Du er her

Københavns Kommunes hjemløsepakke

fre, 07-09-2018, 13:14
Sofie Bay-Petersen
Informationsmedarbejder, SAND
En gave til os hjemløse?

Af Kim Allan Jensen, formand f. SAND Hovedstaden, SAND - De hjemløses landsorganisation; Sundholmsvej 34, st., 2300 København S

Budgetforhandlingerne for 2019 er skudt i gang i Københavns Kommune. Set her fra de hjemløses bænk, plejer den slags mere at ligne en slagtehal end et gavebord: nedskæring på nedskæring amputerer tilbudsviften og efterlader åbne sår i de tilbageværende tilbud.

I år er socialforvaltningen imidlertid gået til budgetforhandlingerne med en hjemløsepakke, som ud over en masse gode intentioner om at opkvalificere medarbejderne, brobygning mellem forvaltningerne og fokus på både unge hjemløse, kvinder i hjemløshed og grønlændere, også har nogle konkrete tiltag, som er værd at fremhæve.

Det foreslås bl.a. at der bygges 36 skæve boliger. Det er det mest ambitiøse forslag på hjemløseområdet jeg kan huske at have set fra Københavns Kommune. For det første er målgruppen for skæve boliger nogen af de hjemløse, det er svært at give et tilbud, der giver mening for dem - med andre ord; de er svære at få i bolig. For det andet er byggekroner målrettet boliger til hjemløse (billige boliger) ikke noget Københavns Kommune har tradition for. Alle i hjemløseverdenen husker formentligt at Københavns Kommune i 2013 sendte 73 millioner byggekroner tilbage til staten fordi de ikke ville afsætte midler til driften af boligerne, herunder den nødvendige bostøtte til at hjemløse kunne fungere i boligerne.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Med yderligere 36 skæve boliger, vil man øge kapaciteten med ca. 50 procent, hvis vi medregner de 22 boliger, der er planlagte, men endnu ikke opført. Når og hvis alle disse skæve huse er bygget, synes jeg man er rigtig godt med i Københavns kommune når det gælder skæve huse.

Men skæve huse skal ikke gøre det alene. Hjemløsepakken adresserer også det stadigt stigende behov for botilbud, hvor hjemløse med somatiske plejebehov kan bo. Det kan være folk, der har levet et hårdt liv med misbrug, der nu har brug for permanent omsorg og pleje. Fixerummene i København har reddet en masse misbrugeres liv og vil forhåbentligt også gøre det i fremtiden. Derfor må vi også forvente, at der bliver brug for endnu flere af den slags pladser. Folk overlever, men det slider stadig på kroppen at være stofmisbruger. Københavns Kommune konstaterede allerede i 2009, at der var behov for flere pladser af denne slags, men har endnu ikke lavet en eneste ny plads. Siden da er behovet kun steget og pt. er der 40 borgere på venteliste til en plejeplads. Forslaget om at lave 50 – 60 pladser, til borgere, der har brug for lidt mere støtte end vores herberger og forsorgshjem skal tilbyde, er en kærkommen ”gave”.

Et tredje interessant element i hjemløsepakken er Kommunens forsøg på at skaffe billige boliger. I tre årtier har kommunen ført en politik, der skulle minimere mulighederne for kontanthjælpsmodtagere og lignende for at bosætte sig i København. Andelen af ”billige boliger” er faldet dramatisk. Det gør, at man i dag står med et fuldstændig skævvredet boligmarked. For at råde bod på det, foreslås det, at man som et frikommuneforsøg laver udslusningsboliger og inklusionsboliger til udsatte, hvor der gives massiv økonomisk støtte til huslejen. Sådan noget kan netop kun ske som et frikommuneforsøg. Det viser med al tydelighed, hvad det er for strukturelle problemer kommunen har skabt: Der er for få ”billige” boliger.

Men for at løse problemet inden for en overskuelig årrække, kræver der mere end Københavns Kommune kan levere. Kontanthjælpsloftet sætter grænser for hvor meget der kan gives i boligstøtte og i særlig støtte (§ 34). Før loftet var der dog også grænser for, hvad man kunne give i økonomisk støtte til huslejen. Pointen er, at så længe der ikke findes en mere fleksibel lovgivning på dette område, der i højere grad giver kommunen mulighed for at give lavindkomstgruppen en dyrere bolig end de reelt har råd til, lå længe vil man skabe ghettoer og øge de sociale spændinger mellem rige og fattige.

Københavns Kommune er paradoksalt nok gået forrest i kampen for at øge muligheden for at bygge boliger med en ”lav” husleje. De har gentagende gange påpeget behovet for ændringer i planloven, almenboligloven og fremhævet andre tiltag Folketinget burde lave, for at understøtte kommunernes mulighed for at bygge billige boliger.

Indtil Københavns Kommune og Folketinget beslutter sig for, at København også skal være en by for folk med lave indkomster, hilser vi hjemløse alle kreative muligheder velkomne – også dem Københavns Kommunes socialudvalg præsenterer i den handleplan for hjemløseområdet, som hjemløsepakken officielt hedder. 

 

Af Kim Allan Jensen, formand f. SAND Hovedstaden, SAND - De hjemløses landsorganisation; Sundholmsvej 34, st., 2300 København S

Budgetforhandlingerne for 2019 er skudt i gang i Københavns Kommune. Set her fra de hjemløses bænk, plejer den slags mere at ligne en slagtehal end et gavebord: nedskæring på nedskæring amputerer tilbudsviften og efterlader åbne sår i de tilbageværende tilbud.

I år er socialforvaltningen imidlertid gået til budgetforhandlingerne med en hjemløsepakke, som ud over en masse gode intentioner om at opkvalificere medarbejderne, brobygning mellem forvaltningerne og fokus på både unge hjemløse, kvinder i hjemløshed og grønlændere, også har nogle konkrete tiltag, som er værd at fremhæve.

Det foreslås bl.a. at der bygges 36 skæve boliger. Det er det mest ambitiøse forslag på hjemløseområdet jeg kan huske at have set fra Københavns Kommune. For det første er målgruppen for skæve boliger nogen af de hjemløse, det er svært at give et tilbud, der giver mening for dem - med andre ord; de er svære at få i bolig. For det andet er byggekroner målrettet boliger til hjemløse (billige boliger) ikke noget Københavns Kommune har tradition for. Alle i hjemløseverdenen husker formentligt at Københavns Kommune i 2013 sendte 73 millioner byggekroner tilbage til staten fordi de ikke ville afsætte midler til driften af boligerne, herunder den nødvendige bostøtte til at hjemløse kunne fungere i boligerne.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Vi håber planerne er mere gennemtænkte denne gang og at de skæve boliger – hvis planen ellers vedtages – bygges hurtigt. Tidligere tiders skæve boligbyggerier har vist, at det ikke er nemt at finde byggegrunde i kommunen til denne type boliger.

Med yderligere 36 skæve boliger, vil man øge kapaciteten med ca. 50 procent, hvis vi medregner de 22 boliger, der er planlagte, men endnu ikke opført. Når og hvis alle disse skæve huse er bygget, synes jeg man er rigtig godt med i Københavns kommune når det gælder skæve huse.

Men skæve huse skal ikke gøre det alene. Hjemløsepakken adresserer også det stadigt stigende behov for botilbud, hvor hjemløse med somatiske plejebehov kan bo. Det kan være folk, der har levet et hårdt liv med misbrug, der nu har brug for permanent omsorg og pleje. Fixerummene i København har reddet en masse misbrugeres liv og vil forhåbentligt også gøre det i fremtiden. Derfor må vi også forvente, at der bliver brug for endnu flere af den slags pladser. Folk overlever, men det slider stadig på kroppen at være stofmisbruger. Københavns Kommune konstaterede allerede i 2009, at der var behov for flere pladser af denne slags, men har endnu ikke lavet en eneste ny plads. Siden da er behovet kun steget og pt. er der 40 borgere på venteliste til en plejeplads. Forslaget om at lave 50 – 60 pladser, til borgere, der har brug for lidt mere støtte end vores herberger og forsorgshjem skal tilbyde, er en kærkommen ”gave”.

Et tredje interessant element i hjemløsepakken er Kommunens forsøg på at skaffe billige boliger. I tre årtier har kommunen ført en politik, der skulle minimere mulighederne for kontanthjælpsmodtagere og lignende for at bosætte sig i København. Andelen af ”billige boliger” er faldet dramatisk. Det gør, at man i dag står med et fuldstændig skævvredet boligmarked. For at råde bod på det, foreslås det, at man som et frikommuneforsøg laver udslusningsboliger og inklusionsboliger til udsatte, hvor der gives massiv økonomisk støtte til huslejen. Sådan noget kan netop kun ske som et frikommuneforsøg. Det viser med al tydelighed, hvad det er for strukturelle problemer kommunen har skabt: Der er for få ”billige” boliger.

Men for at løse problemet inden for en overskuelig årrække, kræver der mere end Københavns Kommune kan levere. Kontanthjælpsloftet sætter grænser for hvor meget der kan gives i boligstøtte og i særlig støtte (§ 34). Før loftet var der dog også grænser for, hvad man kunne give i økonomisk støtte til huslejen. Pointen er, at så længe der ikke findes en mere fleksibel lovgivning på dette område, der i højere grad giver kommunen mulighed for at give lavindkomstgruppen en dyrere bolig end de reelt har råd til, lå længe vil man skabe ghettoer og øge de sociale spændinger mellem rige og fattige.

Københavns Kommune er paradoksalt nok gået forrest i kampen for at øge muligheden for at bygge boliger med en ”lav” husleje. De har gentagende gange påpeget behovet for ændringer i planloven, almenboligloven og fremhævet andre tiltag Folketinget burde lave, for at understøtte kommunernes mulighed for at bygge billige boliger.

Indtil Københavns Kommune og Folketinget beslutter sig for, at København også skal være en by for folk med lave indkomster, hilser vi hjemløse alle kreative muligheder velkomne – også dem Københavns Kommunes socialudvalg præsenterer i den handleplan for hjemløseområdet, som hjemløsepakken officielt hedder.