Du er her

Hjemløsetælling 2019

fre, 08-02-2019, 15:18
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation
Endnu et kig i krystalkuglen

Hjemløsetælling 2019

I denne uge har man for 7. gang forsøgt at tælle alle hjemløse I Danmark. Det er VIVE, der med god hjælp fra 1.500 sociale tilbud og myndigheder, skal kortlægge hjemløsheden i Danmark.

Der tælles hjemløse hvert andet år. Første gang var 2007. Stort set hver gang man har talt os, er der kommet flere til. Fra 2009 til 2017 har der været en stigning på 33 procent. Jeg tror desværre, vi igen vil se en stigning. Spørgsmålet er kun hvilken gruppe, der vil vokse mest og hvilken kommune, der er bedst til at producere hjemløse.

I 2017 løb Århus kommune med guldet. Det var de unge der trak sejren i land. I 2017 blev der så mange af dem, at 50 procent af byens hjemløse i 2017 var mellem 18 og 29 år. Gruppen af helt unge hjemløse (18 – 24 år) er blevet tre gange så stor på 8 år. Det har virkelig krævet en stor indsats af både stat og kommune at præstere sådanne vækstrater. Århus er desværre et billede på en national tendens.

Det bliver spændende at se om Århus har fået bedre styr på det eller om de endnu engang bliver højdespringer. En anden udvikling, der er værd at følge, er gadesoverne. Siden sidst har vi fået et zoneforbud, som har gjort det kriminelt for hjemløse at sove sammen på gaden, i parker osv. Det har fået gadesoverne til at skifte de åbenlys velegnede og sikre overnatningssteder ude med mindre sikre og mere skjulte steder. Og de sover i langt højere grad alene. Det er i hvert fald meldingen fra vores egne folk og organisationer som projekt UDENFOR, der er eksperter på netop gadesoverne.

Mit bud er at denne gruppe, som godt nok kun udgør ca. 10 procent af de hjemløse, er blevet mindre. Ikke fordi det faktisk er sket, men fordi de er blevet sværere at tælle.

I 2017 gættede jeg på en stigning på 7 – 8 procent. Det viste sig at holde stik. Der var en stigning på 8 procent. Bortset fra at gadesoverne er blevet sværere at tælle, har der ikke været væsentlige ændringer i de strukturelle faktorer, der skaber hjemløshed. Mit bud er at vi ser nogenlunde den samme procentvise stigning og når et godt stykke over 7.000 hjemløse.

Kan nogen huske den korte overgang vi havde en national målsætning om at vi skulle ned på 4.000 hjemløse? I dag er der desværre ingen ambitioner om den slags. Så længe man ikke griber om nældens rod, vil vi se flere og flere hjemløse.