Parterne præsenteres for det vidensafdækningen inden sommerferien 2021 og drøfter i den forbindelse udmøntningen af sats-reserven for 2022 med henblik på at finde midler til de indsatser der virker.

Jonas: Ift. Housing First; jeg kan godt blive nysgerrig på hvad det er I mener der skal til for at kunne skabe de her billige boliger, der skal til for at Housing First kan lykkes?

Brigitte: Man skal fx have lov at bo flere i samme lejlighed på separate lejekontrakter. Men kommunerne skal også blive bedre til at levere på at bygge flere billige boliger til udsatte.

Jonas: Der er et stort problem i at bygge de billige 1-værelseslejligheder. I Københavns kommune er der fx den her særregel om at lejlighederne skal være 95 km2. I gennemsnit pr. boligblok. Og det gør det jo rigtigt svært at få bygget de små boliger - og dermed bruge housing first optimalt.

Brigitte: Det er nyt for mig - det er noget, jeg gerne vil tage med tilbage, men jeg kan ikke love noget.
 

Jonas: Hvad med treatment first - altså behandling? Det vi oplever, er at færre og færre får bevilget behandling. Og nogen kan ikke klare en bolig før de får behandling, men de skal have en bolig før de kan komme i behandling.

Brigitte: Det er et problem når kommunerne gør det op i kasser. Det samme med diagnoser og misbrug. Det er det samme når man selv-medicinerer sig selv fordi man har nogle problemer og så finder man selv en løsning. Og så kan man ikke få hjælp til det ene før der er styr på det andet, men nu hænger det jo ligesom tæt sammen. Det har vi meget fokus på og har talt meget om, er at ingen skal lande mellem to stole. Der skal være en helhed.

Gæld spiller en kæmpe rolle

Brigitte; Vi har også prioriteret gældsrådgivning, da 26% af hjemløse anfører økonomiske årsager som en del af problemet ifølge seneste tælling (Hjemløshed i Danmark 2019, red.).

Daniel: Der er ikke tvivl om at gæld spiller en kæmpe rolle. Nogle hjemløse tager jo fx mikrolån - mange, mange mikrolån - for at kunne komme ind i en lejlighed, hvis de ikke kan få et indskudslån. De sidder i en bundløs gæld der kunne have været undgået… Man fastholder dem i et miljø og en situation der kunne have været undgået.

Jonas: Hvorfor er det hos civilsamfundet denne opgave ligger? Hvorfor er det ikke en del af den samlede pakke, når man fx søger kontanthjælp eller når man bor på et herberg som? Det her er noget dit herberg skal hjælpe dig med at få overblik over som en del af dit ophold.

Brigitte: Det ville man godt kunne kigge på. Men jeg tror det er godt hvis det er en blanding. Mange siger, at hvis man har dårlige erfaringer med myndighederne, så er det rart at det er en frivillig, der jo heller ikke har samme notatpligt som offentlige myndigheder, fx hvis der er børn involveret kan det være svært.

Nødovernatning: Et permanent plaster i de kolde måneder

Brigitte: En anden ting, vi har fået med, er midler til nødovernatning. Det bliver en pulje man kan søge ind på.

Jonas: Hvordan kan det være I har lagt vægt på at der skal være faste midler til nødherberg i stedet for til permanente herbergspladser? Bliver det ikke en permanent lappeløsning?? Kvaliteten er ringere på et nødherberg end på et almindeligt herberg.

Brigitte: Det løser ikke noget generelt, nej, men det løser noget i de kolde måneder om vinteren, så man kan sige at det løser en akut situation. Men det er helt rigtigt at det løser ikke noget på den lange bane og der er det helt rigtigt, at det er nødvendigt at sætte initiativer i gang ift. billige boliger og i det hele taget få kigget på de øvrige problemer man slås med som hjemløs ift. at kunne være i en fast bolig og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Men bliver I aldrig trætte af at give statslige penge til en kommunal opgave? Det er jo kommunerne der har pligt til at sikre folk tag over hovedet?

- SAND 

Daniel: Der er altså ingen pladser, selvom kommunen hævder det modsatte. Folk giver op undervejs - fx er det et kæmpe problem at man ikke må have hunde med. Der er folk der afskærer sig selv totalt fra hjælp fordi de har hund. Og det er jo både socialt man har hund, men også med hensyn til sikkerhed. Vi rammer en masse mure hele tiden. Folk hænger fast på gaden og bliver dårligere og dårligere og dyrere og dyrere at hjælpe. De her natherberg, I vil give mere til - kunne man målrette hjælpen lidt? Ellers ender folk på gaden igen, hvis de ikke passer til tilbuddet.

Brigitte: Så langt er vi ikke kommet endnu. Nu er det at få afsat pengene så man kan søge dem og så må vi ned i detaljerne senere. Men det vil jeg gerne tage med videre når vi skal arbejde mere med det i detaljen.

Jonas: Men bliver I aldrig trætte af at give statslige penge til en kommunal opgave? Det er jo kommunerne der har pligt til at sikre folk tag over hovedet?

Brigitte: Jo jo, det gør vi. Men vi kan jo heller ikke gøre ingenting og lade stå til. Vi forsøger at holde dem op på den forpligtelse de har, men det er jo hele tiden prioritering hos kommunerne.

Jonas: Hvad er du gladest for kom med i aftalen? Og hvad ville du gerne have opnået i forhandlingerne?

Brigitte: Jeg er glad for at der blev afsat penge, jeg er glad for fokus, jeg er glad for at vi skal vidensafdække. Jeg ville bare gerne have sat endnu flere penge af til området. Og så er det vigtigt for mig at der er skrevet tydeligt ind i tekstaftalen at parterne mødes i sommeren 2021 og drøfter vidensafdækningen og i den forbindelse drøfter midler til udmøntningen af reserven for 2022 og frem.