Du er her

Bedre mulighed for udslusningsbolig til hjemløse

fre, 19-02-2021, 13:52
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND - De hjemløses landsorganisation

Socialministeriet fremsætter i næste uge (d. 17.2.) et lovforslag, der gør at hjemløse kan få lidt flere penge mellem hænderne, når de kommer i udslusningsbolig. Lovforslaget går helt enkelt ud på at rette op på en fejl, der blevet lavet da man indførte § 163a i Serviceloven. Paragraffen siger, at hjemløse, der flytter fra en boform til en udslusningsbolig, ikke skal betale mere i husleje i udslusningboligen end de gjorde på boformen. Hvis huslejen i udslusningsboligen er større, kan man få betalt det beløb der overstiger opholdsbetalingen på boformen. Da man indførte denne bestemmelse, glemte man bare at skrive, at støttebeløbet ikke må modregnet i ens kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige ydelser. Det retter man nu op på.

Da man indførte denne bestemmelse, glemte man bare at skrive, at støttebeløbet ikke må modregnet i ens kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige ydelser. Det retter man nu op på.

Denne lille ændring er det eneste, der er tilbage af større lovforslag, som skulle præcisere ansvarsfordelingen mellem kommune og boform. Vi i SAND har været meget kritiske overfor, hvad det lovforslag kunne betyde for hjemløse. Det er der også andre organisationer, der har været. Vi skal se det som en stor sejr, at store dele af forslaget skrottes. At Socialministeriet lytter til hjemløse og dem, der arbejder med hjemløse, er både godt og vigtigt for udviklingen af hjemløseområdet.

Men vi må ikke glemme, at grunden til at lovforslaget blev lavet var at der er nogle problemer på området, som stadig trænger til at blive løst. Forslaget gav også mulighed for flere udslusningsboliger og mulighed for at man kunne blive i sin udslusningsbolig i længere tid. Det er ærgerligt at det ikke tages med, nu det reviderede forslag netop vedrører udslusningboliger.

Men vi må ikke glemme, at grunden til at lovforslaget blev lavet var at der er nogle problemer på området, som stadig trænger til at blive løst. Forslaget gav også mulighed for flere udslusningsboliger og mulighed for at man kunne blive i sin udslusningsbolig i længere tid. Det er ærgerligt at det ikke tages med, nu det reviderede forslag netop vedrører udslusningboliger.

Hvis vi ser på årsagen til, at lovforslaget oprindeligt blev stillet, er det første og største problem, at kommunerne ikke tager det ansvar de skal. Og ikke tager det tidligt nok. Der var selvfølgelig også noget med at kommunerne ville have mere kontrol over området.

SAND skriver bl.a. i vores høringssvar: ”Det ansvar som ministeriet prøver at præcisere overfor kommunen, har hele tiden været der. Derfor er det igen svært at se hvordan det skal lykkedes at få kommunerne til at påtage sig ansvaret hvis ikke der er en form for økonomisk konsekvens overfor dem, i de tilfælde hvor de ikke handler.”

Vi mener ikke at kommunerne alene ved ordlyden af lovforslaget kommer drønende meget tidligere med bedre løsninger og vilje til at lytte til borgeren. Der skal mere til. I vores høringssvar skriver vi:

”Lovforslaget kan ikke stå alene. Det bør sikres at der samtidig laves tiltag, der tvinger kommunerne til at levere tilstrækkelig § 107 og § 108 pladser. Vi har for nyligt fået aktindsigt i hvor mange borgere der står på venteliste til denne type pladser i Københavns Kommune. Det var 179 borgere. Tallene dækker over både psykiatri og hjemløshed, men det giver et tydeligt billede af at der mangler relevante tilbud til de mest belastede hjemløse. Og det er jo også almen viden at kommunerne værger sig ved at henvise borgere til døgnbehandling for deres misbrug og at der er alt for få psykiatriske pladser.”

Nogle af de opgaver boformerne løser i dag, skulle boformerne ikke løse i fremtiden. F.eks. skulle beskyttet beskæftigelse ikke være noget boformen selv kunne beslutte om de skulle tilbyde. Der skulle også arbejdes mindre med folks misbrug, psykiske sygdom og det blev præciseret at boformen skulle fokusere på omsorg og støtte. SAND mener det vil gøre boformene til opbevaringsanstalter frem for støtteforanstaltninger. I stedet skal det være kommunernes opgave at visitere folk til den støtte de har behov for. Også mens de var på boformen. Vi skrev:
”Desværre er det SANDs erfaring at kommunerne kan være meget langsommelige i behandling af ansøgninger om de ydelser forslaget nævner. Vi frygter at dette forslag alene vil sænke kvaliteten af boformernes ydelser, men ikke få kommunerne til at visitere borgeren til relevante støtteforanstaltninger, hvis der ikke samtidig stilles krav til kommunerne om fx at kommunen må betale for støtte udmålt af andre fagligt kvalificerede myndigheder, indtil de selv har fået udmålt støtten med en mulighed for at borgeren kan få dækket eventuelle udgifter/kompensation til hjælp hvis det senere viser sig at kommunen ikke har handlet som de skulle. Yderligere bør sagsbehandlingstiderne nedsættes og fastsættes i loven.”

Socialministeriet har et stort arbejde foran sig for at få de gode intentioner der lå i det oprindelige lovforslag omsat til praksis. De lægger op til et øget samarbejde med Boligministeriet om at skaffe flere billige boliger. Det i sig selv er positivt. Hvis de også fortsætter den gode stil med at lytte til os og andre på området, kan det føre til nogle rigtig gode løsninger for hjemløse. Os kritikere skal huske at vi har et ansvar for at hjælpe ministerierne med at finde de gode løsninger, der kan hjælpe hjemløse videre i livet. Vi skal fortsat byde os til, være aktive i debatten og finde på nye kreative løsninger.

 

 

Socialministeriet fremsætter i næste uge (d. 17.2.) et lovforslag, der gør at hjemløse kan få lidt flere penge mellem hænderne, når de kommer i udslusningsbolig. Lovforslaget går helt enkelt ud på at rette op på en fejl, der blevet lavet da man indførte § 163a i Serviceloven. Paragraffen siger, at hjemløse, der flytter fra en boform til en udslusningsbolig, ikke skal betale mere i husleje i udslusningboligen end de gjorde på boformen. Hvis huslejen i udslusningsboligen er større, kan man få betalt det beløb der overstiger opholdsbetalingen på boformen. Da man indførte denne bestemmelse, glemte man bare at skrive, at støttebeløbet ikke må modregnet i ens kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige ydelser. Det retter man nu op på.

Da man indførte denne bestemmelse, glemte man bare at skrive, at støttebeløbet ikke må modregnet i ens kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige ydelser. Det retter man nu op på.

Denne lille ændring er det eneste, der er tilbage af større lovforslag, som skulle præcisere ansvarsfordelingen mellem kommune og boform. Vi i SAND har været meget kritiske overfor, hvad det lovforslag kunne betyde for hjemløse. Det er der også andre organisationer, der har været. Vi skal se det som en stor sejr, at store dele af forslaget skrottes. At Socialministeriet lytter til hjemløse og dem, der arbejder med hjemløse, er både godt og vigtigt for udviklingen af hjemløseområdet.

Men vi må ikke glemme, at grunden til at lovforslaget blev lavet var at der er nogle problemer på området, som stadig trænger til at blive løst. Forslaget gav også mulighed for flere udslusningsboliger og mulighed for at man kunne blive i sin udslusningsbolig i længere tid. Det er ærgerligt at det ikke tages med, nu det reviderede forslag netop vedrører udslusningboliger.

Men vi må ikke glemme, at grunden til at lovforslaget blev lavet var at der er nogle problemer på området, som stadig trænger til at blive løst. Forslaget gav også mulighed for flere udslusningsboliger og mulighed for at man kunne blive i sin udslusningsbolig i længere tid. Det er ærgerligt at det ikke tages med, nu det reviderede forslag netop vedrører udslusningboliger.

Hvis vi ser på årsagen til, at lovforslaget oprindeligt blev stillet, er det første og største problem, at kommunerne ikke tager det ansvar de skal. Og ikke tager det tidligt nok. Der var selvfølgelig også noget med at kommunerne ville have mere kontrol over området.

SAND skriver bl.a. i vores høringssvar: ”Det ansvar som ministeriet prøver at præcisere overfor kommunen, har hele tiden været der. Derfor er det igen svært at se hvordan det skal lykkedes at få kommunerne til at påtage sig ansvaret hvis ikke der er en form for økonomisk konsekvens overfor dem, i de tilfælde hvor de ikke handler.”

Vi mener ikke at kommunerne alene ved ordlyden af lovforslaget kommer drønende meget tidligere med bedre løsninger og vilje til at lytte til borgeren. Der skal mere til. I vores høringssvar skriver vi:

”Lovforslaget kan ikke stå alene. Det bør sikres at der samtidig laves tiltag, der tvinger kommunerne til at levere tilstrækkelig § 107 og § 108 pladser. Vi har for nyligt fået aktindsigt i hvor mange borgere der står på venteliste til denne type pladser i Københavns Kommune. Det var 179 borgere. Tallene dækker over både psykiatri og hjemløshed, men det giver et tydeligt billede af at der mangler relevante tilbud til de mest belastede hjemløse. Og det er jo også almen viden at kommunerne værger sig ved at henvise borgere til døgnbehandling for deres misbrug og at der er alt for få psykiatriske pladser.”

Nogle af de opgaver boformerne løser i dag, skulle boformerne ikke løse i fremtiden. F.eks. skulle beskyttet beskæftigelse ikke være noget boformen selv kunne beslutte om de skulle tilbyde. Der skulle også arbejdes mindre med folks misbrug, psykiske sygdom og det blev præciseret at boformen skulle fokusere på omsorg og støtte. SAND mener det vil gøre boformene til opbevaringsanstalter frem for støtteforanstaltninger. I stedet skal det være kommunernes opgave at visitere folk til den støtte de har behov for. Også mens de var på boformen. Vi skrev:
”Desværre er det SANDs erfaring at kommunerne kan være meget langsommelige i behandling af ansøgninger om de ydelser forslaget nævner. Vi frygter at dette forslag alene vil sænke kvaliteten af boformernes ydelser, men ikke få kommunerne til at visitere borgeren til relevante støtteforanstaltninger, hvis der ikke samtidig stilles krav til kommunerne om fx at kommunen må betale for støtte udmålt af andre fagligt kvalificerede myndigheder, indtil de selv har fået udmålt støtten med en mulighed for at borgeren kan få dækket eventuelle udgifter/kompensation til hjælp hvis det senere viser sig at kommunen ikke har handlet som de skulle. Yderligere bør sagsbehandlingstiderne nedsættes og fastsættes i loven.”

Socialministeriet har et stort arbejde foran sig for at få de gode intentioner der lå i det oprindelige lovforslag omsat til praksis. De lægger op til et øget samarbejde med Boligministeriet om at skaffe flere billige boliger. Det i sig selv er positivt. Hvis de også fortsætter den gode stil med at lytte til os og andre på området, kan det føre til nogle rigtig gode løsninger for hjemløse. Os kritikere skal huske at vi har et ansvar for at hjælpe ministerierne med at finde de gode løsninger, der kan hjælpe hjemløse videre i livet. Vi skal fortsat byde os til, være aktive i debatten og finde på nye kreative løsninger.